USA fortsætter sin undergravende virksomhed i Latin-Amerika.

USA har en lang historie hvad undergravende virksomhed i Latin-Amerika angår.

I Guatemala væltede man i 1953 Arbenz Guzman, den første demokratisk valgte præsident i Sydamerika. Han var ikke statskommunist, men en oprigtig demokrat, men han måtte fjernes da han udgjorde en trussel mod amerikanske forretningsinteresser, idet hans økonomiske reformer gik på tværs af United Fruit Company’s profitinteresser i landet.

I 1972 skabte man, gennem en årelang indsats fra CIAs side, grobunden for Augusto Pinochets militærkup i Chile og dermed grundlaget for omstyrtningen af den demokratisk valgte regering under ledelse af Salvador Allende som døde under kuppet.

I 1980erne støttede man under Reagan-administrationen en lang række fascistoide grupperinger i Latin-Amerika. Blandt andet støttede man de nicaraguanske Contraer med penge man havde tjent på at sælge våben til Iran, selvom Iran også på daværende tidspunkt var USAs officielle fjende. Støtten til Contraerne via våbenhandlen med Iran, gik hen og blev en national skandale - Iran-Contra affæren. Nicaragua lagde efterfølgende sag an mod USA ved International Cour de Justice og vandt sagen. Domsafsigelsen ved ICJ var hård. USA havde i landets handlinger mod Nicaragua brudt gældende international lovgivning i fire henseender, nærmere bestemt ved:

1) at intervenere i en andens stats affærer.
2) at have brugt magt mod en anden stat.
3) at krænke en andens stats suverænitet
4) at spærre for fredelig maritim handel.

Desværre tyder noget på, at historien om USAs undergravende rolle i Latin-Amerika langt fra er slut. I denne måned afholdt man i Washington et møde hvor højreorienterede nøglespillere i tidligere Latin-Amerikanske statskup mødtes med flere højtplacerede medlemmer af Kongressen, hvoraf flere bestrider vigtige udenrigspolitiske stillinger. Dette indikerer at USAs aggressive politik i regionen ikke blot er historisk og afsluttet, men derimod fortsat er aktuel. Læs mere her.