Skrevet af: Christian Lehmann
Den tidligere øverste PET-chef Ole Stig Andersen har fået nok af den indskrænkning af afgørende retsprincipper, som politikerne er villige til at acceptere i terrorsager. Unødvendigt og underminerende for retsstaten, kalder han det
Danske politikeres terrorfrygt har nu nået et punkt, hvor man er villig til at underminere respekten for domstolene og tilsidesætte altafgørende principper i vores retsstat.
Sådan lyder de hårde anklager fra Ole Stig Andersen, der var øverste chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) fra 1975 til 1984.
Som den første tidligere øverste PET-chef nogensinde tager han nu bladet fra munden og giver sin uforbeholdne mening om de indskrænkninger af retssikkerheden, som politikerne er villige til at acceptere, lige så snart det handler om 'terror' og 'statens sikkerhed'.
"Det sakrale begreb - statens sikkerhed - bliver brugt til alt for meget unødvendigt hemmelighedskræmmeri.
Nu er man endda også villig til at oprette hemmelige særdomstole. Så har man tabt respekten for domstolssystemet," siger Ole Stig Andersen.
Hans kritik er især udløst af sagen om de to tunesere og en dansk-marokkaner, der af PET mistænkes for at ville dræbe tegneren Kurt Westergaard. Begge tuneserne er administrativt udvist på grundlag af bevismateriale, som PET af hensyn til sine kilder ikke har villet fremlægge for en dommer.
"Man kan sagtens tænke sig terror så voldsom, at det er rimeligt at tale om statens sikkerhed. Men hvad har mordplaner mod en tegner med statens sikkerhed at gøre," siger Ole Stig Andersen.
Agenter kan lyve
Han erkender, at PET og politiet har et behov for at beskytte sine kilder.
"Men hvorfor er en agent, der arbejder for PET i Vollsmose, mere hemmelig og sårbar end en agent, der arbejder i et meget kriminelt og farligt narkomiljø? Forklaringen er nok, at efterforskning i terrorsager finder sted i efterretningstjenesterne. Og dermed har man overtaget det samme begrebsapparat om statens sikkerhed og forholdet til fremmede magter som dengang, hvor man bekæmpede spionage og KGB. Det fører til langt mere hemmelighedskræmmeri end i andre kriminelle sager, der ellers kan være lige så alvorlige og endnu mere destabiliserende for det danske samfund," siger den tidligere PET-chef og henviser til bandekrige, menneskehandel og narkokriminalitet som områder, som politiet sagtens kan håndtere uden yderligere hemmeligholdelse.
- Et argument i debatten har været, at PET også er nødt til at beskytte fortroligt materiale, man har modtaget fra andre landes efterretningstjenester?
"Ja, men alt internationalt politisamarbejde forudsætter, at myndighederne kan stole på hinanden. Og generelt er hensynet til fremmede stater ikke større i disse terrorsager end i sager om for eksempel menneskesmugling eller narkokriminalitet," siger Ole Stig Andersen.
Han henviser til, at en tiltalt og hans forsvarer allerede i dag kan unddrages indsigt i dybt fortroligt efterforskningsmateriale.
"Og hvis jeg sad som dommer, så ville jeg gerne kende efterforskningsgrundlaget. Jeg vil gerne vide, hvilken fremmed efterretningstjeneste en oplysning kommer fra, og hvordan den er fremkommet. Agenter kan sige forkerte ting eller synge den sang, som ophavsgiveren ønsker, at de synger. Og når det kommer til oplysninger fra fremmede magter, så ved både du og jeg, at man selv i USA bruger waterboarding - og under tortur tilstår alle jo alt."
Brug for domstolskontrol
I debatten om tunesersagen har politikere med Pia Kjærsgaard (DF) i spidsen udtrykt fuld tillid til, at PET har grundlaget i orden for sine anklager. Og justitsminister Brian Mikkelsen (K) - der så vidt vides har haft lejlighed til at se hele PET's materiale - har stået ved sin beslutning om at anbefale udvisning.
"Men hvorfor skal man stole mere på en minister end på en højesteretsdommer? En stat, hvor den udøvende magt kan holde sager uoplyste for domstolene, fordi man ikke stoler på dem - synes vi, at det er en stat, der lyder rigtig? "
- Men kan man ikke stole på PET?
"Jo, selvfølgelig kan man det - i langt de fleste tilfælde. Men det er fuldstændigt absurd at basere en retsstat på en blind tro på, at politiet altid har ret. For hvad skulle vi så have domstolskontrol til overhovedet? Så kunne vi lige så godt fjerne domstolskontrollen. Så mangler vi bare et 'Kærlighedsministerium' til at afrette borgerne til at tænke de rigtige tanker," siger Ole Stig Andersen med henvisning til George Orwells berømte roman '1984'.
- For myndighederne kan også begå fejl?
"Det kan jeg godt love dig for, at de gør - og hvis de laver fejl, så indrømmer de det nødigt bagefter. Du er nødt til at erkende, at offentlige myndigheder er mennesker på godt og ondt. Og du er også nødt til at erkende, at magt korrumperer. Det er derfor, at vi har behov for en effektiv, altomfattende domstolskontrol. Og det er også derfor, at vi ikke kan undvære Folketingets Ombudsmand."
Bange for at tage ansvar
Ifølge Ole Stig Andersen er de danske politikere ramt af en "ansvarsfobi", der får dem til at sige ja til alt for villigt at indskrænke af borgernes retssikkerhed og frihed i kampen mod terror.
"Hvis en minister i min tid udsultede PET, og ulykken skete, og de sovjetiske styrker så kom tromlende - så ville der næppe være et Folketingsvalg, hvor den ansvarlige minister kunne holdes ansvarlig bagefter. Men sådan er situationen ikke i dag. Hvis der sker det helt store brag, og du kunne holdes ansvarlig for ikke at have gjort nok, så ville du aldrig overleve som politiker. Det er det, de er bange for. Der er ingen, der tør sige: Nok er nok - og jeg tager ansvaret, hvis der sker noget," siger Ole Stig Andersen.
Source URL: http://www.information.dk/177426
