Søren Pind hævder i dag i Jyllandsposten, at angribskrigen mod Irak var startskuddet til det arabiske forår. Søren Pind er “helt sikker på, at demokratiet i Irak har inspireret under det arabiske forår.” Irak-krigen var iflg. Pind “bestemt en faktor for, at det [arabiske forår] kunne lade sig gøre,” hvilket foranlediger udviklingsministeren til at konkludere “at modstanderne af Irak-krigen får en sværere og sværere sag, som tiden går.” Det fortjener en kort gendrivelse, men så heller ikke mere:
* Der er ikke - og har ikke på noget tidspunkt været - et funktionelt demokrati i Irak, hvorfor påstanden om at "demokratiet i Irak" har virket som inspirationskilde for oprørerne i bl.a. Ægypten og Tunesien er svær at tage seriøs. For lidt over en måned siden fængslede den amerikansk støttede Nouri al-Maliki-regering 300 journalister, advokater og intellektuelle for at stoppe igangværende protester imod regeringen, mens op mod tredive mennesker blev dræbt. Disse kendsgerninger er vist ikke ligefrem et udtryk for en succesfuld demokratisering af landet!
* Uanset om der på et tidspunkt skulle komme til at ske en ændring af den nuværende situation hen imod en funktionel demokratisk orden så implicerer dette ikke, at krigsmodstanderne bliver nødt til at sluge nogle kameler, da angrebskrigen mod Irak blev solgt til befolkningerne i Danmark, Storbrittanien og USA som en sikkerhedspolitisk motiveret krig der havde med afvæbning af Saddam Hussein-regimets påståede masseødelæggelsesvåben at gøre. At dette var ren og skær svindel, løgn og bedrag er idag velkendt og det kommer næppe i nogen nær fremtid til at blive en god sag for krigsfortalerne.
* Søren Pind kommer ikke i artiklen nærmere ind på hvordan det mere præcist hænger sammen, når han påstår, at Irak-krigen gjorde det arabiske forår mulig, hvilket selvfølgelig gør det svært at gendrive. Det er imidlertid kendsgerninger, at mens Iraks vej mod en forhåbentlig bedre og mere demokratisk orden på sigt er sket oppefra, er oprørene i Ægypten og Tunesien - og mange andre steder i den arabiske del af verden - sket nedefra. Muligheden for modstand mod Saddam Husseins styre blev endvidere i høj grad begrænset af sanktionerne man påførte landet som forvoldte at landets befolkning blev så underernærede, at oprør gennem længere tid næppe overhovedet var en fysisk mulighed.
* Interessant er det da også i denne sammenhæng at fremhæve, at Pinds påståede demokratisering af Irak ikke kan siges at have skabt et positivere billede af USAs tilstedeværelse i regionen. Den amerikanske tænketank, The Brookings Institute, udgav i slutning af 2010 deres årlige 'Arab Public Opinion Poll'. Iflg. denne undersøgelse er man langt fra begejstret for den amerikanske tilstedeværelse i regionen.
Til spørgsmålet "What TWO steps by the United States would improve your views of the United States the most?" svarede 45% "Withdrawal from Iraq", mens 35% svarede "Withdrawal from Arabian Peninsula." Blot 13% mente at "Pushing more to spread democracy" ville gavne deres syn på USA.
Til spørgsmålet "Which TWO of the following factors do you believe are most important in driving American policy in the Middle East?" Svarede 49% "protecting Israel", 45% "controlling oil", 33% "weakening the muslim world", 33% "preserving regional and global dominance", 13% "preventing spread of nuclear weapons", 9% "promoting peace and stability". Det var kun 2% af de adspurgte som mente drivkraften bag den amerikanske udenrigspolitik i regionen var "Promoting democracy".
Til spørgsmålet "Name TWO countries that you think pose the biggest threat to you", svarede 88% "Israel", 77% "USA" og 10% "Iran".
Forsøget på at hvidvaske Irak-krigen er ikke Søren Pinds første forsøg på at omskrive historien til egen fordel. Check i forlængelse af dette indlæg min artikel fra den 7. Marts 'Skandaløs Hvidvaskning' på Kontradoxa. Suppler desuden ovenstående med mit blogindlæg 'Søren Pind om den aktivistiske udenrigspolitik' fra november 2010.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar