Offentlighedsloven, et
lovforslag som Bødskov selv kritiserede da han var i opposition til
Løkke-regeringen, blev tvunget ned i halsen på befolkningen på
trods af over 86.000 underskrifter imod loven, hvilket må kaldes
et betydeligt antal underskrifter i et lille land som Danmark.
Gennemtvingelsen skete desuden på trods af, at den landsdækkende
presses redaktører i samlet flok lod vide, at meget ikke længere
ville kunne afsløres hvis man gennemførte loven. I flere af de
landsdækkende aviser påviste man sågar adskillige tilfælde, hvor
verserende sager ikke ville være kommet ud i offentlighedens
granskende lys, såfremt loven var blevet gennemført da man
efterforskede disse. Intet af dette havde desværre nogen videre
betydning for de magtfuldkomne politikere på Borgen.
Morten “Mørklægger”
Bødskov præsterede i det ene tv-interview efter det andet, at
fremstå som et perfekt eksempel på den karrieremageriske politiker
som med rette vækker politikerleden i befolkningen. Argumenter for
lovens gennemførelse var der ikke mange af. Faktisk var der kun et,
som Bødskov så valgte at gentage i det nærmest uendelige, som var
han en plade der var gået i hak. Udover, at denne optræden nåede
helt op på siden af Bertel Haarders raserianfald i pinlighed,
demonstrerede Bødskov også, at dansk retspolitik åbenbart ikke er
baseret på gode argumenter, hvilket selvfølgelig i sig selv er
ganske foruroligende.
Mørklægningsloven bør
desuden ikke vurderes som et enkeltstående tilfælde, men som endnu
et symptom på, at en forkrøblende sygdom har ramt det danske
politiske system. Andre steder ser vi nemlig ligeledes, hvordan
gennemsigtigheden i forvaltningen af staten er blevet kompromitteret
af store lag tyk sværte. Politiets Efterretningstjeneste er notorisk
for institutionens lukkethed og tillader selv ikke aktindsigt i sager
der er så gamle, at alle implicerede for længst er døde. Hertil
kommer så, at der ikke er åbenhed omkring hvem der lobbyer det
danske folketing, og der er endvidere heller ikke åbenhed omkring
partistøtten, hvorfor vi altså effektivt er afskåret fra, at se
hvem der udøver denne form for indflydelse på det politiske
teater.
Der er ikke længere nogen
mærkbar forskel på om Danmark er styret af den ene eller den anden
side af midten. Folketingsvalgene er i dag pseudovalg mellem to alen
af et stykke, idet der blandt midterpartierne lader til at være så
stor konsensus om hvordan landet skal styres, at det er blevet
umuligt at tage seriøst, at rød blok skulle udgøre et egentligt
alternativ til blå blok. Det gælder ikke mindst hvad angår
retspolitikken generelt, og offentlighedsloven i særdeleshed, idet
dette lovforslag oprindeligt kom til verden da den blå blok var i
førersædet. Generelt kan man desværre i dag sige om midten i dansk
politik, at den består af fjender af det åbne samfund. Pænere
hverken kan eller bør det siges.
3 kommentarer:
Kan man på nogen måde læse mere om forfatteren og motiverne bag bloggen og indlæggene?
Der står lidt om bloggen øverst på siden under den fane der hedder "om bloggen".
Man kan ikke andet end at rose forfatteren bag denne sande kritik af pamperne.
Hvordan kommer man i kontakt med vedkommende ?
Niels Henningsen
Send en kommentar