Søren Pinds Censurmaskine

Man må åbenbart ikke spørge ind til, hvad Søren Pind (venstres udenrigsordfører som mener at McCain er det bedste valg for USA) synes det siger om McCains forholden sig til oplysningstidens fornuftstradition - nn tradition som liberalister ellers over en bred kam traditionelt har set sig som de primære arvtagere af - at han tilsyneladende er omringet af religiøse freaks, og netop har valgt en vicepræsidentkandidat som ønsker at indføre kreationismeundervisning i skolen, har spurgt ind til hos en bibliotekar i Alaske hvad der skulle til for at forbyde bøger som ikke stemmer overens med hendes og vennernes religiøse verdensbillede, og som ikke aner noget som helst om udenrigspolitik. Det var for tungt et spørgsmål for Pind, så den kommentar røg ikke gennem censurmaskinen på hans blog.

Det ledte mig til at skrive et nyt indlæg:

Den amerikanske professor i semantik George Lakoff som blandt andet har skrevet en af de mest interessante bøger, The Political Mind, om de værdisæt som danner fundament for retorikken og den førte politik på begge fløje i USA, har skrevet en interessant artikel med titlen The Palin Choice, som rammer hovedet på sømmet hvad det de religiøse konservative i USA angår, han skriver:

"...Election campaigns matter because who gets elected can change reality. But election campaigns are primarily about the realities of voters' minds, which depend on how the candidates and the external realities are cognitively framed. They can be framed honestly or deceptively, effectively or clumsily. And they are always framed from the perspective of a worldview.

The Obama campaign has learned this. The Republicans have long known it, and the choice of Sarah Palin as their Vice-Presidential candidate reflects their expert understanding of the political mind and political marketing. Democrats who simply belittle the Palin choice are courting disaster. It must be t aken with the utmost seriousness.

The Democratic responses so far reflect external realities: she is inexperienced, knowing little or nothing about foreign policy or national issues; she is really an anti-feminist, wanting the government to enter women's lives to block abortion, but not wanting the government to guarantee equal pay for equal work, or provide adequate child health coverage, or child care, or early childhood education; she shills for the oil and gas industry on drilling; she denies the scientific truths of global warming and evolution; she misuses her political authority; she opposes sex education and her daughter is pregnant; and, rather than being a maverick, she is on the whole a radical right-wing ideologue.

All true, so far as we can tell......

[....] Conservative family values are strict and apply via metaphorical thought to the nation: good vs. evil, authority, the use of force, toughness and discipline, individual (versus social) responsibility, and tough love. Hence, social programs are immoral because they violate discipline and individual responsibility. Guns and the military show force and discipline. Man is above nature; hence no serious environmentalism. The market is the ultimate financial authority, requiring market discipline. In foreign policy, strength is use of the force. In fundamentalist religion, the Bible is the ultimate authority; hence no gay marriage. Such values are at the heart of radical conservatism. This is how John McCain was raised and how he plans to govern. And it is what he shares with Sarah Palin. Palin is the mom in the strict father family, upholding conservative values. Palin is tough: she shoots, skins, and eats caribou. She is disciplined: raising five kids with a major career. She lives her values: she has a Downs-syndrome baby that she refused to abort. She has the image of the ideal conservative mom: pretty, perky, feminine, Bible-toting, and fitting into the ideal conservative family. And she fits the stereotype of America as small-town America. It is Reagan's morning-in-America image. Where Obama thought of capturing the West, she is running for Sweetheart of the West...."

Hvad siger Pind til denne Analyse? Og mener han, at Palin som ønsker at forbyde piger der er blevet gravide fordi deres egne fædre har voldtaget dem i, at få en abort, er i god tråd med hans egen opfattelse af hvad retten til liv involverer. Hendes popularitet er ærlig talt ret uinteressant i denne henseende, da den ikke kan ses som legitimation af noget som helst.

Denne gang kom det gennem censuren.

Palin er selvfølgelig imod abort fordi hun er fundamentalist, men bemærk at Pind også bruger en henvisning til en religiøs autoritet i hans egne refleksioner over hvorvidt abort bør være legalt, hvilket han mener det bør, da han henviser til Paulus. "Det var vist Paulus, der bemærkede, at vi er skabninger - ikke skabere...".

Pind svarer ikke tilbage.

Vel vidende at det nok ikke kommer til at blive publiceret som kommentar, skriver jeg et tredje indlæg, og denne gang tager jeg fløjlshandskerne af, idet jeg gør rede for hvor forstyrrende hans lovprisning af Reagan er i lyset af Reagan-administrationens talrige forbrydelser, og i lyset af, at hans indlæg starter med bedrevidende at have som formuleret intention, at der vist lige er et par ting omkring amerikanske forhold som han bliver nødt til at slå fast, finder jeg det på sin plads at skrive, at det nok ville klæde ham hvis han selv gjorde sig den ulejlighed at åbne en historiebog.

Jeg pointerer

At Reagan-administrationen aktivt støttede Saddam Hussein’s angrebskrig mod Iran som kostede hundredetusinder iranere livet, og at man derudover solgte Saddam Hussein ingredienserne til de kemiske våben han under denne krig anvendte mod iranerne og senere mod kurderne, sidstnævnte uden at man i øvrigt fra Reagan-administrationens side slog hånden af ham.

At man samtidig med at støtte Saddam solgte våben til iranerne, og at indtjeningen herfra blev brugt til armere de nicaraguanske contraer. Den såkaldte Iran-Contra skandale.

At Reagan-administrationen er den eneste vestlige regering nogensinde der er dømt ved domstolen i Haag for hvad der i sin essens er statsterror dvs. de uhyrlige forbrydelser der blev begået mod den nicaraguanske befolkning. [jeg glemte at nævne at ift. indbyggertal svarede antallet af mord til hvis 2,5 millioner amerikanere var blevet dræbt, hvilket er flere end der tilsammen er faldet i alle krige USA har deltaget i nogensinde.]

At man bevæbnede mujahedinerne i Afghanistan, og derefter skred da man ikke længere havde brug for dem i proxy-krigen mod USSR, og man efterlod dermed afghanerne med en flok gale fundamentalister bevæbnet til tænderne. [hvordan det gik, er vist ikke den store hemmelighed.]

At man så gennem fingre med at Muhammed Zia ul-Haq forsøgte at oparbejde en atomar våbenkapacitet i Pakistan, selvom Zia ul-Haq havde kuppet sig til magten og var en ekstremist der ønskede en gennemgribende islamisering af det pakistanske samfund.

Indlægget afsluttes med at jeg skriver, at Pind bør klappe sig selv på skulderen, for hans markedsføring af Reagan som en af de største præsidenter i det forrige århundrede, siger - i lyset af hans administrations talrige forbrydelser – ikke så lidt om Pinds format som politiker og ikke mindst udenrigsordfører.

Selvom alt ovenstående kan bakkes ethundrede procent op af troværdigt bevismateriale, fik det selvfølgelig ikke lov at komme gennem Pinds censurmaskine.

Det får mig til at undre mig, for så er der to muligheder, enten ved Pind godt alt det jeg har nævnt og taler derfor mod bedre vidende eller også støtter han blindt USAs republikanske ledere, fortidige som kommende, udelukkende fordi han mener at være ideologisk beslægtet med dem. Begge dele er rimelig skræmmende når man tager hans ordførerstilling i betragtning.