fredag den 29. april 2011

Bevar Fristaden!


De borgerlige har i årtier haft et horn i siden på Christiania.

Det, at man har formået at tage et i årtier ubrugt og forfaldent område i brug til kulturliv, beboelse og samfundsmæssige alternativer og hvad der vel er Danmarks største socialcenter, har alle dage været noget nær umuligt at sluge for de borgerlige.

Under påskud af at ville bekæmpe et ulovligt rusmiddel, som ingen fornuftige mennesker kan forstå hvorfor er illegalt, har man gennem ti år forsøgt sig med at indføre en miniature-udgave af en stærkt repressiv politistat på Christiania: Såkaldt præventive anholdelser og vilkårlige visitationer; mange hundrede uanmeldte politibesøg på Stadens restaurationer; ugentlige magtprojektioner i form af kampklædte betjente i dusinvis der intimiderende vandrer rundt.

Beskeden er svær at tage fejl af: Inordn jer under den statsligt dikterede korrekte levevis eller find jer i at magtens knusende jernnæve griber hele jeres tilværelse i sit kvælertag!

Demonstration i morgen klokken 11 fra Christianshavns Torv

Ingen kommentarer: