Antonio Negri: a revolt that never ends from Libcom Dot Org on Vimeo.
torsdag den 20. september 2012
onsdag den 19. september 2012
tirsdag den 11. september 2012
9-11 - Skammens dag.
På denne dag for niogtredive år siden militærkuppede Augusto Pinochet Chile med USAs hjælp. Landets præsident, Salvador Allende, blev fundet død i sit præsidentpalads og mange tusinder civile forsvandt og/eller blev tortureret under Pinochets fascistiske militærdiktatur. Gennem Pinochets 27 voldsbetonede år ved magten gennemførte man en neoliberal økonomisk politik der forvoldte omfattende armodiggørelse af civilbefolkningen og en markant stigning i landets økonomiske ulighed.
For elleve år siden kollapsede tvillingetårnene. En begivenhed der burde have bragt eftertanke og opmærksomhed i dens kølvand, men som allerede få måneder senere udmøntede sig i en krig i Afghanistan. En krig der som bekendt fortsat er i gang uden nævneværdige positive resultater: Et yderst korrupt regime styrer landet med nød og næppe, opiumsproduktionen er eksploderet og der er intet der tyder på, at de rabiate religiøse kræfter i regionen på nogen måde er svækket, ligesom der heller ikke er meget der peger i retning af, at elleve års krig har bragt civilbefolkningen tættere på fred.
Man brugte desuden på løgnagtig vis 9-11 som undskyldning for, at angribe det af Saddam undertrykte Irak og man drev med krigen millioner på flugt, skabte grundlaget for stadig igangværende sekteriske konflikter og lagde flere hundredetusinder i graven. Altsammen i en krig der inkluderede kemisk krigsførelse og umenneskeliggørelse af soldater såvel som civile irakere. Denne påståede krig for menneskerettigheder vurderes (konservativt) af økonomerne Linda Bilmes og Joseph Stiglitz, at have kostet over tre billioner dollars.Til sammenligning vurderer FNs landbrugsorganisation (FAO), at effektiv bekæmpelse af sult i verden, på årsbasis vil koste omkring 30 milliarder dollars.
Frygtens politik viste for alvor sit grimme ansigt i kølvandet på tvillingetårnenes kollaps, idet begivenheden ikke alene gav nationalkonservatives frygtbaserede had en langt større megafon, den resulterede også i at man indførte diverse politistatslige initiativer i det meste af den såkaldte frie verden. Vores retssikkerhed har således været i frit fald lige siden, ligesom vores frihedsrettigheder og privatliv i dag er under så voldsomme angreb, at man har god grund til at frygte, at de måske snart blot er tomme floskler.
I den tredje verden terroriseres civilbefolkninger af vestlige eliters krigeriske udenrigspolitik, mens vestlige civilbefolkninger terroriseres af den frygtbaserede indvandrings-, sikkerheds- og retspolitik. Terrorismen kommer i mange versioner og de er alle forstyrrende, men den værste er nok alligevel den vi intet gør for at bekæmpe og derfor tillader at lade foregå i vores navn.
torsdag den 9. august 2012
Research - The LIBOR Scandal.
Wikipedia: Libor Scandal
Immanuel Wallerstein: The LIBOR Scandal: Why is it Scandalous?
The Guardian: This global financial fraud and its gatekeepers.
The Guardian: Banking scandal: 'the rot was widespread, the corruption endemic'
The Guardian: Banking scandal: how document trail reveals global scam.
The Telegraph: Libor scandal: at the root of all financial crises is a lack of transparency.
Rolling Stone: A Challenge To American Regulators Over LIBOR Scandal.
Rolling Stone: Why is Nobody Freaking Out About the LIBOR Banking Scandal?
Rolling Stone: The Scam Wall Street Learned From the Mafia.
Democracy Now: Matt Taibbi on the Libor Scandal.
Washington's Blog: The Many Ways Banks Commit Criminal Fraud.
Washington's Blog: Big Banks Have Become Mafia-Style Criminal Enterprises
Washington's Blog: Have Banks Been Manipulating Libor for DECADES?
Washington's Blog: The Biggest Financial Scam In World History.
The Economist: The rotten heart of finance.
Danmarks Radio: Ugebrev: Banker snyder kunder for milliarder.
Truth-out.org: The Wall Street Scandal of All Scandals
Al Jazeera: Inside Story - Rigged bank rates: Is there more to come?
Al Jazeera: How Barclays manipulated the libor rates.
Reuters: Exclusive: Germany pushes Libor probe of Deutsche Bank
NYTimes: Trade Group for Bankers Regulates a Key Rate.
NBC: The LIBOR Scandal Is Bigger Than You Think.
Washington Post: Why the LIBOR scandal is a bigger deal than JPMorgan.
Quote of the Day: Kropotkin
"Every machine has had the same history -- a long record of sleepless nights and of poverty, of disillusions and of joys, of partial improvements discovered by several generations of nameless workers, who have added to the original invention these little nothings, without which the most fertile idea would remain fruitless. More than that: every new invention is a synthesis, the resultant of innumerable inventions which have preceded it in the vast field of mechanics and industry.
Science and industry, knowledge and application, discovery and practical realization leading to new discoveries, cunning of brain and of hand, toil of mind and muscle-all work together. Each discovery, each advance, each increase in the sum of human riches, owes its being to the physical and mental travail of the past and the present. By what right then can any one whatever appropriate the least morsel of this immense whole and say -- This is mine, not yours?"
- Pjotr Kropotkin, The Conquest of Bread.
Research - US Chemical Warfare.
VIETNAM.
Truth-Out: The Toxic Effects of Agent Orange Persist 51 Years After the Vietnam War.
Wikipedia: Wikipedia: Agent Orange
United States Department of Veterans Affairs: Veteran's Diseases Associated With Agent Orange
BBC: Agent Orange blights Vietnam.
The Guardian: Australia cancer deaths linked to Agent Orange.
FALLUJAH.
Al Jazeera: Fallujah babies: Under a new kind of siege
Al Jazeera: Inside Story Americas: Did the US cause Fallujah's birth defects?
The Guardian: Research links rise in Falluja birth defects and cancers to US assault
New Scientist: What is causing deformities in Fallujah's children?
The Independent: Robert Fisk: The Children of Fallujah - the hospital of horrors
Uruknet: Deformed babies in Fallujah - Letter to the United Nations.
The Arab American: New study from Ann Arbor toxicologist links Fallujah birth defects to U.S. weapons
World Health Organization: Depleted Uranium Factsheet.
Wikipedia: Depleted Uranium.
Information: Forarmet Uran, Forarmet Verden.
Wikipedia: White phosphorus use in Iraq.
Independent: The fog of war: white phosphorus, Fallujah and some burning questions
Washington Post: Pentagon Used White Phosphorous in Iraq.
BBC: US used white phosphorus in Iraq.
IPS: Those Laboratory Mice Were Children
International Journal of Environmental Studies and Health: Genetic damage and health in Fallujah Iraq worse than Hiroshima
Update [08-29-2013]: Foreign Policy: Exclusive: CIA Files Prove America Helped Saddam as He Gassed Iran
onsdag den 25. juli 2012
Karrieremagerne.
Af Chris Hedges.
De største forbrydelser i menneskehedens historie muliggøres af de mest farveløse individer. De er karrieremagerne. Bureaukraterne. Kynikerne. De udfylder de små pligter som gør omfattende, komplicerede systemer af udbytning og død en realitet. De samler og læser personlige informationer, indsamlet om et tocifret antal millioner af os, af sikkerheds- og overvågningsstaten. De bogfører for ExxonMobil, BP og Goldman Sachs. De bygger eller flyver luftbårne droner. De arbejder indenfor den kapitalistiske reklamebranche og den statslige propaganda. De udsteder formularer. De bearbejder papirerne. De håndhæver lovene og reguleringerne. Og de stiller ingen spørgsmål.
Godt. Ondt. Disse ord betyder ingenting for dem. De er hinsides moral. De er der for at sørge for at privatkapitalistiske systemer fungerer. Hvis forsikringsselskaber lader et tocifret antal millioner af syge lide og dø, så må det være sådan. Hvis banker og sheriffer smider folk ud af deres hjem, så må det være sådan. Hvis finansielle firmaer frarøver borgerne deres opsparinger, så må det være sådan. Hvis regeringen lukker skoler og biblioteker, så må det være sådan. Hvis militæret dræber børn i Afghanistan og Pakistan, så må det være sådan. Hvis spekulanter forhøjer prisen på ris og majs og hvede så de bliver ubetalelige for millioner af planetens fattige, så må det være sådan. Hvis Kongressen og domstolene fratager borgerne deres basale frihedsrettigheder, så må det være sådan. Hvis de fossile brændstoffers industri steger jorden med drivhusgasser som fordømmer os alle til undergang, så må det være sådan. De er tjenere af systemet. Udbytningens og profittens gud. Den farligste kraft i den industrialiserede verden kommer ikke fra dem som bærer radikale trosbekendelser, hvad end vi taler om islamisk radikalisme eller kristen fundamentalisme, men fra legioner af ansigtsløse bureaukrater som med kløerne baner sig vej op gennem private og statslige maskinerier. De tjener et hvilket som helst system som møder deres ynkelige behovskvoter.
Disse systemforvaltere tror ikke på noget. De har ingen loyalitet. De tænker ikke hinsides deres små, ubetydelige roller. De er blinde og døve. De er, i det mindste hvad angår den menneskelige civilisation og histories store ideer og mønstre, fuldstændige analfabeter. Og vi fremstiller dem på stribe på de store universiteter. Advokater. Teknokrater. MBAs. Finansielle managere. IT specialister. Konsulenter. Petroleumsingeniører. “Positive psykologer”. Kommunikationskandidater. Kadetter. Salgsrepræsentanter. Computer-programmører. Mænd og kvinder som intet kender til historien, intet til ideer. De lever og tænker i et intellektuelt tomrum, en verden bestående af meningsløse detaljer. De er T.S. Eliots “de hule mennesker”, “de udstoppede mennesker.” “formløse forme, skygger uden farve” skrev poeten. “paralyseret kraft, gestikulation uden bevægelse.”
Det var karrieremagerne som muliggjorde folkemordene, fra udryddelsen af de indfødte amerikanere til den tyrkiske nedslagtning af armenerne til det nazistiske holocaust til Stalins udryddelser. Det var dem som sørgede for at togene kørte til tiden. De udfyldte formularerne og stod bag beslaglæggelserne af ejendom. De rationerede maden mens børnene sultede. De fremstillede våbnene. De styrede fængslerne. De håndhævede rejseforbuddene, konfiskerede passene, beslaglagde bankkonti og udførte raceadskillelsen. De håndhævede loven. De passede deres arbejde.
Med støtte fra krigsspekulanter, har de politiske og militære karrieremagere ledt os ind i nytteløse krige, inklusiv første verdenskrig, Vietnam, Irak og Afghanistan. Og millioner fulgte dem. Pligt. Ære. Fædreland. Dødens folkefester. De ofrer os alle. I første verdens-krigs ørkesløse slag ved Verdonne og Somme, blev 1.8 millioner på begge sider myrdet, såret eller aldrig fundet. Til trods for have af døde, fordømte den britiske feltmarskal Douglas Haig i juli 1917 endnu flere til deres undergang i Passchendaeles mudder. Da man nåede frem til november og det var blevet klart at det lovede gennembrud ved Passchendaele havde slået fejl, kastede han det oprindelig mål over bord – ligesom vi gjorde i Irak da det viste sig, at der ikke var masseødelæggelsesvåben og i Afghanistan da Al-Qaeda forlod landet – og valgte i stedet at føre en simpel udmattelseskrig. Haig “vandt” hvis flere tyske end allierede tropper døde. Døden som et regnskabskort. Passchendaele tog mere end 600.000 liv på begge sider inden det endte. Det er ikke nogen ny historie. Generaler er næsten altid bajadser. Soldater fulgte Johannes den Blinde, som havde mistet sit syn et årti tidligere, hen til et eklatant nederlag ved slaget i Crécy i 1337 under hundredeårskrigen. Vi opdager først når det er for sent, at vore ledere er middelmådigheder.
David Lloyd George, som var premierminister under kampagnen i Passchendaele, skrev i sine erindringer: “[Før slaget ved Passchendaele] udarbejdede en kampvognenhed landkort, som viste hvordan et bombardement som havde tilintetgjort rørlægningen, uundgåeligt ville lede til en serie af pøle og de lokaliserede de præcise steder hvor vandene ville samle sig. Det eneste svar var en kategorisk befaling om, at de ikke skulle “sende flere af disse latterlige landkort.” Kort må tilpasses planerne og ikke omvendt. Kendsgerninger som kolliderede med planerne var sagen uvedkommende.”
Her har du forklaringen på hvorfor vores herskende eliter ikke gør noget ved klimaforandringer, nægter at respondere rationelt på økonomisk nedsmeltning og er ude af stand til at håndtere globaliseringens og imperiets kollaps. Disse omstændigheder støder sammen med systemets levedygtighed og bæredygtighed. Og bureaukrater kender kun til at tjene systemet. De kender kun til de forvaltningsfærdigheder de indtog på officersskolen eller handelshøjskolen. De kan ikke tænke selv. De kan ikke udfordre forudsætninger eller strukturer. De kan hverken følelsesmæssigt eller intellektuelt anerkende, at systemet måske braser sammen. Og således gør de det som Napoleon advarede var den største fejltagelse en general kunne lave – maler et fantasibillede af en situation og accepterer det som virkeligt. Men vi fornægter sorgløst virkeligheden sammen med dem. Manien efter den lykkelige slutning forblinder os. Vi ønsker ikke at tro det vi ser. Det er for deprimerende. Så vi flygter alle ind i det kollektive selvbedrag.
I Claude Lanzmanns monumentale dokumentarfilm om Holocaust, “Shoah,” interviewer han Filip Müeller, en tjekkisk jøde som overlevede udryddelserne i Auschwitz som medlem af “den særlige afdeling.” Müeller fortæller denne historie:
“En dag i 1943, da jeg allerede befandt mig i Krematorium 5, ankom et tog fra Bialystok. En fange i “den særlige afdeling” så en kvinde i ‛afklædningsrummet’ som var en af hans venners kone. Han fortalte hende ligeud: “Du bliver tilintetgjort. Om tre timer er du aske.” Kvinden troede ham fordi hun kendte ham. Hun løb rundt over det hele og advarede de andre kvinder. “vi bliver slået ihjel. Vi bliver gasset.” Mødre som bar deres børn på skuldrene ønskede ikke at høre dette. De jagede hende bort. Så hun gik hen til mændene. Til ingen nytte. Ikke at de ikke troede hende. De havde hørt rygter i Bialystoks ghetto, eller i Grodno, og andre steder. Men hvem ville høre den slags? Da hun så at de ikke ville lytte kradsede hun sig i ansigtet. Af fortvivlelse. I chok. Og hun begyndte at skrige.”
Hannah Arendt bemærkede i sin bog “Eichmann i Jerusalem” at Adolf Eichmann primært var motiveret af “en usædvanlig flid for at passe på sin personlige forfremmelse.” Han sluttede sig til nazipartiet fordi det var et godt karrierevalg. “problemet med Eichmann,” skrev hun, “var nøjagtig, at så mange var ligesom ham, og at disse mange hverken var perverterede eller sadistiske, at de var, og stadig er, frygteligt og frygtindgydende normale.” “Jo længere man lyttede til ham, jo mere åbenlyst blev det, at hans manglende evne til at tale var nært sammenhængende med en manglende evne til at tænke, navnlig, til at sætte sig i andres sted,” skrev Arendt. “Det var ikke muligt at kommunikere med ham, ikke fordi han løj men fordi han var omringet af det mest pålidelige værn imod ord og andres tilstedeværelse, og derfor imod virkeligheden som sådan.”
Gitta Sereny kommer med den samme pointe i hendes bog “Into That Darkness,” omhandlende Franz Stangl, Treblinkas øverstbefalende. Udpegelsen til SS var en forfremmelse for den østrigske politimand. Stangl var ingen sadist. Han talte mildt og var høflig. Han elskede sin kone og sine børn højt. Ulig mange andre officerer i de nazistiske lejre, tog han ikke jødiske kvinder som konkubiner. Har var duelig og særdeles velorganiseret. Han fandt stolthed i at have modtaget officiel ros som “den bedste lejrkommandør i Polen.” Fanger var blotte genstande. Gods. “Det var min profession,” sagde han. “Jeg nød det. Det tilfredsstillede mig. Og ja, jeg var ambitiøs omkring det, det vil jeg ikke nægte.” Da Sereny spurgte Stangl hvordan han som far kunne slå børn ihjel, svarede han, at han “sjældent så dem som individer. Det var altid en stor masse.... de var nøgne, tæt pakket sammen, løbende, drevet frem af pisk...” Han fortalte senere Sereny, at det mindede ham om Treblinka, da han første gang læste om lemminger.
Christopher Brownings essaysamling, “Vejen til Folkemord”, bemærker at det var “de moderate”, “normale” bureaukrater, ikke fanatikerne, som muliggjorde Holocaust. Germaine Tillion påpegede “den tragiske lethed [under Holocaust] hvormed “anstændige” mennesker blev de mest hjerteløse bødler uden tilsyneladende at bemærke hvad der skete dem.” Den russiske forfatter Vasily Grossman observerede i sin bog “Evigt Flydende” at “den nye stat behøvede ikke hellige apostle, fanatiske, inspirerede bygmestre, trofaste, fromme disciple. Den nye stat behøvede ikke engang tjenere – bare kontorister.”
“Den mest kvalmende type S.S. officer, var for mig personligt, kynikerne som ikke længere troede oprigtigt på sagen, men vedblev med at samle blodskyld for dets egen skyld.” skrev Dr. Ella Lingens-Reiner i “Frygtens Fanger” hendes brændende erindringer om Auschwitz. “Disse kynikere var ikke altid brutale overfor fangerne, deres adfærd ændrede sig med deres humør. De tog intet seriøst – hverken dem selv eller deres sag, hverken os eller situationen. En af de værste iblandt dem var Dr. Mengele, lejrens læge, som jeg tidligere har omtalt. Når et hold nyligt ankomne jøder blev klassificeret i dem som egnede sig til arbejde og dem som egnede sig til døden, fløjtede han en melodi og bevægede rytmisk sin tommelfinger over hans højre eller venstre skulder – hvilket betød henholdsvis ‘gas’ eller ‘arbejde.’ Han mente, at tilstandene i lejren var rådne, og gjorde endda et par ting for at forbedre dem, men samtidig begik han hjerteløst mord, uden nogen betænkeligheder.”
Disse hære af bureaukrater tjener et privatkapitalistisk system som i bogstaveligste forstand kommer til at slå os ihjel. De er ligeså kolde og usammenhængende som Mengele. De udfører minutiøse opgaver. De er føjelige. Eftergivende. De adlyder. De finder deres selvværd i virksomhedens prestige og magt, i deres stillingers status og deres karrieres forfremmelser. De forsikrer sig selv om deres egen godhed gennem private handlinger som ægtemænd, koner, mødre og fædre. De sidder i skolebestyrelser. De er medlemmer af en velgørenhedsorganisation. De går i kirke. Det er moralsk skizofreni. De opstiller mure og skaber en isoleret bevidsthed. De muliggør ExxonMobils eller Goldman Sachs eller Raytheons eller forsikringsselskabers dødbringende målsætninger. De destruerer økosystemet, økonomien og statslegemet og gør arbejdende mænd og kvinder til armodige tjenere. De føler intet. Metafysisk naivitet ender næsten altid i mord. Det fragmenterer verden. Små søde handlinger og velgørenhed maskerer den monstrøse ondskab de tilskynder. Og systemet ruller fremad. Polarisen smelter. Tørkerne raser over de dyrkede jorder. Dronerne leverer død fra himmelen. Staten bevæger sig ubønhørligt fremad og sætter os alle i lænker. De syge dør. De fattige sulter. Fængslerne fyldes. Og karrieremageren trasker fremad og udfører sit arbejde.
De største forbrydelser i menneskehedens historie muliggøres af de mest farveløse individer. De er karrieremagerne. Bureaukraterne. Kynikerne. De udfylder de små pligter som gør omfattende, komplicerede systemer af udbytning og død en realitet. De samler og læser personlige informationer, indsamlet om et tocifret antal millioner af os, af sikkerheds- og overvågningsstaten. De bogfører for ExxonMobil, BP og Goldman Sachs. De bygger eller flyver luftbårne droner. De arbejder indenfor den kapitalistiske reklamebranche og den statslige propaganda. De udsteder formularer. De bearbejder papirerne. De håndhæver lovene og reguleringerne. Og de stiller ingen spørgsmål.
Godt. Ondt. Disse ord betyder ingenting for dem. De er hinsides moral. De er der for at sørge for at privatkapitalistiske systemer fungerer. Hvis forsikringsselskaber lader et tocifret antal millioner af syge lide og dø, så må det være sådan. Hvis banker og sheriffer smider folk ud af deres hjem, så må det være sådan. Hvis finansielle firmaer frarøver borgerne deres opsparinger, så må det være sådan. Hvis regeringen lukker skoler og biblioteker, så må det være sådan. Hvis militæret dræber børn i Afghanistan og Pakistan, så må det være sådan. Hvis spekulanter forhøjer prisen på ris og majs og hvede så de bliver ubetalelige for millioner af planetens fattige, så må det være sådan. Hvis Kongressen og domstolene fratager borgerne deres basale frihedsrettigheder, så må det være sådan. Hvis de fossile brændstoffers industri steger jorden med drivhusgasser som fordømmer os alle til undergang, så må det være sådan. De er tjenere af systemet. Udbytningens og profittens gud. Den farligste kraft i den industrialiserede verden kommer ikke fra dem som bærer radikale trosbekendelser, hvad end vi taler om islamisk radikalisme eller kristen fundamentalisme, men fra legioner af ansigtsløse bureaukrater som med kløerne baner sig vej op gennem private og statslige maskinerier. De tjener et hvilket som helst system som møder deres ynkelige behovskvoter.
Disse systemforvaltere tror ikke på noget. De har ingen loyalitet. De tænker ikke hinsides deres små, ubetydelige roller. De er blinde og døve. De er, i det mindste hvad angår den menneskelige civilisation og histories store ideer og mønstre, fuldstændige analfabeter. Og vi fremstiller dem på stribe på de store universiteter. Advokater. Teknokrater. MBAs. Finansielle managere. IT specialister. Konsulenter. Petroleumsingeniører. “Positive psykologer”. Kommunikationskandidater. Kadetter. Salgsrepræsentanter. Computer-programmører. Mænd og kvinder som intet kender til historien, intet til ideer. De lever og tænker i et intellektuelt tomrum, en verden bestående af meningsløse detaljer. De er T.S. Eliots “de hule mennesker”, “de udstoppede mennesker.” “formløse forme, skygger uden farve” skrev poeten. “paralyseret kraft, gestikulation uden bevægelse.”
Det var karrieremagerne som muliggjorde folkemordene, fra udryddelsen af de indfødte amerikanere til den tyrkiske nedslagtning af armenerne til det nazistiske holocaust til Stalins udryddelser. Det var dem som sørgede for at togene kørte til tiden. De udfyldte formularerne og stod bag beslaglæggelserne af ejendom. De rationerede maden mens børnene sultede. De fremstillede våbnene. De styrede fængslerne. De håndhævede rejseforbuddene, konfiskerede passene, beslaglagde bankkonti og udførte raceadskillelsen. De håndhævede loven. De passede deres arbejde.
Med støtte fra krigsspekulanter, har de politiske og militære karrieremagere ledt os ind i nytteløse krige, inklusiv første verdenskrig, Vietnam, Irak og Afghanistan. Og millioner fulgte dem. Pligt. Ære. Fædreland. Dødens folkefester. De ofrer os alle. I første verdens-krigs ørkesløse slag ved Verdonne og Somme, blev 1.8 millioner på begge sider myrdet, såret eller aldrig fundet. Til trods for have af døde, fordømte den britiske feltmarskal Douglas Haig i juli 1917 endnu flere til deres undergang i Passchendaeles mudder. Da man nåede frem til november og det var blevet klart at det lovede gennembrud ved Passchendaele havde slået fejl, kastede han det oprindelig mål over bord – ligesom vi gjorde i Irak da det viste sig, at der ikke var masseødelæggelsesvåben og i Afghanistan da Al-Qaeda forlod landet – og valgte i stedet at føre en simpel udmattelseskrig. Haig “vandt” hvis flere tyske end allierede tropper døde. Døden som et regnskabskort. Passchendaele tog mere end 600.000 liv på begge sider inden det endte. Det er ikke nogen ny historie. Generaler er næsten altid bajadser. Soldater fulgte Johannes den Blinde, som havde mistet sit syn et årti tidligere, hen til et eklatant nederlag ved slaget i Crécy i 1337 under hundredeårskrigen. Vi opdager først når det er for sent, at vore ledere er middelmådigheder.
David Lloyd George, som var premierminister under kampagnen i Passchendaele, skrev i sine erindringer: “[Før slaget ved Passchendaele] udarbejdede en kampvognenhed landkort, som viste hvordan et bombardement som havde tilintetgjort rørlægningen, uundgåeligt ville lede til en serie af pøle og de lokaliserede de præcise steder hvor vandene ville samle sig. Det eneste svar var en kategorisk befaling om, at de ikke skulle “sende flere af disse latterlige landkort.” Kort må tilpasses planerne og ikke omvendt. Kendsgerninger som kolliderede med planerne var sagen uvedkommende.”
Her har du forklaringen på hvorfor vores herskende eliter ikke gør noget ved klimaforandringer, nægter at respondere rationelt på økonomisk nedsmeltning og er ude af stand til at håndtere globaliseringens og imperiets kollaps. Disse omstændigheder støder sammen med systemets levedygtighed og bæredygtighed. Og bureaukrater kender kun til at tjene systemet. De kender kun til de forvaltningsfærdigheder de indtog på officersskolen eller handelshøjskolen. De kan ikke tænke selv. De kan ikke udfordre forudsætninger eller strukturer. De kan hverken følelsesmæssigt eller intellektuelt anerkende, at systemet måske braser sammen. Og således gør de det som Napoleon advarede var den største fejltagelse en general kunne lave – maler et fantasibillede af en situation og accepterer det som virkeligt. Men vi fornægter sorgløst virkeligheden sammen med dem. Manien efter den lykkelige slutning forblinder os. Vi ønsker ikke at tro det vi ser. Det er for deprimerende. Så vi flygter alle ind i det kollektive selvbedrag.
I Claude Lanzmanns monumentale dokumentarfilm om Holocaust, “Shoah,” interviewer han Filip Müeller, en tjekkisk jøde som overlevede udryddelserne i Auschwitz som medlem af “den særlige afdeling.” Müeller fortæller denne historie:
“En dag i 1943, da jeg allerede befandt mig i Krematorium 5, ankom et tog fra Bialystok. En fange i “den særlige afdeling” så en kvinde i ‛afklædningsrummet’ som var en af hans venners kone. Han fortalte hende ligeud: “Du bliver tilintetgjort. Om tre timer er du aske.” Kvinden troede ham fordi hun kendte ham. Hun løb rundt over det hele og advarede de andre kvinder. “vi bliver slået ihjel. Vi bliver gasset.” Mødre som bar deres børn på skuldrene ønskede ikke at høre dette. De jagede hende bort. Så hun gik hen til mændene. Til ingen nytte. Ikke at de ikke troede hende. De havde hørt rygter i Bialystoks ghetto, eller i Grodno, og andre steder. Men hvem ville høre den slags? Da hun så at de ikke ville lytte kradsede hun sig i ansigtet. Af fortvivlelse. I chok. Og hun begyndte at skrige.”
Hannah Arendt bemærkede i sin bog “Eichmann i Jerusalem” at Adolf Eichmann primært var motiveret af “en usædvanlig flid for at passe på sin personlige forfremmelse.” Han sluttede sig til nazipartiet fordi det var et godt karrierevalg. “problemet med Eichmann,” skrev hun, “var nøjagtig, at så mange var ligesom ham, og at disse mange hverken var perverterede eller sadistiske, at de var, og stadig er, frygteligt og frygtindgydende normale.” “Jo længere man lyttede til ham, jo mere åbenlyst blev det, at hans manglende evne til at tale var nært sammenhængende med en manglende evne til at tænke, navnlig, til at sætte sig i andres sted,” skrev Arendt. “Det var ikke muligt at kommunikere med ham, ikke fordi han løj men fordi han var omringet af det mest pålidelige værn imod ord og andres tilstedeværelse, og derfor imod virkeligheden som sådan.”
Gitta Sereny kommer med den samme pointe i hendes bog “Into That Darkness,” omhandlende Franz Stangl, Treblinkas øverstbefalende. Udpegelsen til SS var en forfremmelse for den østrigske politimand. Stangl var ingen sadist. Han talte mildt og var høflig. Han elskede sin kone og sine børn højt. Ulig mange andre officerer i de nazistiske lejre, tog han ikke jødiske kvinder som konkubiner. Har var duelig og særdeles velorganiseret. Han fandt stolthed i at have modtaget officiel ros som “den bedste lejrkommandør i Polen.” Fanger var blotte genstande. Gods. “Det var min profession,” sagde han. “Jeg nød det. Det tilfredsstillede mig. Og ja, jeg var ambitiøs omkring det, det vil jeg ikke nægte.” Da Sereny spurgte Stangl hvordan han som far kunne slå børn ihjel, svarede han, at han “sjældent så dem som individer. Det var altid en stor masse.... de var nøgne, tæt pakket sammen, løbende, drevet frem af pisk...” Han fortalte senere Sereny, at det mindede ham om Treblinka, da han første gang læste om lemminger.
Christopher Brownings essaysamling, “Vejen til Folkemord”, bemærker at det var “de moderate”, “normale” bureaukrater, ikke fanatikerne, som muliggjorde Holocaust. Germaine Tillion påpegede “den tragiske lethed [under Holocaust] hvormed “anstændige” mennesker blev de mest hjerteløse bødler uden tilsyneladende at bemærke hvad der skete dem.” Den russiske forfatter Vasily Grossman observerede i sin bog “Evigt Flydende” at “den nye stat behøvede ikke hellige apostle, fanatiske, inspirerede bygmestre, trofaste, fromme disciple. Den nye stat behøvede ikke engang tjenere – bare kontorister.”
“Den mest kvalmende type S.S. officer, var for mig personligt, kynikerne som ikke længere troede oprigtigt på sagen, men vedblev med at samle blodskyld for dets egen skyld.” skrev Dr. Ella Lingens-Reiner i “Frygtens Fanger” hendes brændende erindringer om Auschwitz. “Disse kynikere var ikke altid brutale overfor fangerne, deres adfærd ændrede sig med deres humør. De tog intet seriøst – hverken dem selv eller deres sag, hverken os eller situationen. En af de værste iblandt dem var Dr. Mengele, lejrens læge, som jeg tidligere har omtalt. Når et hold nyligt ankomne jøder blev klassificeret i dem som egnede sig til arbejde og dem som egnede sig til døden, fløjtede han en melodi og bevægede rytmisk sin tommelfinger over hans højre eller venstre skulder – hvilket betød henholdsvis ‘gas’ eller ‘arbejde.’ Han mente, at tilstandene i lejren var rådne, og gjorde endda et par ting for at forbedre dem, men samtidig begik han hjerteløst mord, uden nogen betænkeligheder.”
Disse hære af bureaukrater tjener et privatkapitalistisk system som i bogstaveligste forstand kommer til at slå os ihjel. De er ligeså kolde og usammenhængende som Mengele. De udfører minutiøse opgaver. De er føjelige. Eftergivende. De adlyder. De finder deres selvværd i virksomhedens prestige og magt, i deres stillingers status og deres karrieres forfremmelser. De forsikrer sig selv om deres egen godhed gennem private handlinger som ægtemænd, koner, mødre og fædre. De sidder i skolebestyrelser. De er medlemmer af en velgørenhedsorganisation. De går i kirke. Det er moralsk skizofreni. De opstiller mure og skaber en isoleret bevidsthed. De muliggør ExxonMobils eller Goldman Sachs eller Raytheons eller forsikringsselskabers dødbringende målsætninger. De destruerer økosystemet, økonomien og statslegemet og gør arbejdende mænd og kvinder til armodige tjenere. De føler intet. Metafysisk naivitet ender næsten altid i mord. Det fragmenterer verden. Små søde handlinger og velgørenhed maskerer den monstrøse ondskab de tilskynder. Og systemet ruller fremad. Polarisen smelter. Tørkerne raser over de dyrkede jorder. Dronerne leverer død fra himmelen. Staten bevæger sig ubønhørligt fremad og sætter os alle i lænker. De syge dør. De fattige sulter. Fængslerne fyldes. Og karrieremageren trasker fremad og udfører sit arbejde.
lørdag den 14. januar 2012
[Research]: Dronekrig.
Mediaroots.org: Obama's Emerging Global Apparatus for Drone Killing.
The Atlantic: The Drone Wars.
Huffington Post: Drone Wars, Without any Rules.
Global Post: Drone Wars [kategori].
Foreign Affairs: Washingtons Phantom War.
Council on Foreign Relations: Targeted Killings.
FPIF: Droning On.
Wiki: Drone Attacks in Pakistan.
Glenn Greenwald: NPR's Domestic Drone Commercial.
Salon.com/Nick Turse: How America Operates its Drone Empire.
Dronewarsuk.wordpress.com: The 2012 Drone Wars Briefing [PDF].
CNN.com: How Robot Drone Revolutionized the Face of Warfare.
EFF: Are Drones Watching You?
FOXNews: Judge Napolitano & Lew Rockwell: Armed Drones Coming To a City Near You?
Stratfor: Armed UAV Operations 10 Years On.
torsdag den 3. november 2011
mandag den 24. oktober 2011
søndag den 23. oktober 2011
Quote of the day: Pierre-Joseph Proudhon
"To be governed is to be watched over, inspected, spied on, directed, legislated at, regulated, docketed, indoctrinated, preached at, controlled, assessed, weighed, censored, ordered about, by men who have neither the right, nor the knowledge, nor the virtue. ... To be governed is to be at every operation, at every transaction, noted, registered, enrolled, taxed, stamped, measured, numbered, assessed, licensed, authorized, admonished, forbidden, reformed, corrected, punished. It is, under the pretext of public utility, and in the name of the general interest, to be placed under contribution, trained, ransomed, exploited, monopolized, extorted, squeezed, mystified, robbed; then, at the slightest resistance, the first word of complaint, to be repressed, fined, despised, harassed, tracked, abused, clubbed, disarmed, choked, imprisoned, judged, condemned, shot, deported, sacrificed, sold, betrayed; and, to crown all, mocked, ridiculed, outraged, dishonoured. That is government; that is its justice; that is its morality."
Proudhon: The General Idea of the Revolution(1851).
onsdag den 19. oktober 2011
Crushing Captalism with Direct Action.
By Thomas Bonde.
The existence of the corporate capitalist system is highly dependent upon the economic inputs of ordinary working people. It is thus to a significant degree the cooperation of ordinary working people that makes the system possible. Engaging consciously in non-cooperative direct action is therefore a potent way of undermining the system.
Move Your Money:
Do not let your money work for large multinational banks that make considerable amounts of money on centralizing wealth in the hands of the few without any regard to the needs of ordinary people and/or the necessity of sustainable economic activity and development. Regardless of how little you may own, do not let your money work for their shortsighted and destructive production of profit for the wealthiest. If it is any way possible for you, it is strongly recommended that you move your money to a cooperative and egalitarian bank that puts great emphasis on supporting a sustainable collective evolution of humanity.
Build Cooperatives:
One of the primary problems inherent in the globalized corporate capitalist system is what we might call the ownership problem. Gigantic centrally planned multinational corporations dominate the prevailing economic system. They are characteristic by being owned by relatively few people who are often not themselves members of the productive labor force within the organization. The primary producers of value i.e. the laborers, are therefore not the receivers of the full fruit of their toil, but instead sell their time and life for fixed wages detached from the amount of profit generated.
Another characteristic is the centralized planning at the top level of these hierarchical organizations and their top-down decision-making structures. This typically means that the workers do not have any influence on what is produced and how the profits are to be distributed and/or reinvested. If you consider this an unjust state of affairs then you should apply the aforementioned principle of non-cooperation and avoid selling your life, labor and time to such organizations. Instead it is advisable to team up with others in a spirit of mutuality and solidarity and start organizations that are co-owned and cooperatively run on an egalitarian basis in ways that give everyone a say on how profits are distributed and spent.
Conscious consumerism:
Another aspect of non-cooperative direct action is conscious consumerism. Not spending your money to the advantage of corporate structures of economic power, but instead using them in ways that support the above-mentioned cooperative organizations, is an easy and effective way of directly combating corporate capitalism while simultaneously supporting and strengthening sustainable and just alternatives.
Use Alternative Currencies:
There are many alternative forms of currency already in use around the world of both monetary and non-monetary varieties. By using these to the greatest possible extent, instead of using the dominant currencies issued by central banks, you are contributing to the subversion of corporate capitalism (at least to the degree that they are not themselves partaking in the use of these alternative currencies). Non-monetary alternative currencies such as time banks are especially interesting and have great subversive potential in that they can not be taxed and the possibility of subsidizing corporate entities through the taxation of your labor is therefore greatly diminished.
Raise Awareness:
By doing any or all of the above you are already participating in the anti-capitalist struggle by setting a personal example that hopefully will inspire many others, but why stop there? You may also want to consider raising awareness about the systematic repression inherent in the capitalist system. This can be done in many ways and it is really only your imagination that limits you here. You can for example organize public screenings of critical and in-depth documentaries or invite interesting anti-capitalist voices to come and debate and educate people near you or you can join an organization that already has a history of raising awareness and support their work with your time and labor. Of course there is also the by now obvious possibility of participating in one of the many occupations of public space currently going on in cities around the world.
Keep the spirit high. The struggle continues!
tirsdag den 18. oktober 2011
Flyt dine penge.
Flyt dine penge, uanset hvor få du måtte eje, over i et kooperativt pengeinstitut med en flad organisationsstruktur og et stærkt fokus på bæredygtighed og styrkelse af fællesskaber. Hermed links til tre af slagsen. Et af de stærkeste våben i kampen mod spekulanterne er vores mulighed for ikke at samarbejde med dem, så lad være med at lade dine penge, uanset om du blot ejer en tyver, arbejde for store banker der er ligeglade med almindelige menneskers behov.
http://www.merkur.dk/
http://www.faelleskassen.dk/
http://www.oikos.dk/
mandag den 17. oktober 2011
søndag den 16. oktober 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)