Liberalisternes Begrænsede Frihedsideal.

Det liberalistiske frihedsideal - især i dets nutidige manifestation - er ganske begrænset. Man prædiker konsekvent ytringsfrihedens godhed og nødvendighed og plæderer for den videst mulige frigørelse af globale økonomiske kræfter, men vender det blinde øje til den strukturelle vold, som er indbygget i det globale økonomiske system. Man spørger sjældent hvad ytringsfriheden er værd for den fattige mand, som bor under en bro med sine børn og derfor er nødsaget til, at bruge alle ressourcer på at fylde deres maver? Svaret er nok mestendels, at den er uden nævneværdig betydning, for selv hvis han havde tid til at ytre sig, ville ingen lytte. Anderledes forholder det sig naturligvis for det multinationale medieimperium, som ejer og råder over talerør i hundredevis.

Det frie marked - og tanken om dets usynlige hånd - har siden oplysningstiden været en vigtig del af det liberalistiske tankegods, men er først i nyere tid blevet den væsentligste bærende søjle. Til trods for markedets frihedsindskrænkende magt qua forgældelsen af snartsagt enhver, anses finanskapitalismens ågerindustri ikke som tilpas problematisk til, at fordre nogen nævneværdig kritik Finanskapitalismens destruktive spekulation mødes som regel blot med skuldertræk.

Kapitalismen er ikke problematisk. Det problematiske er, at de kapitalistiske markedskræfter ikke er frigjorte nok. Finanskapitalismens frie virke vil komme os alle til gode, hvis blot Wall Street får frie nok hænder. Kapitalismen skaber kollektiv velstand med dens indbyggede strukturelle drift imod evig akkumulation. Det forsikrer de markedsoptimistiske liberalister os om. Vi bliver alle rigere, når de rigeste skaber profit. Det stigende tidevand løfter alle både. Politiken skal derfor underlægges markedets økonomiske logik, snarere end omvendt. 

Denne indgroede ideologi gør blind. Blind overfor den kendsgerning, at størstedelen af verdens befolkning er alt andet end rig, selvom kapitalismen har været verdens herskende økonomiske system siden oplysningstiden og verdens eneste siden Sovjetunionens fald. Blind overfor fattigdommens inhærente ufrihed i en verden hvor alt koster penge. Blind overfor det forgældede samfunds indbyggede frihedsunderskud. Blind overfor den udbytning som de herskende økonomiske strukturer tvinger os ind i.