Vi
har i Folketinget en mangfoldighed af partier, men denne
mangfoldighed dækker i mange henseender over en udpræget
uniformitet. Forskellen på hvilke af midterpartierne der sidder på
magten er efterhånden åbenlyst marginal, idet der på de brede
linjer hersker en så høj grad af konsensus blandt de to store
midterpartier, at forskellene blegner i forhold til lighederne. Man
er således stort set enige om...
- Hvilken retspolitik der skal føres.
- At Kongehuset skal bevares.
- At Grundloven ikke står til diskussion.
- At medlemskabet af NATO og af EU bør opretholdes.
- At militant aktivisme bør være et af de væsentligste elementer i den udenrigspolitiske kurs.
- At alliancen med supermagten USA ikke fortjener hverken kritk eller genovervejelse.
- At overvågningsstaten er kommet for at blive.
- At visse dele af centraladministrationen bør mørklægges.
- At krisen skal betales af samfundets svageste.
- At en stram indvandringspolitik er ønskværdig.
- At Folkekirken skal forblive den statsligt foretrukne religiøsitet.
- At kapitalismen har sejret og bør opretholdes, om så der skal statslig intervention til.
- At PETs virke fortsat skal have ekstrademokratisk karakter.
- At det repræsentative parlamentariske demokrati er det eneste rigtige, herunder at demokratiseringsprocessen ikke bør fortsætte, idet ingen taler om en yderligere magtspredning eller større folkelig indflydelse.
- At der ikke bør pilles ved landbrugsstøtten.
- At staten er i sin gode ret til at fastsætte hvorfra i verden ens ægtefælle helst skal stamme.
- At den stramme narkotikapolitik bør bevares.
- At man er fra statsligt hold i sin gode ret til at bestemme hvad folkeskolens elever skal undervises i.
Vi
kalder den politiske proces som determinerer hvem der sidder på
magten i Danmark, for et valg, men reelt er valget et ikke-valg
mellem flere alen af et stykke. Valgets udfald vil nærmest med
sikkerhed, i det mindste i den nuværende politiske kultur, være
ensbetydende med samme politik bag nye masker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar