søndag den 16. oktober 2011
Afghan opium production 'rises by 61%' compared with 2010
Opium production in Afghanistan rose by an estimated 61% this year compared with 2010, according to a UN report.
The increase has been attributed to rising opium prices that have driven farmers to expand cultivation of the illicit opium poppy by 7% in 2011.
BBC.
lørdag den 15. oktober 2011
Persondyrkelse kontra tænkning.
I
"Det Kommunistiske Manifest" kan der ikke herske den store tvivl om, at Marx
agiterer for en autoritær samfundsorden, organiseret på statsligt
niveau. Efter revolutionen skal proletariatets diktatur "centralisere
alle produktionsinstrumenter i statens hænder", foretage en
"centralisering af kreditten i statens hænder ved hjælp af en nationalbank med statskapital og absolut monopol" samt foretage en "centralisering af
transportvæsenet i statens hænder", mens det hedder sig, at man skal
indføre "lige arbejdstvang for alle" og der desuden opfordrers til
"oprettelse af industrielle armeer, særlig indenfor landbruget".
Om dette skrev Bakunin i 1873: "The leaders of the Communist Party, namely Mr. Marx and his followers, will concentrate the reins of government in a strong hand. They will centralize all commercial, industrial, agricultural, and even scientific production, and then divide the masses into two armies — industrial and agricultural — under the direct command of state engineers, who will constitute a new privileged scientific and political class."
Er der her tale om et uretfærdigt angreb på en politisk modstander eller snarere om hvad man retmæssigt kan udlede af Marx' egne ord i "Det Kommunistiske Manifest"? Det forekommer åbenlyst, at der er tale om det sidste, idet det vist giver sig selv, at såfremt staten råder over alle produktionsinstrumenterne, transporten og kreditten og tvinger folk til at arbejde (for staten), så har staten arbejderklassen i et jerngreb.
At man også kan påvise visse autoritære elementer i Bakunins tænkning er knap så interessant, vil jeg tillade mig at mene, idet Bakunin overhovedet ikke spiller samme rolle i anarkismen (eller historien) som Marx gør i marxismen. Der er ikke, så vidt vides, nogen indflydelsesrig og levende anarkistisk retning som kalder sig bakunisme. Bakunin var desuden også glødende antisemitisk i nogle tekster, hvilket der ikke er nogen grund til at forsvare eller tale udenom, med mindre man gør sig i persondyrkelse.
Hos folk med en enorm skriftlig produktion kan man ofte finde selvmodsigelser og agitation for modsatrettede tanker. I Marx' tekster kan man således finde både libertære og autoritære tanker. I sidste ende er det væsentlige imidlertid nok, hvilke skrifter der har haft mest indflydelse på historiens gang og der hersker her ikke den store tvivl om, at Marx' autoritære side har haft mere indflydelse på historien, end hans mere libertære side. Den anarkistiske filosof Crispin Sartwell, som mener at Marx var en langt bedre tænker end Bakunin, er her værd at citere:
Om dette skrev Bakunin i 1873: "The leaders of the Communist Party, namely Mr. Marx and his followers, will concentrate the reins of government in a strong hand. They will centralize all commercial, industrial, agricultural, and even scientific production, and then divide the masses into two armies — industrial and agricultural — under the direct command of state engineers, who will constitute a new privileged scientific and political class."
Er der her tale om et uretfærdigt angreb på en politisk modstander eller snarere om hvad man retmæssigt kan udlede af Marx' egne ord i "Det Kommunistiske Manifest"? Det forekommer åbenlyst, at der er tale om det sidste, idet det vist giver sig selv, at såfremt staten råder over alle produktionsinstrumenterne, transporten og kreditten og tvinger folk til at arbejde (for staten), så har staten arbejderklassen i et jerngreb.
At man også kan påvise visse autoritære elementer i Bakunins tænkning er knap så interessant, vil jeg tillade mig at mene, idet Bakunin overhovedet ikke spiller samme rolle i anarkismen (eller historien) som Marx gør i marxismen. Der er ikke, så vidt vides, nogen indflydelsesrig og levende anarkistisk retning som kalder sig bakunisme. Bakunin var desuden også glødende antisemitisk i nogle tekster, hvilket der ikke er nogen grund til at forsvare eller tale udenom, med mindre man gør sig i persondyrkelse.
Hos folk med en enorm skriftlig produktion kan man ofte finde selvmodsigelser og agitation for modsatrettede tanker. I Marx' tekster kan man således finde både libertære og autoritære tanker. I sidste ende er det væsentlige imidlertid nok, hvilke skrifter der har haft mest indflydelse på historiens gang og der hersker her ikke den store tvivl om, at Marx' autoritære side har haft mere indflydelse på historien, end hans mere libertære side. Den anarkistiske filosof Crispin Sartwell, som mener at Marx var en langt bedre tænker end Bakunin, er her værd at citere:
The project of making [..] Marx come out as right as possible is a silly project, and one entirely unworthy of an actual thinker. Take what's right; reject the rest. Why not? Why not just say he's wrong about "industrial armies" etc., but right about x, y, and z? Why? because you're a follower not a philosopher. In which case, I don't actually need to read what you write or think about what you say. [...] You should read Marx exactly like you read any arguments, accounts, assertions: critically. You should take what you can use or what you can argue for or what works and leave all the rest without a moment's hesitation. [...] Don't defend Marx at all costs, or at any cost at all: take what's right and leave what's not: it doesn't matter. Marx is dead; he's not going to be impressed that you agree with him. [marxism] is supposed to be some kind of philosophy, science, history: not a religion that demands you're unquestioning capitulation to its myriad absurdities.Hvis en politisk filosofi degenererer til persondyrkelse af ideologiske patriarker, ophører den med at være filosofi, idet tænkningens ædle kunst af nødvendighed må være funderet på spørgen og tvivlen, hvorfor tænkningen altså må betegnes som grundlæggende anti-autoritær. I modsætning hertil har vi overbevisningen, som er kendetegnet ved, at al tvivl og spørgen er bragt til ophør. Den som med næb og klør forsvarer sine ideologiske overbevisningers ophavsmænd, selv når de kommer med de mest menneskefjendske argumenter, er snarere overbevist som religiøse mennesker, end tvivlende og spørgende, som tænkende mennesker. I stedet for overbevisningens fangenskab indenfor en given ideologisk matrices perspektiv, bør vi kultivere en sund skepsis overfor ethvert perspektiv som postulerer at være det eneste sande. Emancipation foregår ikke kun på det sociale/intersubjektive plan, med ligeledes på det kognitive/subjektive plan.
fredag den 14. oktober 2011
Vi er forandringen. Vi er det nye alternativ.
Vi ser ingen positiv fremtid i en økonomi baseret på spekulanter og købmænd som kun tænker på at tjene penge, uden hensyn til andre menneskers og naturens behov. Vi ønsker en økonomi der tjener mennesket på en bæredygtig og retfærdig måde. En økonomi som er til gavn for alle, i stedet for som nu, hvor alt for mange tjener en uretfærdig og ubæredygtig økonomi, der mestendels er til gavn for de få.
Vi ser friheden som en af de vigtigste drivkræfter i den positive udvikling af menneskeheden og ønsker derfor et samfund hvor den enkelte har den størst mulige frihed til at gøre som han eller hun måtte ønske, så længe disse handlinger ikke skader andres muligheder for at gøre som de ønsker. Vores frihed slutter hvor andres frihed begynder. Vælger vi at følge denne enkle læresætning i vores liv vil meget være opnået.
Vi mener at sammenhold og solidaritet er vigtige forudsætninger for en positiv, kollektiv udvikling af vores fællesskaber og opfordrer derfor alle til at være solidariske, samarbejdende og delende i alle livets mange rum. Hver for sig er vi svage og skrøbelige enkeltpersoner. Kun ved at stå sammen, samarbejde og dele livets glæder, opnår vi den nødvendige styrke til at skabe positiv kollektiv forandring.
Vi ser frem til at dele fremtidens fællesskaber med mennesker, der ligesom os, mest af alt blot ønsker at være frie og elskede og som derfor giver andre mennesker plads til at være frie, elskede og elskende. Kærligheden og friheden er de vigtigste kræfter i verden. Med dem er vi uendeligt stærke og ressourcefulde, mens vi uden dem er arme stakler på fast kurs mod undergangen. Det er derfor på høje tid at vi lader kærligheden og friheden vinde over frygten og dens nære slægtning - den usikre, barnlige egoisme.
Vi ønsker et samfund hvor der er frihed til forskellighed og hvor mange farver på paletten betragtes som en rigdom og en styrke. Vi anser mangfoldighed og åbenhed overfor andre perspektiver på tilværelsen end vores egne for en uvurderlig styrke. Vi ønsker derfor et samfund hvor der er plads til diversitet.
Vi mener det er af højeste vigtighed, at vi værner om den natur som garanterer vores overlevelse og som eneste dag forsyner os med produkter som er vigtige for vores overlevelse. Vi anser derfor bæredygtighed og styrkelser af naturen for at være nødvendige forudsætninger for en positiv kollektiv nutid og fremtid ifælleskab på planeten Jorden.
Vi er trætte af at blive domineret af mennesker, som mener de er bedre egnet end os til at træffe væsentlige beslutninger, som påvirker vores allesammens dagligdag. Vi ønsker direkte indflydelse på måden hvorpå vores fællesskaber indrettes og styres og vi ønsker derfor muligheden for, at være medbestemmende og medstyrende i alle de institutioner som vi, vores forældre og børn, befinder os i.
Vi ser friheden som en af de vigtigste drivkræfter i den positive udvikling af menneskeheden og ønsker derfor et samfund hvor den enkelte har den størst mulige frihed til at gøre som han eller hun måtte ønske, så længe disse handlinger ikke skader andres muligheder for at gøre som de ønsker. Vores frihed slutter hvor andres frihed begynder. Vælger vi at følge denne enkle læresætning i vores liv vil meget være opnået.
Vi mener at sammenhold og solidaritet er vigtige forudsætninger for en positiv, kollektiv udvikling af vores fællesskaber og opfordrer derfor alle til at være solidariske, samarbejdende og delende i alle livets mange rum. Hver for sig er vi svage og skrøbelige enkeltpersoner. Kun ved at stå sammen, samarbejde og dele livets glæder, opnår vi den nødvendige styrke til at skabe positiv kollektiv forandring.
Vi ser frem til at dele fremtidens fællesskaber med mennesker, der ligesom os, mest af alt blot ønsker at være frie og elskede og som derfor giver andre mennesker plads til at være frie, elskede og elskende. Kærligheden og friheden er de vigtigste kræfter i verden. Med dem er vi uendeligt stærke og ressourcefulde, mens vi uden dem er arme stakler på fast kurs mod undergangen. Det er derfor på høje tid at vi lader kærligheden og friheden vinde over frygten og dens nære slægtning - den usikre, barnlige egoisme.
Vi ønsker et samfund hvor der er frihed til forskellighed og hvor mange farver på paletten betragtes som en rigdom og en styrke. Vi anser mangfoldighed og åbenhed overfor andre perspektiver på tilværelsen end vores egne for en uvurderlig styrke. Vi ønsker derfor et samfund hvor der er plads til diversitet.
Vi mener det er af højeste vigtighed, at vi værner om den natur som garanterer vores overlevelse og som eneste dag forsyner os med produkter som er vigtige for vores overlevelse. Vi anser derfor bæredygtighed og styrkelser af naturen for at være nødvendige forudsætninger for en positiv kollektiv nutid og fremtid ifælleskab på planeten Jorden.
Vi er trætte af at blive domineret af mennesker, som mener de er bedre egnet end os til at træffe væsentlige beslutninger, som påvirker vores allesammens dagligdag. Vi ønsker direkte indflydelse på måden hvorpå vores fællesskaber indrettes og styres og vi ønsker derfor muligheden for, at være medbestemmende og medstyrende i alle de institutioner som vi, vores forældre og børn, befinder os i.
mandag den 10. oktober 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)