Danske Banks lave standarder.

Som led i en ny kampagne har Danske Bank lavet en reklamefilm betitlet "A new normal demands new standards" hvori man forsøger, at brande virksomheden som et socialt ansvarligt foretagende der tager globaliseringens skyggesider og den af finanskapitalisterne skabte økonomiske krise, alvorligt. Blandt andet gør man brug af billeder fra den transnationale Occupy-bevægelse, hvilket har forvoldt højlydte protester og dyb indignation, da mange finder det komplet usmageligt og krænkende, at man bruger billedmateriale fra en social bevægelse, som opstod i opposition til store multinationale banker som Danske Bank, i et forsøg på fremstille virksomheden som socialt ansvarlig. Efter den massive kritik har man nu valgt at trække billederne som refererer til Occupy-bevægelsen tilbage, men det skal ikke fritage Danske Bank fra kritik. Virksomhedens forsøg på social profilering er nemlig på flere måder i ganske bemærkelsesværdig uoverensstemmelse med realiteterne. 

I årene efter bankerne fik skatteyderbetalt hjertemassage, kom det frem, at Danske Bank og andre store danske banker, brugte kundernes opsparinger på forskellige former for menneskefjendsk spekulation. DRs pengemagasin Kontant undersøgte i 2009 samtlige investeringsforeninger og puljer som hører under Danmarks tre største banker; Nordea, Jyske bank og Danske Bank. Gennemgangen viste at bankerne sammenlagt havde investeret 3,3 mia. kroner i

»virksomheder, der er kendt for at producere våben som landminer, klyngebomber og atomvåben, at krænke menneskerettigheder, have brugt børnearbejde eller stå bag miljøskandaler.«

DRs journalister var nået frem til konklusionen ved at tage udgangspunkt i en sort liste over 29 virksomheder, som alle befandt sig på listen fordi de er "kendte for at bryde med internationale normer vedrørende våbenproduktion, miljø og menneskerettigheder." Ud af de 29 virksomheder fandt man 22 i bankernes porteføljer. Danske Bank har efterfølgende revideret deres investeringsprofil og investerer ikke længere i klyngebomber og landminer, men kundernes penge bliver fortsat brugt på spekulation i det internationale våbenmarked, hvorfor de altså fortsat kan risikere, at deres penge investeres i masseødelæggelsesvåben. 

En anden meget bekymrende tendens i Danske Bank er, at man spekulerer i fødevarepriser. Denne praksis bidrager i værste fald til, at man i bogstaveligste forstand tager brødet ud af munden på verdens fattigste, gennem spekulation i basale fornødenheder, som simpelthen kan forvolde, at priserne på fødevarer bliver uoverkommelige for mennesker som befinder sig i dyb fattigdom.  
 

Der er endvidere andre indikatorer som peger i retning af, at der er en afgrund mellem bankens brandingforsøg og dens egentlige praksis. Et minimumskrav til socialt ansvarlig bankdrift bør vel ovenpå krisen være, at man har bragt potentielt samfundsskadelig spekulativ aktivitet til ophør. Det har man imidlertid ikke gjort. Den danske tænketank Cevea har foretaget en gennemgang af flere store bankers regnskaber, herunder Danske Banks og konklusionen er klar: Der spekuleres i komplekse finansielle instrumenter som aldrig tidligere, hvilket har foranlediget direktøren i Cevea, Kristian Weyse, til at udtale:

»Der er ikke nogen tegn på, at vi er gået tilbage til en mere sund og traditionel bankdrift. Bankerne spekulerer som aldrig før. Hvis der efter krisen var nogen, der troede, at vi ville komme til at se en anden bankverden, må de være godt skuffede.«

Mens folk har måttet gå fra hus og hjem eller finder sig fanget i veritable gældsfængsler grundet den stadig igangværende økonomiske krise, har det været knap så koldt i toppen af finanskapitalismens globale pyramidespil. Til trods for en lang række krakkede banker, massiv arbejdsløshed og omfattende forarmelse, har man åbenbart ikke fundet grund til, at holde igen med skyhøje bonusser og lønfester i direktionslokalerne. Danske Banks forhenværende direktør Peter Straarup kunne således varme sig ved den kendsgerning, at han i 2011 fik en lønstigning på hele 31% dvs. fra 9,1 til 12,4 mio. kroner, mens man i direktionslokalet fejrede sidste generalforsamling med en lønstigning på intet mindre end 35%.  

Med til historien hører desuden, at man i søndags kunne se tredje og sidste del af DRs dybdeborende dokumentarserie "Sikke en fest", hvori det blev afsløret, at Peter Straarup havde fået overtalt den tidligere økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen, til at skrotte en såkaldt upsidemodel fra bankpakke 2. Upsidemodellen havde ellers været en del af hele bankpakkens forhandlingsproces og indebar, at staten skulle have del i eventuelle fremtidige kursgevinster hos bankerne, men den forsvandt ud af forhandlingsgrundlaget i sidste øjeblik. Det estimeres at have kostet statskassen i omegnen af 24 mia. kroner og kan komme til at koste Lene Espersen hendes politiske karriere, da der iflg. professor i forvaltningsret, Claus Hagen Jensen, er grundlag for en rigsretssag. 

Er man enten kunde eller medarbejder i Danske Bank, burde man nok overveje om ens penge og/eller arbejdskraft ikke var bedre placeret andetsteds. Der findes heldigvis flere mindre banker i Danmark som både har en social profil og som handler derefter. Så vidt vides findes der i hvert fald tre banker som er langt mere socialt ansvarlige end Danske Bank: Oikos, Merkur Bank og Fælleskassen.