9-11 - Skammens dag.

På denne dag for niogtredive år siden militærkuppede Augusto Pinochet Chile med USAs hjælp. Landets præsident, Salvador Allende, blev fundet død i sit præsidentpalads og mange tusinder civile forsvandt og/eller blev tortureret under Pinochets fascistiske militærdiktatur. Gennem Pinochets 27 voldsbetonede år ved magten gennemførte man en neoliberal økonomisk politik der forvoldte omfattende armodiggørelse af civilbefolkningen og en markant stigning i landets økonomiske ulighed.

For elleve år siden kollapsede tvillingetårnene. En begivenhed der burde have bragt eftertanke og opmærksomhed i dens kølvand, men som allerede få måneder senere udmøntede sig i en krig i Afghanistan. En krig der som bekendt fortsat er i gang uden nævneværdige positive resultater: Et yderst korrupt regime styrer landet med nød og næppe, opiumsproduktionen er eksploderet og der er intet der tyder på, at de rabiate religiøse kræfter i regionen på nogen måde er svækket, ligesom der heller ikke er meget der peger i retning af, at elleve års krig har bragt civilbefolkningen tættere på fred.

Man brugte desuden på løgnagtig vis 9-11 som undskyldning for, at angribe det af Saddam undertrykte Irak og man drev med krigen millioner på flugt, skabte grundlaget for stadig igangværende sekteriske konflikter og lagde flere hundredetusinder i graven. Altsammen i en krig der inkluderede kemisk krigsførelse og umenneskeliggørelse af soldater såvel som civile irakere. Denne påståede krig for menneskerettigheder vurderes (konservativt) af økonomerne Linda Bilmes og Joseph Stiglitz, at have kostet over tre billioner dollars.Til sammenligning vurderer FNs landbrugsorganisation (FAO), at effektiv bekæmpelse af sult i verden, på årsbasis vil koste omkring 30 milliarder dollars.

Frygtens politik viste for alvor sit grimme ansigt i kølvandet på tvillingetårnenes kollaps, idet begivenheden ikke alene gav nationalkonservatives frygtbaserede had en langt større megafon, den resulterede også i at man indførte diverse politistatslige initiativer i det meste af den såkaldte frie verden. Vores retssikkerhed har således været i frit fald lige siden, ligesom vores frihedsrettigheder og privatliv i dag er under så voldsomme angreb, at man har god grund til at frygte, at de måske snart blot er tomme floskler.

I den tredje verden terroriseres civilbefolkninger af vestlige eliters krigeriske udenrigspolitik, mens vestlige civilbefolkninger terroriseres af den frygtbaserede indvandrings-, sikkerheds- og retspolitik. Terrorismen kommer i mange versioner og de er alle forstyrrende, men den værste er nok alligevel den vi intet gør for at bekæmpe og derfor tillader at lade foregå i vores navn.