'Grundlovsstridig', 'begreber hentet fra en politistat'... Tuneserloven blev på Folketingets høring i går banket sønder og sammen af juridiske eksperter
Det bliver svært for regering-en og støttepartiet at få gennemført lovforslag 69 - også kaldet 'tuneserloven' - hvis ikke forslaget ændres på vigtige punkter.
Det kunne være en konklusion, efter at tre indbudte eksperter i en bemærkelsesværdig kontant tone i går formiddags i Landstingssalen punkt for punkt gennemgik lovforslaget om skrappere kontrol med udlændinge på tålt ophold. Men den konklusion køber Karsten Lauritzen (V), formanden for Integrationsudvalget, ikke nødvendigvis:
"For mig at se er der ikke kommet noget frem, som forhindrer, at vi skriver betænkning," som han sagde til Information efter høringen.
Juraprofessor Henning Koch fra Københavns Universitet var ellers usædvanlig direkte, da han som den første af tre indbudte eksperter gik på talerstolen:
"De indgreb, som lovforslaget vil medføre for udlændinge på tålt ophold, vil gøre, at der bliver tale om frihedsberøvelse," indledte Koch og henviste til statsretseksperten Alf Ross' værk om dansk forvaltningsret fra 1966.
Tre forhold skal ifølge Ross være opfyldt, for at et indgreb kan defineres som frihedsberøvelse: Der skal være påbud om ophold, der skal ske en eftersøgning, hvis påbuddet overtrædes, og endelig skal en overtrædelse straffes.
"Alle tre betingelser er til fulde opfyldt i L 69, hvor strafferammen for ikke at overholde en daglig meldepligt går helt op til et års fængsel," konkluderede Koch.
Grundlovsstridigt
Så nytter det ikke, fortsatte Koch, at Integrationsministeriet i lovbemærkningerne til L 69 "nærmest besværgende" skriver, at kontrolforanstaltningerne ikke må "have karakter af frihedsberøvelse. For enten er det frihedsberøvelse. Eller også er det ikke," sagde han.
Hvis udlændingemyndighederne vil administrere lovforslaget lige så strikt, som lovbemærkningerne lægger op til, så risikerer ministeren og hendes embedsmænd at handle grundlovsstridigt, mente Koch.
Efter et sus var gået gennem Landstingssalen, forklarede Koch, at lovbemærk-ningerne ikke omtaler en konkret begrundet fare som årsag til, at f.eks. tuneseren, der ifølge PET har haft mordplaner mod avistegner Kurt Westergaard, skal frihedsberøves. Og ifølge Koch er det ikke nok med en abstrakt henvisning til nationens sikkerhed. En fare skal altid være konkret begrundet, hvis den skal føre til frihedsberøvelse.
"Det bliver forfatningsmæssigt umuligt, når farebegrebet er abstrakt og går på en mulig risiko. Det er politistatens begrebsapparat, vi ser her," sagde professoren, hvorefter endnu et sus gik gennem salen.
Mens lovforslagets kritikere så mere og mere tilfredse ud, blev Kochs indlæg modtaget knap så entusiastisk af Dansk Folkepartis Martin Henriksen:
"Et meget ensidigt indlæg, blottet for refleksioner og overvejelser," lød hans karakteristik af indlægget, hvorefter Koch i sin slutreplik opsummerede sit eget synspunkt: "Retsstaten gælder også for udlændinge."
Den næste indbudte ekspert, generalsekretær for Advokatsamfundet Henrik Rothe, skulle belyse, om L 69 vil være lovgivning med tilbagevirkende kraft.
Nej, lød det kortfattede svar, der vil ikke være tale om tilbagevirkende kraft, for udlændinge bliver ikke med L 69 pålagt sanktioner bagud. Rothe hæftede sig derimod ved den motivforskydning, som lovforslaget indebærer. Når myndighederne skal vide, hvor en udlænding på tålt ophold befinder sig, er forklaringen i den gældende lov, at politiet skal kunne få fat i personen, hvis en udvisning uden risiko bliver mulig.
Men L 69 ændrer motivet til også at være præventivt: Den daglige meldepligt og påbuddet om at overnatte i Sandholm skal forhindre nye forbrydelser, f.eks. mod en avistegner i Århus.
"Det minder ganske meget om de begrundelser, vi hører i retten, når en person idømmes varetægtsfængsling for at forebygge yderligere kriminalitet," forklarede Rothe, hvis samlede bedømmelse var, at L 69 uden tvivl vil indebære frihedsberøvelse. "Og derfor er jeg enig i, at det er nødvendigt med domstolskontrol i hvert enkelt tilfælde," sagde han.
Træk forslaget tilbage
Sidste ekspert var lektor i menneskerettigheder Jonas Christoffersen fra Københavns Universitet. Han indledte med at kalde L 69 for en "usædvanlig sjusket og dårlig lovgivning", og hans konklusion var entydig:
Lad være med at vedtage lovforslaget. De gældende regler er fuldt tilstrækkelige til at håndtere de udfordring-er, udlændinge på tålt ophold kan medføre. Afvent i stedet den arbejdsgruppe, som er nedsat for at belyse det komplicerede område.
"I dag er det en festdag, hvor vi fejrer 60-året for menneskerettighederne. Benyt dagen til at tænke over, hvad lovgivningsmagten er på vej ud i," opfordrede han.
Christoffersen sammenlignede også L 69 med den første terrorpakke fra 2002. Dengang ville et familieliv betyde, at en tålt udlænding ikke blev pålagt at tage fast ophold i Sandholm, men det skal udlændingene nu ifølge L 69. Efter fremsættelsen af L 69 er der dog kommet et svar fra Justitsministeriet, hvorefter tålte udlændinge har ret til at være sammen med deres familie i weekenden og til fødselsdage. Ellers vil opholdspåbuddet i Sandholm udgøre en krænkelse af deres menneskerettigheder.
"Så vi har én fortolkning i 2002, en anden i L 69 og nu en tredje i Justitsministeriets svar. Der er noget, der skurrer," mente han.
I fremtiden skal myndighederne hver halve år lave en konkret afvejning af proprotionalitetshensynet for hver enkelt udlænding på tålt ophold, hvis de internationale konventioner skal overholdes, står der endvidere i lovbemærkningerne til L 69.
"Så måske er L 69 stor ståhej for ingenting. Måske fører lovforslaget i virkeligheden til en lempelse af vilkårene for udlændinge på tålt ophold," forudså Christoffersen, der derefter stillede et drilsk spørgsmål til politikerne i salen: Når Justitsministeriet i dag vurderer, at udlændinge på tålt ophold skal have ret til weekendophold med familien, er det så en ny erkendelse? Menneskerettighederne er ikke ændret siden 2002, så hvis myndighederne har administreret efter en anden opfattelse, har man så krænket menneskerettighederne for udlændinge på tålt ophold i seks år?
Dét burde politikerne se at få undersøgt, lød opfordringen fra Christoffersen, en opfordring som straks blev grebet af flere af de tilstedeværende retspolitikere.
--------------------------------------------------------------------------------
Source URL: http://www.information.dk/176762
