Annegrethe Rasmussen skrev forleden et debatindlæg i Politiken betitlet "I røde jammerkommoder tager jo fuldstændig fejl", hvori hun postulerer, at den danske stat er meget venstreorienteret, hvorfor selvopfattede venstreorienterede borgere bør slappe af med deres kritik af staten og den højredrejning som mange på venstrefløjen ser som en kendsgerning. Det er imidlertid en højst problematisk påstand, set fra en her i landet ganske gængs statspositiv venstreorienteret position (som undertegnede godt nok ikke selv indtager), på i hvert fald tyve punkter, idet den danske stat iflg. førnævnte position, ikke kan siges at være venstreorienteret i lyset af...
1) At Danmark er medlem af NATO;
2) At Danmark er medlem af EU;
3) At der gives skattelettelser til de rigeste, mens de fattigstes muligheder beskæres;
4) At der ikke er nogen nævneværdig kontrol med PET;
5) At staten i stadig mere bekymrende grad er en overvågningsstat;
6) At Damarks største arbejderparti er Venstre;
7) At ingen er blevet retsforfulgt for den folkeretsstridige Irak-krig;
8) At der på begge sider af Folketingssalen er opbakning til den amerikanske imperialismes statsterror;
9) At der pønses på suverænitetsafgivelse til EUs centralbank;
10) At der fortsat gives milliarder i landbrugsstøtte til et miljøforurenende landbrug;
11) At gennemsigtigheden i statsadministrationen i stadig mere bekymrende grad er en saga blot (jf. offentlighedsloven, manglende vilje til at indføre et lobbyregister, manglende gennemsigtighed omkring partistøtte);
12) At regeringspartierne S og SF har foretaget en signifikant højredrejning de seneste år;
13) At Nordsø-olien fortsat forgylder private multinationale aktører;
14) At demokrati er en by i Rusland i størstedelen af erhvervslivet, på skolerne, og i gymnasierne, mens det repræsentative demokrati er domineret af topstyrede partier som for størstedelens vedkommende bifalder centraliseringen af magten i Den Europæiske Union;
15) At ordet 'demokrati' ikke er at finde i Danmarks Riges Grundlov, som betegner samfundsordenen som indskrænket monarkisk og regenten som den udøvende magt;
16) At staten er garant for kapitalismen qua beskyttelsen af eks. intellektuel ejendomsret;
17) At Kongehuset fortsat eksisterer og finansieres af skattekroner;
18) At der ikke er foretaget en adskillelse af kirke og stat, hvilket gør, at religionsfriheden ikke implicerer frihed fra den statsfavoriserede religion (læs: tvungen finansiering af kirken for alle skatteydende borgere);
19) At vores retssikkerhed er truet af visitationszoner, vilkårlige anholdelser og PETs infiltration og overvågning af lovlige venstreorienterede grupperinger;
20) At vores frihedsrettigheder er under angreb (jf. Kina-topmødet, lømmelpakken, massearrestationer ved lovlige demonstrationer og krænkelser af privatlivets fred (logningsbekendtgørelsen)).
Det er selvfølgelig ikke alle, på den stats- og parlamentarismepositive del af venstrefløjen, som finder alle ovenstående punkter problematiske og uforenelige med deres syn på, hvad det vil sige at være venstreorienteret. Jeg vil dog gå så langt som til at påstå, at det er gældende for næsten alle medlemmer af Enhedslisten og for en stor del af venstrefløjen i SF, at man er enig i, at ovennævnte punkter er strid med synet på hvordan en venstreorienteret stat ser ud, hvilket gør det til en udbredt position på den danske venstrefløj. Konsensus på midten i dansk politik synes at være socialliberalistisk, hvilket selvfølgelig er mindre højreorienteret end andre højreorienterede ideologiske positioner, men at Danmark på mange måder er langt mindre højreorienteret end eksempelvis USA, gør altså ikke staten til en venstreorientet statsdannelse.
1) At Danmark er medlem af NATO;
2) At Danmark er medlem af EU;
3) At der gives skattelettelser til de rigeste, mens de fattigstes muligheder beskæres;
4) At der ikke er nogen nævneværdig kontrol med PET;
5) At staten i stadig mere bekymrende grad er en overvågningsstat;
6) At Damarks største arbejderparti er Venstre;
7) At ingen er blevet retsforfulgt for den folkeretsstridige Irak-krig;
8) At der på begge sider af Folketingssalen er opbakning til den amerikanske imperialismes statsterror;
9) At der pønses på suverænitetsafgivelse til EUs centralbank;
10) At der fortsat gives milliarder i landbrugsstøtte til et miljøforurenende landbrug;
11) At gennemsigtigheden i statsadministrationen i stadig mere bekymrende grad er en saga blot (jf. offentlighedsloven, manglende vilje til at indføre et lobbyregister, manglende gennemsigtighed omkring partistøtte);
12) At regeringspartierne S og SF har foretaget en signifikant højredrejning de seneste år;
13) At Nordsø-olien fortsat forgylder private multinationale aktører;
14) At demokrati er en by i Rusland i størstedelen af erhvervslivet, på skolerne, og i gymnasierne, mens det repræsentative demokrati er domineret af topstyrede partier som for størstedelens vedkommende bifalder centraliseringen af magten i Den Europæiske Union;
15) At ordet 'demokrati' ikke er at finde i Danmarks Riges Grundlov, som betegner samfundsordenen som indskrænket monarkisk og regenten som den udøvende magt;
16) At staten er garant for kapitalismen qua beskyttelsen af eks. intellektuel ejendomsret;
17) At Kongehuset fortsat eksisterer og finansieres af skattekroner;
18) At der ikke er foretaget en adskillelse af kirke og stat, hvilket gør, at religionsfriheden ikke implicerer frihed fra den statsfavoriserede religion (læs: tvungen finansiering af kirken for alle skatteydende borgere);
19) At vores retssikkerhed er truet af visitationszoner, vilkårlige anholdelser og PETs infiltration og overvågning af lovlige venstreorienterede grupperinger;
20) At vores frihedsrettigheder er under angreb (jf. Kina-topmødet, lømmelpakken, massearrestationer ved lovlige demonstrationer og krænkelser af privatlivets fred (logningsbekendtgørelsen)).
Det er selvfølgelig ikke alle, på den stats- og parlamentarismepositive del af venstrefløjen, som finder alle ovenstående punkter problematiske og uforenelige med deres syn på, hvad det vil sige at være venstreorienteret. Jeg vil dog gå så langt som til at påstå, at det er gældende for næsten alle medlemmer af Enhedslisten og for en stor del af venstrefløjen i SF, at man er enig i, at ovennævnte punkter er strid med synet på hvordan en venstreorienteret stat ser ud, hvilket gør det til en udbredt position på den danske venstrefløj. Konsensus på midten i dansk politik synes at være socialliberalistisk, hvilket selvfølgelig er mindre højreorienteret end andre højreorienterede ideologiske positioner, men at Danmark på mange måder er langt mindre højreorienteret end eksempelvis USA, gør altså ikke staten til en venstreorientet statsdannelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar