As many as 2,043 people, mostly civilians, were killed in US drone attacks in northwestern parts of Pakistan during the last five years, a research has revealed.
The yearly report of Conflict Monitoring Centre (CMC) has termed the CIA drone strikes as an 'assassination campaign turning out to be revenge campaign', and showed that 2010 was the deadliest year ever of causalities resulted in drone-hits in Pakistan.
According to the report, 134 drone attacks were reported in Pakistan's FATA region in 2010 alone, inflicting 929 causalities. December 17 was the deadliest day of 2010 when three drone attacks killed 54 people in Khyber Agency.
Regarding civilian causalities and attacks on women and children, the report said: "People in the tribal belt usually carry guns and ammunition as a tradition. US drone will identify anyone carrying a gun as a militant and subsequently he will be killed."
tirsdag den 4. januar 2011
Dronekrigen i Pakistan har massive civile tabstal.
Konsekvenserne af Obama-administrationens videreførelse af den uofficielle (læs: aldrig erklærede) dronekrig i de Nord-Pakistanske stammeområder er ikke overraskende omfattende civile tabstal. Den indiske avis New Kerala omtaler flere nye undersøgelser som alle peger på, at dette er tilfældet:
Kæmpe Fail i Prostitutionsdebatten.
Fra dagens udgave af Information.
"SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, og medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne Britta Thomsen påstår, at Holland har en særlig børnehave oprettet til børn af prostituerede, og bruger den som argument mod legalisering af prostitution i Danmark. I Holland har man aldrig hørt om den pågældende børnehave"
"SF's ligestillingsordfører, Pernille Vigsø Bagge, og medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne Britta Thomsen påstår, at Holland har en særlig børnehave oprettet til børn af prostituerede, og bruger den som argument mod legalisering af prostitution i Danmark. I Holland har man aldrig hørt om den pågældende børnehave"
mandag den 3. januar 2011
søndag den 2. januar 2011
lørdag den 1. januar 2011
John Pilger: The War You Don't See.
New documentary from the legendary investigative documentarist John Pilger.
fredag den 31. december 2010
Robert Anton Wilson: Maybe Logic
hermed et link til en dokumentarfilm om den amerikanske forfatter Robert Anton Wilson. Hvis man ikke allerede kender til ham og hans arbejde er denne film et godt sted at starte.
More on Wikileaks.
Glenn Greenwald: What WikiLeaks revealed to the world in 2010
The generally interesting blogger Glenn Greenwalds round-up of the most important stories that were revealed by wikileaks in 2010.
Glenn Greenwald debates WikiLeaks with Frances Townsend on CNN
Julian Assange interviewed on Al-Jazeera.
Top officials in several Arab countries have close links with the CIA, and many officials keep visiting US embassies in their respective countries voluntarily to establish links with this key US intelligence agency, says Julian Assange, founder of the whistle-blowing website, WikiLeaks.
WikiLeaks founder Assange told Al Jazeera network that he is prepared to release all the explosive information in his possession to the public after "he has been done away with. "These officials are spies for the US in their countries," Assange told Al Jazeera Arabic channel in an interview yesterday.
The interviewer, Ahmed Mansour, said at the start of the interview which was a continuation of last week's interface, that Assange had even shown him the files that contained the names of some top Arab officials with alleged links with the CIA.
Assange or Mansour, however, didn't disclose the names of these officials. The WikiLeaks founder said he feared he could be killed but added that there were 2,000 websites that were ready to publish the remaining files that are in possession of WikiLeaks after "he has been done away with"."
The generally interesting blogger Glenn Greenwalds round-up of the most important stories that were revealed by wikileaks in 2010.
Glenn Greenwald debates WikiLeaks with Frances Townsend on CNN
Julian Assange interviewed on Al-Jazeera.
Top officials in several Arab countries have close links with the CIA, and many officials keep visiting US embassies in their respective countries voluntarily to establish links with this key US intelligence agency, says Julian Assange, founder of the whistle-blowing website, WikiLeaks.
WikiLeaks founder Assange told Al Jazeera network that he is prepared to release all the explosive information in his possession to the public after "he has been done away with. "These officials are spies for the US in their countries," Assange told Al Jazeera Arabic channel in an interview yesterday.
The interviewer, Ahmed Mansour, said at the start of the interview which was a continuation of last week's interface, that Assange had even shown him the files that contained the names of some top Arab officials with alleged links with the CIA.
Assange or Mansour, however, didn't disclose the names of these officials. The WikiLeaks founder said he feared he could be killed but added that there were 2,000 websites that were ready to publish the remaining files that are in possession of WikiLeaks after "he has been done away with"."
onsdag den 29. december 2010
tirsdag den 28. december 2010
R og SF vil forbyde Hizb-ut-Tahrir for opfordring til modstandskamp i Afghanistan.
I et telegram fra Ritzau kan man læse, at den islamistiske og sektlignende gruppering Hizb-ut-Tahrir for nylig indkaldte til et debatmøde hvor man ønsker at “sætte fokus på pligten til væbnet modstand for muslimerne i Afghanistan og omegn. Vi anser denne modstand som fuldt ud legitim. I den sammenhæng vil myndighedernes forsøg på at kriminalisere eller intimidere enhver krigsmodstander også blive belyst”.
De Radikales retspolitiske ordfører, Lone Dybkjær, mener at dette debatmøde har en skjult dagsorden, idet opfordringen til væbnet opgør i Afghanistan iflg. Dybkjær er ensbetydende med opfordring til væbnet kamp i Danmark, hvilket hun mener er "groft, dybt ubehageligt - og dybt skadeligt". Hvor hun får denne besynderlige logik fra nævnes ikke.
SF’s retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen, mener at "det er udtryk for en syg og antidemokratisk tankegang, når en organisation som Hizb ut-Tahrir opfordrer til væbnet modstand." og ønsker derfor at politiet ser nærmere på sagen for at se om der er tale om opfordring til vold, hvilket ville kunne ulovliggøre organisationen hvis en domstol dømmer dette.
Men hvad er egentlige problemet her? Afghanistan er blevet sønderbombet gennem de sidste ni år af udefrakommende magter som ikke har bragt noget godt med sig for den menige afghaner, men som til gengæld har indført et bundkorrupt marionetstyre bestående af heroinbaroner og krigsherrer. Skal det forstås sådan, at Danmark gerne må begå voldshandlinger i en krig som kun har haft negative konsekvenser for mange afghanere, og vover nogen at tale den voldsramte parts sag, ved at opfordre til modstandskamp, i et land hvor vi intet som helst har at gøre, skal de have lukket munden dvs. forbydes under henvisning til at de opfordrer til vold?
Jeg er personligt ikke på nogen som helst måde tilhænger af Hizb-ut-Tahrir, men det her lugter langt væk af hykleri. Hvis Hizb-ut-Tahrir kan lukkes på det grundlag, så skal man begynde at lukke en del organisationer i Danmark, herunder de fleste politiske partier i Folketinget, da de ikke alene har opfordret til vold men aktivt har støttet op om krigshandlinger enten i Afghanistan eller Irak eller begge steder. En ting er, at man ikke kan lide Hizb-ut-Tahrir, hvilket jeg heller ikke kan, noget helt andet er forsøge at forbyde dem fra at organisere sig. Det er da netop "udtryk for en syg og antidemokratisk tankegang".
De Radikales retspolitiske ordfører, Lone Dybkjær, mener at dette debatmøde har en skjult dagsorden, idet opfordringen til væbnet opgør i Afghanistan iflg. Dybkjær er ensbetydende med opfordring til væbnet kamp i Danmark, hvilket hun mener er "groft, dybt ubehageligt - og dybt skadeligt". Hvor hun får denne besynderlige logik fra nævnes ikke.
SF’s retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen, mener at "det er udtryk for en syg og antidemokratisk tankegang, når en organisation som Hizb ut-Tahrir opfordrer til væbnet modstand." og ønsker derfor at politiet ser nærmere på sagen for at se om der er tale om opfordring til vold, hvilket ville kunne ulovliggøre organisationen hvis en domstol dømmer dette.
Men hvad er egentlige problemet her? Afghanistan er blevet sønderbombet gennem de sidste ni år af udefrakommende magter som ikke har bragt noget godt med sig for den menige afghaner, men som til gengæld har indført et bundkorrupt marionetstyre bestående af heroinbaroner og krigsherrer. Skal det forstås sådan, at Danmark gerne må begå voldshandlinger i en krig som kun har haft negative konsekvenser for mange afghanere, og vover nogen at tale den voldsramte parts sag, ved at opfordre til modstandskamp, i et land hvor vi intet som helst har at gøre, skal de have lukket munden dvs. forbydes under henvisning til at de opfordrer til vold?
Jeg er personligt ikke på nogen som helst måde tilhænger af Hizb-ut-Tahrir, men det her lugter langt væk af hykleri. Hvis Hizb-ut-Tahrir kan lukkes på det grundlag, så skal man begynde at lukke en del organisationer i Danmark, herunder de fleste politiske partier i Folketinget, da de ikke alene har opfordret til vold men aktivt har støttet op om krigshandlinger enten i Afghanistan eller Irak eller begge steder. En ting er, at man ikke kan lide Hizb-ut-Tahrir, hvilket jeg heller ikke kan, noget helt andet er forsøge at forbyde dem fra at organisere sig. Det er da netop "udtryk for en syg og antidemokratisk tankegang".
mandag den 27. december 2010
Dagens Citat: Chris Hedges.
"Orwell warned of a world where books were banned. Huxley warned of a world where no one wanted to read books. Orwell warned of a state of permanent war and fear. Huxley warned of a culture diverted by mindless pleasure. Orwell warned of a state where every conversation and thought was monitored and dissent was brutally punished. Huxley warned of a state where a population, preoccupied by trivia and gossip, no longer cared about truth or information. Orwell saw us frightened into submission. Huxley saw us seduced into submission. But Huxley, we are discovering, was merely the prelude to Orwell. Huxley understood the process by which we would be complicit in our own enslavement. Orwell understood the enslavement. Now that the corporate coup is over, we stand naked and defenseless."
Kilde.
Kilde.
lørdag den 25. december 2010
Dagens citat: Glenn Greenwald.
"One of the hallmarks of an authoritarian government is its fixation on hiding everything it does behind a wall of secrecy while simultaneously monitoring, invading and collecting files on everything its citizenry does."
mandag den 20. december 2010
Mediekritik.
I en meget anbefalelsesværdig kronik i Information kaster forfatteren Carsten Jensen sig i ud i en sønderlemmende kritik af danske journalister, som han kritiserer for at være blevet magthavernes villige idioter, da de ofte ikke opfylder deres kritiske samfundsfunktion i noget nær ønskværdig grad. Et samfund med en svag såkaldt fjerde statsmagt er et samfund hvor magtmisbrug og manipulation af befolkningen har alt for gode vilkår. Som Carsten Jensen formulerer det:
"Politikere bør være bange for journalister. De skal ikke tænke på dem som nyttige idioter. De skal få tynd mave, bare de ser en journalist for sig. Men danske aviser repræsenterer i disse år ikke andet end den institutionaliserede magtesløshed."
For magthaverne er ikke bange for journalisterne. Det forholder sig snarere omvendt. Dette blev på pinlig vis illustreret, da man i et klip igår aftes kunne se hvordan sundhedsminister Bertel Haarder gik amok på en journalist som tillod sig at stille kritiske spørgsmål som Bertel Haarder ikke på forhånd var blevet briefet om ville finde sted, som om dette var en legitim kritik af journalisten. Det er det imidlertid ikke. Det er til gengæld et udtryk for mediernes sørgelige tilstand i dagens Danmark, at man for at kunne interviewe en minister først er nødsaget til at briefe vedkommendes spindoktor så ministeren har mulighed for på forhånd at lægge en strategi for hvordan han eller hun vil håndtere medierne. Det er ikke i demokratiets interesse, at en minister gives forberedelsestid i samråd med sin spindoktor, så han eller hun kan glide af på kritiske spørgsmål ved at svare uden om, eller simpelthen nægte at svare på spørgsmål som han eller hun ikke har haft tid til forudgående at forberede sig på. Hvordan skulle det nogensinde kunne blive det?
I en udgave af spindoktorprogrammet "Mogensen og Christiansen", gjorde Michael Christiansen, Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor, nærmest pralende seerne opmærksomme på hvordan han havde instrueret statsministeren i at omgås journalister på sit ugentlige pressemøde, så han lettest kunne snige sig udenom for mange kritiske spørgsmål. Var dette sket i et blogindlæg kunne man måske slå ud med armene og tænke, at nå ja sådan tænker en spindoktor vel, men det skete på en tv-kanal som delvis er betalt af borgerne for at dække den politiske virkelighed kritisk, og han blev ikke mødt af nogen kritik, for der findes ingen journalist i programmet til at stille sig kritisk overfor denne pressehåndtering. Det er bare the name of the game og det er måske blevet et spil, for alt for ofte synes det som om, at journalisterne som dækker den politiske virkelighed på Borgen er så indfedtede i denne lille lukkede verden, at journalistik forvandles til mikrofonholderi og ukritisk videreformidling af spindoktorernes kyniske indstilling til hvad et velfungerende demokrati egentlig vil sige. Carsten Jensen spørger med rette journalisterne om borgerne og demokratiet er tjente med den danske journaliststand som den ser ud idag.
"Er demokratiet godt tjent med jer? Ja, hvis demokrati handlede om datomærkning af fødevarer, og demokratiet bestod af konsumenter og ikke af borgere. Ja, hvis demokrati kun handlede om at give point til de politiske partiers taktiske positioneringer og bedømme det sprog, de vælger, når de skal sælge sig selv. Ja, hvis virkeligheden ikke fandtes, og alt var spindoktor-retorik, og der ikke var en verden hinsides beslutningstagernes horisont. Ja, hvis demokrati var en tilskuersport og Christiansborg et stadion. Ja, hvis loven i et demokrati kun skal overholdes af folket, men ikke af de folkevalgte ministre. Ja, hvis borgerne i et demokrati ikke har brug for informationer, der gør dem i stand til at tage kritisk stilling til de beslutninger, der tages på deres vegne og i deres navn. Ja, hvis demokrati ikke også vedrører fremtiden, krige på fjerne steder og i det hele taget en stor verden hinsides vore egne grænser.
Lad mig gentage mit spørgsmål: Er demokratiet godt tjent med de medier, vi har i dag? Er det danske folk? Er den trykte presses dramatiske og konstant faldende oplagstal en knusende dom over jeres selvpåførte irrelevans, eller skal vi forstå det som et tegn på en stigende overfladiskhed blandt læserne i en medie- og indtryksbombarderet tid? Er det sådan, at folk ikke gider læse om væsentlige emner, eller er det sådan, at det i hvert fald ikke er i aviserne, de finder dem, og at de derfor opsiger deres abonnement?"
I stedet for at sætte vores lid til, at det nok altsammen ordner sig og der nok bare er tale om passerende tendens, burde vi måske som borgere insistere på en kritisk medievirkelighed, uden uskadelige mikrofonholdere, men som gør en dyd ud af at dække de demokratiske processer på en sådan måde, at politikerne ryster af skræk når de ser en journalist. Jeg kan derfor anbefale folk at støtte op om Jeppe Kabells forslag om en ny form for kritisk offentlighed. Kabell beskriver hvordan dette kunne foregå i sit meget anbefalelsværdige blogindlæg "Sådan kan vi redde journalistikken, genoplive demokratiet og afskaffe mediecirkuset." Der er også andre bemærkelsesværdige initiativer i gang udenfor den etablerede medievirkelighed. Et sådant er medieoplysning.dk hvor jeg selv har bidraget.
"Politikere bør være bange for journalister. De skal ikke tænke på dem som nyttige idioter. De skal få tynd mave, bare de ser en journalist for sig. Men danske aviser repræsenterer i disse år ikke andet end den institutionaliserede magtesløshed."
For magthaverne er ikke bange for journalisterne. Det forholder sig snarere omvendt. Dette blev på pinlig vis illustreret, da man i et klip igår aftes kunne se hvordan sundhedsminister Bertel Haarder gik amok på en journalist som tillod sig at stille kritiske spørgsmål som Bertel Haarder ikke på forhånd var blevet briefet om ville finde sted, som om dette var en legitim kritik af journalisten. Det er det imidlertid ikke. Det er til gengæld et udtryk for mediernes sørgelige tilstand i dagens Danmark, at man for at kunne interviewe en minister først er nødsaget til at briefe vedkommendes spindoktor så ministeren har mulighed for på forhånd at lægge en strategi for hvordan han eller hun vil håndtere medierne. Det er ikke i demokratiets interesse, at en minister gives forberedelsestid i samråd med sin spindoktor, så han eller hun kan glide af på kritiske spørgsmål ved at svare uden om, eller simpelthen nægte at svare på spørgsmål som han eller hun ikke har haft tid til forudgående at forberede sig på. Hvordan skulle det nogensinde kunne blive det?
I en udgave af spindoktorprogrammet "Mogensen og Christiansen", gjorde Michael Christiansen, Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor, nærmest pralende seerne opmærksomme på hvordan han havde instrueret statsministeren i at omgås journalister på sit ugentlige pressemøde, så han lettest kunne snige sig udenom for mange kritiske spørgsmål. Var dette sket i et blogindlæg kunne man måske slå ud med armene og tænke, at nå ja sådan tænker en spindoktor vel, men det skete på en tv-kanal som delvis er betalt af borgerne for at dække den politiske virkelighed kritisk, og han blev ikke mødt af nogen kritik, for der findes ingen journalist i programmet til at stille sig kritisk overfor denne pressehåndtering. Det er bare the name of the game og det er måske blevet et spil, for alt for ofte synes det som om, at journalisterne som dækker den politiske virkelighed på Borgen er så indfedtede i denne lille lukkede verden, at journalistik forvandles til mikrofonholderi og ukritisk videreformidling af spindoktorernes kyniske indstilling til hvad et velfungerende demokrati egentlig vil sige. Carsten Jensen spørger med rette journalisterne om borgerne og demokratiet er tjente med den danske journaliststand som den ser ud idag.
"Er demokratiet godt tjent med jer? Ja, hvis demokrati handlede om datomærkning af fødevarer, og demokratiet bestod af konsumenter og ikke af borgere. Ja, hvis demokrati kun handlede om at give point til de politiske partiers taktiske positioneringer og bedømme det sprog, de vælger, når de skal sælge sig selv. Ja, hvis virkeligheden ikke fandtes, og alt var spindoktor-retorik, og der ikke var en verden hinsides beslutningstagernes horisont. Ja, hvis demokrati var en tilskuersport og Christiansborg et stadion. Ja, hvis loven i et demokrati kun skal overholdes af folket, men ikke af de folkevalgte ministre. Ja, hvis borgerne i et demokrati ikke har brug for informationer, der gør dem i stand til at tage kritisk stilling til de beslutninger, der tages på deres vegne og i deres navn. Ja, hvis demokrati ikke også vedrører fremtiden, krige på fjerne steder og i det hele taget en stor verden hinsides vore egne grænser.
Lad mig gentage mit spørgsmål: Er demokratiet godt tjent med de medier, vi har i dag? Er det danske folk? Er den trykte presses dramatiske og konstant faldende oplagstal en knusende dom over jeres selvpåførte irrelevans, eller skal vi forstå det som et tegn på en stigende overfladiskhed blandt læserne i en medie- og indtryksbombarderet tid? Er det sådan, at folk ikke gider læse om væsentlige emner, eller er det sådan, at det i hvert fald ikke er i aviserne, de finder dem, og at de derfor opsiger deres abonnement?"
I stedet for at sætte vores lid til, at det nok altsammen ordner sig og der nok bare er tale om passerende tendens, burde vi måske som borgere insistere på en kritisk medievirkelighed, uden uskadelige mikrofonholdere, men som gør en dyd ud af at dække de demokratiske processer på en sådan måde, at politikerne ryster af skræk når de ser en journalist. Jeg kan derfor anbefale folk at støtte op om Jeppe Kabells forslag om en ny form for kritisk offentlighed. Kabell beskriver hvordan dette kunne foregå i sit meget anbefalelsværdige blogindlæg "Sådan kan vi redde journalistikken, genoplive demokratiet og afskaffe mediecirkuset." Der er også andre bemærkelsesværdige initiativer i gang udenfor den etablerede medievirkelighed. Et sådant er medieoplysning.dk hvor jeg selv har bidraget.
Abonner på:
Opslag (Atom)