I
nat løb den tredje TV-debat mellem Mitt Romney og Barack
Obama af stablen. Denne gang havde debatten den amerikanske udenrigspolitik som
sit omdrejnings- punkt. Jeg kommenterer derfor i det følgende på to af de
punkter der blev berørt under debatten.
Droneprogrammet.
Romney om hans holdning til droneprogrammet:
Droneprogrammet.
Romney om hans holdning til droneprogrammet:
“Well
I believe we should use any and all means necessary to take out
people who pose a threat to us and our friends around the world. And
it’s widely reported that drones are being used in drone strikes,
and I
support that entirely, and feel the president was right to up the
usage of that technology, and believe that we should continue to use
it, to continue to go after the people that represent a threat to
this nation and to our friends.”
Besynderligt er det ikke ligefrem, at Romney støtter op om et våbenprogram som blev sendt i luften af hans republikanske forgænger, men det viser med al ønskelig tydelighed hvor snævert holdningsspektrummet er i TV-debatterne, som alle præsidentkandidater udenfor det herskende topartisystem er udelukket fra, selvom flere af dem er opstillet på stemmesedlen i de fleste amerikanske stater. Romney gjorde det altså ganske klart, at han ikke tilbyder et alternativ til den gældende voldsstrategi, hvorfor folk som er utilfredse med droneprogrammet, ikke har udsigter til nye linjer i den kommende administration, uanset hvem der sidder i toppen af den.
Besynderligt er det ikke ligefrem, at Romney støtter op om et våbenprogram som blev sendt i luften af hans republikanske forgænger, men det viser med al ønskelig tydelighed hvor snævert holdningsspektrummet er i TV-debatterne, som alle præsidentkandidater udenfor det herskende topartisystem er udelukket fra, selvom flere af dem er opstillet på stemmesedlen i de fleste amerikanske stater. Romney gjorde det altså ganske klart, at han ikke tilbyder et alternativ til den gældende voldsstrategi, hvorfor folk som er utilfredse med droneprogrammet, ikke har udsigter til nye linjer i den kommende administration, uanset hvem der sidder i toppen af den.
Droneprogrammet
var for nylig genstand for sønderlemmende kritik i internationale
medier i kølvandet på offentliggørelsen af et omfattende studium
af programmets konsekvenser begået af forskere ved de juridiske
fakulteter på universiteterne NYU og Stanford. Studiets formål var
at foretage “en uafhængig
undersøgelse angående hvorvidt, og i hvilket omfang, droneangreb i
Pakistan er i overensstemmelse med folkeretten og gør [civile] fortræd.”
Rapporten er baseret på “over
130 detaljerede interviews med ofre og vidner til droneaktivitet,
deres familiemedlemmer, nuværende og tidligere pakistanske
embedsmænd, repræsentanter fra fem store pakistanske politiske
partier, eksperter på området, advokater, lægefaglige
professionelle, udviklings- og humanitære arbejdere, medlemmer af
civilsamfundet, akademikere og journalister.”
I
en opsummering af rapportens resultater kan man læse følgende:
"In
the United States, the dominant narrative about the use of drones in
Pakistan is of a surgically
precise and effective tool that makes the US safer by enabling
"targeted
killings” of terrorists, with minimal downsides or collateral
impacts. This narrative is
false."
Rapporten
beskriver hvordan droneprogrammet påvirker civilbefolkningen i det nordlige
Pakistan:
"The US practice of striking one area multiple times, and evidence that it has killed rescuers, makes both community members and humanitarian workers afraid or unwilling to assist injured victims. Some community members shy away from gathering in groups, including important tribal dispute-resolution bodies, out of fear that they may attract the attention of drone operators. Some parents choose to keep their children home, and children injured or traumatized by strikes have dropped out of school. Waziris told our researchers that the strikes have undermined cultural and religious practices related to burial, and made family members afraid to attend funerals. In addition, families who lost loved ones or their homes in drone strikes now struggle to support themselves.”
Denne statsterroristiske virksomhed har både Romneys og Obamas fulde opbakning og der var derfor ikke nogen som helst kritisk debat omkring droneprogrammet, da de kandidater som stiller sig kritisk overfor denne magtpraksis, bekvemt var udelukket fra debatten.
"The US practice of striking one area multiple times, and evidence that it has killed rescuers, makes both community members and humanitarian workers afraid or unwilling to assist injured victims. Some community members shy away from gathering in groups, including important tribal dispute-resolution bodies, out of fear that they may attract the attention of drone operators. Some parents choose to keep their children home, and children injured or traumatized by strikes have dropped out of school. Waziris told our researchers that the strikes have undermined cultural and religious practices related to burial, and made family members afraid to attend funerals. In addition, families who lost loved ones or their homes in drone strikes now struggle to support themselves.”
Denne statsterroristiske virksomhed har både Romneys og Obamas fulde opbakning og der var derfor ikke nogen som helst kritisk debat omkring droneprogrammet, da de kandidater som stiller sig kritisk overfor denne magtpraksis, bekvemt var udelukket fra debatten.
Obama-administrationen
og Det Arabiske Forår.
Obama
gentog i debatten en påstand han også fremførte under sin tale til
FN for nylig, nemlig den, at USA stod på demokratiets side under Det
Arabiske Forår sidste år. I debatten sagde han
således:
Obama forsøger her at positionere sig på den kønnere side af historieskrivningen, idet han eksplicit nævner, at man støttede op om de ægyptiske, tunesiske og libyske befolkninger, mens han implicit siger, at USA var en stærk støtte for de mellemøstlige og nordafrikanske befolkninger, i deres kamp mod deres undertrykkere.
Obamas påstand om støtte til den ægyptiske befolkning er imidlertid ikke i nærheden af at være sand.
Obama-administrationen støttede Hosni Mubaraks styre indtil ganske
kort tid før præsidentens fald. Man trak først støtten og
stillede sig retorisk på befolkningens side, da det var tydeligt, at
Mubarak-styret med stor sandsynlighed ville falde. Da Obama gav sit
første interview til BBC i Juni 2009 omtalte han Mubarak som en
"stålsat
allieret"
og
"en
stabiliserende kraft i regionen".
Til spørgsmålet: "Anser
du Mubarak for at være en autoritær leder?"
svarede Obama "nej"
og tilføjede: "Jeg
undlader at klistre mærkater på folk".
Mubaraks
Ægypten var næstefter Israel regionens største modtager af amerikansk
støtte. Dette var ikke noget nyt som pludseligt opstod under Obama.
Hans administration fortsatte blot over tredive års årlige
økonomiske støtte i størrelsesordenen milliarder af amerikanske
dollars. Dette til trods for, at man fra amerikansk officiel side
vurderede menneskeretttighedssituationen ganske dyster. I
udenrigsministeriets rapport fra 2008 kan man således læse den officielle vurdering af de ægyptiske
tilstande under Hosni Mubarak.
Regeringens »respekt for menneskerettigheder forblev lav, og alvorlige misbrug fortsatte på mange områder … Sikkerhedsstyrkerne brugte uberrettiget dødbringende vold og torturerede og misbrugte fanger og tilbageholdne, i de fleste tilfælde straffrit. Vilkårene i fængsler og arrester var dårlige. Sikkerhedsstyrker anholdte og tilbageholdte individer vilkårligt, i nogle tilfælde af politiske grunde, og man holdt dem langvarigt varetægtsfængslede. Den udøvende magt udøvede kontrol over og pres på den dømmende magt. Regeringens respekt for foreningsfriheden og religionsfriheden vedblev med at være lav gennem året, og regeringen fortsatte med at begrænse NGOers virke. Regeringen begrænsede delvis ytringsfriheden.«
Regeringens »respekt for menneskerettigheder forblev lav, og alvorlige misbrug fortsatte på mange områder … Sikkerhedsstyrkerne brugte uberrettiget dødbringende vold og torturerede og misbrugte fanger og tilbageholdne, i de fleste tilfælde straffrit. Vilkårene i fængsler og arrester var dårlige. Sikkerhedsstyrker anholdte og tilbageholdte individer vilkårligt, i nogle tilfælde af politiske grunde, og man holdt dem langvarigt varetægtsfængslede. Den udøvende magt udøvede kontrol over og pres på den dømmende magt. Regeringens respekt for foreningsfriheden og religionsfriheden vedblev med at være lav gennem året, og regeringen fortsatte med at begrænse NGOers virke. Regeringen begrænsede delvis ytringsfriheden.«
Det
var imidlertid ikke blot i Ægypten, at Obama-administrationen ikke
stod på de demokratiske aspirationers side. I Bahrain er støtten
til styret fortsat, til trods for både voldsomme og enorme folkelige
protester i hovedstaden og hinsides. Årsagen til dette er, at
Bahrain huser den femte amerikanske flådebase hvorfor kongeriget tilhører en af de væsentligste amerikanske militære alliancepartnere i
regionen.
For
en nærmere gennemgang, hvori det demonstreres, at
Obama-administrationen støtter op om voldsomt repressive og
udemokratiske regimer verden over, se min artikel fra 2010.
Anden del: Spørgsmålet om Irans atomprogram.
Anden del: Spørgsmålet om Irans atomprogram.
