mandag den 24. oktober 2011
søndag den 23. oktober 2011
Quote of the day: Pierre-Joseph Proudhon
"To be governed is to be watched over, inspected, spied on, directed, legislated at, regulated, docketed, indoctrinated, preached at, controlled, assessed, weighed, censored, ordered about, by men who have neither the right, nor the knowledge, nor the virtue. ... To be governed is to be at every operation, at every transaction, noted, registered, enrolled, taxed, stamped, measured, numbered, assessed, licensed, authorized, admonished, forbidden, reformed, corrected, punished. It is, under the pretext of public utility, and in the name of the general interest, to be placed under contribution, trained, ransomed, exploited, monopolized, extorted, squeezed, mystified, robbed; then, at the slightest resistance, the first word of complaint, to be repressed, fined, despised, harassed, tracked, abused, clubbed, disarmed, choked, imprisoned, judged, condemned, shot, deported, sacrificed, sold, betrayed; and, to crown all, mocked, ridiculed, outraged, dishonoured. That is government; that is its justice; that is its morality."
Proudhon: The General Idea of the Revolution(1851).
Etiketter:
Dagens Citat,
Pierre-Joseph Proudhon,
Quote of the day
onsdag den 19. oktober 2011
Crushing Captalism with Direct Action.
By Thomas Bonde.
The existence of the corporate capitalist system is highly dependent upon the economic inputs of ordinary working people. It is thus to a significant degree the cooperation of ordinary working people that makes the system possible. Engaging consciously in non-cooperative direct action is therefore a potent way of undermining the system.
Move Your Money:
Do not let your money work for large multinational banks that make considerable amounts of money on centralizing wealth in the hands of the few without any regard to the needs of ordinary people and/or the necessity of sustainable economic activity and development. Regardless of how little you may own, do not let your money work for their shortsighted and destructive production of profit for the wealthiest. If it is any way possible for you, it is strongly recommended that you move your money to a cooperative and egalitarian bank that puts great emphasis on supporting a sustainable collective evolution of humanity.
Build Cooperatives:
One of the primary problems inherent in the globalized corporate capitalist system is what we might call the ownership problem. Gigantic centrally planned multinational corporations dominate the prevailing economic system. They are characteristic by being owned by relatively few people who are often not themselves members of the productive labor force within the organization. The primary producers of value i.e. the laborers, are therefore not the receivers of the full fruit of their toil, but instead sell their time and life for fixed wages detached from the amount of profit generated.
Another characteristic is the centralized planning at the top level of these hierarchical organizations and their top-down decision-making structures. This typically means that the workers do not have any influence on what is produced and how the profits are to be distributed and/or reinvested. If you consider this an unjust state of affairs then you should apply the aforementioned principle of non-cooperation and avoid selling your life, labor and time to such organizations. Instead it is advisable to team up with others in a spirit of mutuality and solidarity and start organizations that are co-owned and cooperatively run on an egalitarian basis in ways that give everyone a say on how profits are distributed and spent.
Conscious consumerism:
Another aspect of non-cooperative direct action is conscious consumerism. Not spending your money to the advantage of corporate structures of economic power, but instead using them in ways that support the above-mentioned cooperative organizations, is an easy and effective way of directly combating corporate capitalism while simultaneously supporting and strengthening sustainable and just alternatives.
Use Alternative Currencies:
There are many alternative forms of currency already in use around the world of both monetary and non-monetary varieties. By using these to the greatest possible extent, instead of using the dominant currencies issued by central banks, you are contributing to the subversion of corporate capitalism (at least to the degree that they are not themselves partaking in the use of these alternative currencies). Non-monetary alternative currencies such as time banks are especially interesting and have great subversive potential in that they can not be taxed and the possibility of subsidizing corporate entities through the taxation of your labor is therefore greatly diminished.
Raise Awareness:
By doing any or all of the above you are already participating in the anti-capitalist struggle by setting a personal example that hopefully will inspire many others, but why stop there? You may also want to consider raising awareness about the systematic repression inherent in the capitalist system. This can be done in many ways and it is really only your imagination that limits you here. You can for example organize public screenings of critical and in-depth documentaries or invite interesting anti-capitalist voices to come and debate and educate people near you or you can join an organization that already has a history of raising awareness and support their work with your time and labor. Of course there is also the by now obvious possibility of participating in one of the many occupations of public space currently going on in cities around the world.
Keep the spirit high. The struggle continues!
Etiketter:
anti-capitalism,
civil disobedience,
direct action,
Global Occupy Movement
tirsdag den 18. oktober 2011
Flyt dine penge.
Flyt dine penge, uanset hvor få du måtte eje, over i et kooperativt pengeinstitut med en flad organisationsstruktur og et stærkt fokus på bæredygtighed og styrkelse af fællesskaber. Hermed links til tre af slagsen. Et af de stærkeste våben i kampen mod spekulanterne er vores mulighed for ikke at samarbejde med dem, så lad være med at lade dine penge, uanset om du blot ejer en tyver, arbejde for store banker der er ligeglade med almindelige menneskers behov.
http://www.merkur.dk/
http://www.faelleskassen.dk/
http://www.oikos.dk/
Etiketter:
alternativ økonomi,
Global Economy,
kollektivistisk økonomi
mandag den 17. oktober 2011
søndag den 16. oktober 2011
Afghan opium production 'rises by 61%' compared with 2010
Opium production in Afghanistan rose by an estimated 61% this year compared with 2010, according to a UN report.
The increase has been attributed to rising opium prices that have driven farmers to expand cultivation of the illicit opium poppy by 7% in 2011.
BBC.
lørdag den 15. oktober 2011
Persondyrkelse kontra tænkning.
I
"Det Kommunistiske Manifest" kan der ikke herske den store tvivl om, at Marx
agiterer for en autoritær samfundsorden, organiseret på statsligt
niveau. Efter revolutionen skal proletariatets diktatur "centralisere
alle produktionsinstrumenter i statens hænder", foretage en
"centralisering af kreditten i statens hænder ved hjælp af en nationalbank med statskapital og absolut monopol" samt foretage en "centralisering af
transportvæsenet i statens hænder", mens det hedder sig, at man skal
indføre "lige arbejdstvang for alle" og der desuden opfordrers til
"oprettelse af industrielle armeer, særlig indenfor landbruget".
Om dette skrev Bakunin i 1873: "The leaders of the Communist Party, namely Mr. Marx and his followers, will concentrate the reins of government in a strong hand. They will centralize all commercial, industrial, agricultural, and even scientific production, and then divide the masses into two armies — industrial and agricultural — under the direct command of state engineers, who will constitute a new privileged scientific and political class."
Er der her tale om et uretfærdigt angreb på en politisk modstander eller snarere om hvad man retmæssigt kan udlede af Marx' egne ord i "Det Kommunistiske Manifest"? Det forekommer åbenlyst, at der er tale om det sidste, idet det vist giver sig selv, at såfremt staten råder over alle produktionsinstrumenterne, transporten og kreditten og tvinger folk til at arbejde (for staten), så har staten arbejderklassen i et jerngreb.
At man også kan påvise visse autoritære elementer i Bakunins tænkning er knap så interessant, vil jeg tillade mig at mene, idet Bakunin overhovedet ikke spiller samme rolle i anarkismen (eller historien) som Marx gør i marxismen. Der er ikke, så vidt vides, nogen indflydelsesrig og levende anarkistisk retning som kalder sig bakunisme. Bakunin var desuden også glødende antisemitisk i nogle tekster, hvilket der ikke er nogen grund til at forsvare eller tale udenom, med mindre man gør sig i persondyrkelse.
Hos folk med en enorm skriftlig produktion kan man ofte finde selvmodsigelser og agitation for modsatrettede tanker. I Marx' tekster kan man således finde både libertære og autoritære tanker. I sidste ende er det væsentlige imidlertid nok, hvilke skrifter der har haft mest indflydelse på historiens gang og der hersker her ikke den store tvivl om, at Marx' autoritære side har haft mere indflydelse på historien, end hans mere libertære side. Den anarkistiske filosof Crispin Sartwell, som mener at Marx var en langt bedre tænker end Bakunin, er her værd at citere:
Om dette skrev Bakunin i 1873: "The leaders of the Communist Party, namely Mr. Marx and his followers, will concentrate the reins of government in a strong hand. They will centralize all commercial, industrial, agricultural, and even scientific production, and then divide the masses into two armies — industrial and agricultural — under the direct command of state engineers, who will constitute a new privileged scientific and political class."
Er der her tale om et uretfærdigt angreb på en politisk modstander eller snarere om hvad man retmæssigt kan udlede af Marx' egne ord i "Det Kommunistiske Manifest"? Det forekommer åbenlyst, at der er tale om det sidste, idet det vist giver sig selv, at såfremt staten råder over alle produktionsinstrumenterne, transporten og kreditten og tvinger folk til at arbejde (for staten), så har staten arbejderklassen i et jerngreb.
At man også kan påvise visse autoritære elementer i Bakunins tænkning er knap så interessant, vil jeg tillade mig at mene, idet Bakunin overhovedet ikke spiller samme rolle i anarkismen (eller historien) som Marx gør i marxismen. Der er ikke, så vidt vides, nogen indflydelsesrig og levende anarkistisk retning som kalder sig bakunisme. Bakunin var desuden også glødende antisemitisk i nogle tekster, hvilket der ikke er nogen grund til at forsvare eller tale udenom, med mindre man gør sig i persondyrkelse.
Hos folk med en enorm skriftlig produktion kan man ofte finde selvmodsigelser og agitation for modsatrettede tanker. I Marx' tekster kan man således finde både libertære og autoritære tanker. I sidste ende er det væsentlige imidlertid nok, hvilke skrifter der har haft mest indflydelse på historiens gang og der hersker her ikke den store tvivl om, at Marx' autoritære side har haft mere indflydelse på historien, end hans mere libertære side. Den anarkistiske filosof Crispin Sartwell, som mener at Marx var en langt bedre tænker end Bakunin, er her værd at citere:
The project of making [..] Marx come out as right as possible is a silly project, and one entirely unworthy of an actual thinker. Take what's right; reject the rest. Why not? Why not just say he's wrong about "industrial armies" etc., but right about x, y, and z? Why? because you're a follower not a philosopher. In which case, I don't actually need to read what you write or think about what you say. [...] You should read Marx exactly like you read any arguments, accounts, assertions: critically. You should take what you can use or what you can argue for or what works and leave all the rest without a moment's hesitation. [...] Don't defend Marx at all costs, or at any cost at all: take what's right and leave what's not: it doesn't matter. Marx is dead; he's not going to be impressed that you agree with him. [marxism] is supposed to be some kind of philosophy, science, history: not a religion that demands you're unquestioning capitulation to its myriad absurdities.Hvis en politisk filosofi degenererer til persondyrkelse af ideologiske patriarker, ophører den med at være filosofi, idet tænkningens ædle kunst af nødvendighed må være funderet på spørgen og tvivlen, hvorfor tænkningen altså må betegnes som grundlæggende anti-autoritær. I modsætning hertil har vi overbevisningen, som er kendetegnet ved, at al tvivl og spørgen er bragt til ophør. Den som med næb og klør forsvarer sine ideologiske overbevisningers ophavsmænd, selv når de kommer med de mest menneskefjendske argumenter, er snarere overbevist som religiøse mennesker, end tvivlende og spørgende, som tænkende mennesker. I stedet for overbevisningens fangenskab indenfor en given ideologisk matrices perspektiv, bør vi kultivere en sund skepsis overfor ethvert perspektiv som postulerer at være det eneste sande. Emancipation foregår ikke kun på det sociale/intersubjektive plan, med ligeledes på det kognitive/subjektive plan.
Michael Moore: Why the Occupy Wall Street Movement Can't Be Stopped.
Visit msnbc.com for breaking news, world news, and news about the economy
fredag den 14. oktober 2011
Vi er forandringen. Vi er det nye alternativ.
Vi ser ingen positiv fremtid i en økonomi baseret på spekulanter og købmænd som kun tænker på at tjene penge, uden hensyn til andre menneskers og naturens behov. Vi ønsker en økonomi der tjener mennesket på en bæredygtig og retfærdig måde. En økonomi som er til gavn for alle, i stedet for som nu, hvor alt for mange tjener en uretfærdig og ubæredygtig økonomi, der mestendels er til gavn for de få.
Vi ser friheden som en af de vigtigste drivkræfter i den positive udvikling af menneskeheden og ønsker derfor et samfund hvor den enkelte har den størst mulige frihed til at gøre som han eller hun måtte ønske, så længe disse handlinger ikke skader andres muligheder for at gøre som de ønsker. Vores frihed slutter hvor andres frihed begynder. Vælger vi at følge denne enkle læresætning i vores liv vil meget være opnået.
Vi mener at sammenhold og solidaritet er vigtige forudsætninger for en positiv, kollektiv udvikling af vores fællesskaber og opfordrer derfor alle til at være solidariske, samarbejdende og delende i alle livets mange rum. Hver for sig er vi svage og skrøbelige enkeltpersoner. Kun ved at stå sammen, samarbejde og dele livets glæder, opnår vi den nødvendige styrke til at skabe positiv kollektiv forandring.
Vi ser frem til at dele fremtidens fællesskaber med mennesker, der ligesom os, mest af alt blot ønsker at være frie og elskede og som derfor giver andre mennesker plads til at være frie, elskede og elskende. Kærligheden og friheden er de vigtigste kræfter i verden. Med dem er vi uendeligt stærke og ressourcefulde, mens vi uden dem er arme stakler på fast kurs mod undergangen. Det er derfor på høje tid at vi lader kærligheden og friheden vinde over frygten og dens nære slægtning - den usikre, barnlige egoisme.
Vi ønsker et samfund hvor der er frihed til forskellighed og hvor mange farver på paletten betragtes som en rigdom og en styrke. Vi anser mangfoldighed og åbenhed overfor andre perspektiver på tilværelsen end vores egne for en uvurderlig styrke. Vi ønsker derfor et samfund hvor der er plads til diversitet.
Vi mener det er af højeste vigtighed, at vi værner om den natur som garanterer vores overlevelse og som eneste dag forsyner os med produkter som er vigtige for vores overlevelse. Vi anser derfor bæredygtighed og styrkelser af naturen for at være nødvendige forudsætninger for en positiv kollektiv nutid og fremtid ifælleskab på planeten Jorden.
Vi er trætte af at blive domineret af mennesker, som mener de er bedre egnet end os til at træffe væsentlige beslutninger, som påvirker vores allesammens dagligdag. Vi ønsker direkte indflydelse på måden hvorpå vores fællesskaber indrettes og styres og vi ønsker derfor muligheden for, at være medbestemmende og medstyrende i alle de institutioner som vi, vores forældre og børn, befinder os i.
Vi ser friheden som en af de vigtigste drivkræfter i den positive udvikling af menneskeheden og ønsker derfor et samfund hvor den enkelte har den størst mulige frihed til at gøre som han eller hun måtte ønske, så længe disse handlinger ikke skader andres muligheder for at gøre som de ønsker. Vores frihed slutter hvor andres frihed begynder. Vælger vi at følge denne enkle læresætning i vores liv vil meget være opnået.
Vi mener at sammenhold og solidaritet er vigtige forudsætninger for en positiv, kollektiv udvikling af vores fællesskaber og opfordrer derfor alle til at være solidariske, samarbejdende og delende i alle livets mange rum. Hver for sig er vi svage og skrøbelige enkeltpersoner. Kun ved at stå sammen, samarbejde og dele livets glæder, opnår vi den nødvendige styrke til at skabe positiv kollektiv forandring.
Vi ser frem til at dele fremtidens fællesskaber med mennesker, der ligesom os, mest af alt blot ønsker at være frie og elskede og som derfor giver andre mennesker plads til at være frie, elskede og elskende. Kærligheden og friheden er de vigtigste kræfter i verden. Med dem er vi uendeligt stærke og ressourcefulde, mens vi uden dem er arme stakler på fast kurs mod undergangen. Det er derfor på høje tid at vi lader kærligheden og friheden vinde over frygten og dens nære slægtning - den usikre, barnlige egoisme.
Vi ønsker et samfund hvor der er frihed til forskellighed og hvor mange farver på paletten betragtes som en rigdom og en styrke. Vi anser mangfoldighed og åbenhed overfor andre perspektiver på tilværelsen end vores egne for en uvurderlig styrke. Vi ønsker derfor et samfund hvor der er plads til diversitet.
Vi mener det er af højeste vigtighed, at vi værner om den natur som garanterer vores overlevelse og som eneste dag forsyner os med produkter som er vigtige for vores overlevelse. Vi anser derfor bæredygtighed og styrkelser af naturen for at være nødvendige forudsætninger for en positiv kollektiv nutid og fremtid ifælleskab på planeten Jorden.
Vi er trætte af at blive domineret af mennesker, som mener de er bedre egnet end os til at træffe væsentlige beslutninger, som påvirker vores allesammens dagligdag. Vi ønsker direkte indflydelse på måden hvorpå vores fællesskaber indrettes og styres og vi ønsker derfor muligheden for, at være medbestemmende og medstyrende i alle de institutioner som vi, vores forældre og børn, befinder os i.
mandag den 10. oktober 2011
fredag den 23. september 2011
Kropotkin: Appeal to the Young.
Don't let anyone tell us that we—but a small band—are
too weak to attain unto the magnificent end at which we aim.
Count and see how many there are who suffer this injustice.
We peasants who work for others, and who mumble the
straw while our master eats the wheat, we by ourselves are
millions.
We workers who weave silks and velvet in order that we
may be clothed in rags, we, too, are a great multitude; and
when the clang of the factories permits us a moments repose,
we overflow the streets and squares like the sea in a
spring tide.
We soldiers who are driven along to the word of command,
or by blows, we who receive the bullets for which our
officers get crosses and pensions, we, too, poor fools who have
hitherto known no better than to shoot our brothers, why we
have only to make a right about face towards these plumed
and decorated personages who are so good as to command
us, to see a ghastly pallor overspread their faces.
Aye, all of us together, we who suffer and are insulted
daily, we are a multitude whom no one can number, we are
the ocean that can embrace and swallow up all else. When
we have but the will to do it, that very moment will justice
be done: that very instant the tyrants of the earth shall bite
the dust.
- Pyotr Kropotkin, "An Appeal to the Young," 1880
too weak to attain unto the magnificent end at which we aim.
Count and see how many there are who suffer this injustice.
We peasants who work for others, and who mumble the
straw while our master eats the wheat, we by ourselves are
millions.
We workers who weave silks and velvet in order that we
may be clothed in rags, we, too, are a great multitude; and
when the clang of the factories permits us a moments repose,
we overflow the streets and squares like the sea in a
spring tide.
We soldiers who are driven along to the word of command,
or by blows, we who receive the bullets for which our
officers get crosses and pensions, we, too, poor fools who have
hitherto known no better than to shoot our brothers, why we
have only to make a right about face towards these plumed
and decorated personages who are so good as to command
us, to see a ghastly pallor overspread their faces.
Aye, all of us together, we who suffer and are insulted
daily, we are a multitude whom no one can number, we are
the ocean that can embrace and swallow up all else. When
we have but the will to do it, that very moment will justice
be done: that very instant the tyrants of the earth shall bite
the dust.
- Pyotr Kropotkin, "An Appeal to the Young," 1880
tirsdag den 20. september 2011
David Graeber Interview on RT
Dokumentar: Garbage Warrior.
mandag den 19. september 2011
Autoritær socialisme er statskapitalisme.
Begrebet socialisme synes at implicere, at der er tale om et prosocialt snarere end om et asocialt fænomen og det er derfor nok på sin plads, at forsøge at komme med et gangbart bud på hvad begrebet social implicerer. Ordet kommer af det latinske socialis som knytter sig til det ligeledes latinske socius der betyder følgesvend, men fortæller de etymologiske rødder os noget om, hvad det sociale er indbegrebet af?
Mellem to følgesvende er der snarere tale om et nogenlunde lige forhold, end der er tale om et forhold karakteristisk ved, at den ene part dominerer den anden og påtvinger denne sine meninger og præferencer. At følges ad implicerer noget jævnbyrdigt, mens at følge efter, eller at følge ordrer, nok nærmere implicerer det modsatte.
Ordet social har altså derfor sine sproglige rødder i noget der nok ikke ligger væk langt fra hvad de fleste vel mener når de taler om, at en person er et meget socialt væsen. For når vi synes at nogen handler socialt, mener vi vel i reglen, at vedkommende handler på en måde som er opretholdende for det sociale forhold, ved at give plads til den anden, i stedet for at dominere ham eller hende. Modsat mener vi vel ofte, når vi taler om at en person handler asocialt, at vi har at gøre med et menneske som ikke giver plads til sine medmennesker, men som i stedet forsøger at påtvinge dem sine egne egoistiske præferencer. Den asociale handler altså på en måde der er ødelæggende for det sociale forhold, mens den sociale opretholder og styrker det.
Ovenstående forsøg på en indkredsning af hvad der kendetegner det sociale, som et kendetegn ved socialisme, er imidlertid vanskeligt foreneligt med det meste af den statsindlejrede og autoritære socialisme vi har været og fortsat er vidner til. Den autoritære, statsopretholdende - eller endda statsekspanderende - variant af socialismen er en selvmodsigelse.
Ønsker man, som mange venstreorienterede påstår, at destruere klassesamfundets indbyggede sociale uligheder, er svaret derfor ikke mere stat, men mindre. I et samfund hvor staten overtager alle produktionsmidlerne bliver alle - undtagen de som styrer staten - gjort til proletarer og man har således ikke forringet, endsige destrueret, klassesamfundets uretfærdige og asociale dominansstrukturer, men derimod gjort dem endnu mere omfattende qua proletariseringen af alle. Den herskende kapitalistiske klasse er godt nok blevet sendt hen hvor peberet gror, men erstatningen, i form af en herskende statslig klasse, kan ikke siges at have elimineret kapitalismens indbyggede autoritære og derfor asociale uretfærdighed. Uretfærdigheden har blot fået et andet navn.
Hvis socialismens mål er etableringen af gunstige, frigjorte og sociale forhold for arbejderne på deres arbejdspladser, realiseres dette derfor ikke ved at udskifte et autoritært og således asocialt forhold med et andet, for hvilken frigørelse fra det autoritære og asociale klassesamfunds snærende bånd skulle man derved have opnået? Arbejdernes fælles ejerskab af produktionsmidlerne står altså derfor i skarp kontrast til et statsligt ejerskab af disse. I første tilfælde ejes og forvaltes produktionsmidlerne kollektivt af arbejderne selv i en ikke-hierarkisk og horisontal organisationsstruktur. I det andet ejes og forvaltes produktionsmidlerne af nationalstaten i en hierarkisk og vertikal organisationsstruktur, idet disse er statens organisatoriske kendetegn. Når arbejderne kollektivt ejer og forvalter produktionsmidlerne på en ikke-hierarkisk og horisontal måde er der endvidere tale om en strukturel decentralisering, mens der i det nationalstatsejede tilfælde, i modsætning hertil, er tale om en strukturel centralisering, da staten per definition er et centralistisk fænomen.
Nationaliseringer af produktionsmidlerne kan derfor ikke siges at være prosociale, men må snarere siges at være asociale, idet der er tale om en styrkelse af det autoritære og socialt ulige forhold som den autoritære og vertikale stats organisatoriske struktur implicerer. Overtager staten produktionsmidlerne foretages der derfor ikke et egentligt opgør med kapitalismen. Det er blot tale om et skift fra en privatejet kapitalisme til en statsejet. Statssocialismen kan derfor vanskeligt siges at leve op til den ligebyrdige socialitet som begrebet socialisme synes at implicere, men må snarere siges at undergrave denne ligebyrdighed ved at fortsætte den asociale, hierarkiske og dominansorienterede kapitalisme, blot med andre midler og under andre ejerskabsformer.
Etiketter:
anarkisme,
decentralisme,
kritik af centralisme,
nationaliseringer,
proletarisering,
socialisme
tirsdag den 13. september 2011
Tænk hvis....
Tænk hvis alle centrale magtformer var blevet sendt hen hvor peberet gror i 1900. Det kan let tænkes at verden i så fald ville have været lykkeligt foruden rigtig mange sørgelige fænomener og begivenheder. Uden centrale magtformer...
- Ingen grænser.
- Ingen verdenskrige, kold krig eller andre statsligt funderede krige.
- Ingen atomvåben og mutually assured destruction.
- Ingen subsidiering af våbensektoren og sandsynligvis meget mindre oprustning.
- Ingen arbejds- og udryddelseslejre.
- Ingen Holocaust, Halabja eller Hiroshima.
- Ingen stalinisme, maoisme, nazisme, fascisme eller neoliberalisme.
- Ingen systematisk tortur begået i statsligt regi.
- Ingen magtfulde efterretningstjenester og politistater.
- Ingen topstyrede militære organisationer.
- Ingen administrativ uigennemsigtighed.
- Ingen centrale statslige propagandaorganer.
- Ingen centralbanker eller centraladministrationer.
- Ingen politikere eller embedsmænd.
- Ingen kriminalisering af offerløse handlinger.
- Ingen tvangsskoling, tvangsaktivering eller værnepligt.
- Ingen EU, NATO eller Amerikansk imperialisme.
- Ingen OPEC, Verdensbank, IMF eller WTO.
- Ingen transnationale selskaber eller globaliseret kapitalisme.
Etiketter:
anarkisme,
decentralisme,
kritik af centralisme
Abonner på:
Opslag (Atom)