fredag den 28. januar 2011

Venstres udenrigspolitiske ordfører: Vi skal takke Bush for frihedskamp i Mellemøsten

Venstres udenrigspolitiske ordfører forsøger i et interview i Berlingske Tidende, at hvidvaske Bush og mener, at "demokratiseringen" af Irak - læs: det statsterroristiske massemord på Iraks befolkning - er blandt årsagerne til at man nu ser oprør i Ægypten og Tunesien.

En ret interessant holdning i lys af, at Bush-administrationerne aktivt støttede diktatorerne i både Tunesien og Ægypten. Desværre er det næppe blot mangel på viden der ligger til grund for hans udtalelse, for han er trods alt næppe ignorant, så der er sandsynligvis tale om noget så fuldstændig utilgiveligt som et bevidst forsøg på at legitimere en amerikansk præsident som har forvoldt hundredetusinders død og ødelæggelsen af mange fleres liv. Ikke dermed sagt at det er specielt overraskende, for legitimering af statslige voldshandlinger er vel desværre hvad man kan forvente af en udenrigspolitisk ordfører som selv stemte for at Danmark skulle deltage i angrebskrigen mod Irak.

Ingen kommentarer: