En af liberalismens grundtanker er individualismen, nærmere bestemt den fejlagtige idé, at individet er adskilt fra og hævet over naturen, som i den liberalistiske optik egentlig mestendels er at betragte som et stort ressourcelager, som individer kan udnytte så meget de måtte ønske det mhp. at vinde personlige materielle fordele og dermed skabe vækst i økonomien, en vækst man tilsyneladende mener bør fortsætte i det uendelige.
Denne kortslutning kunne ganske vist undskyldes i det 18. århundrede, men som ethvert intelligent menneske i dag kan regne ud, så kan der ikke eksistere uendelig økonomisk vækst på en endelig planet med et endeligt antal ressourcer, hvorfor tanken om individet som en størrelse der er adskilt fra naturen og hævet over den, i dag må siges at være en utilgivelig dumhed.
At denne liberalistiske grundtanke er ensbetydende med vold og tvang er ikke svær at se (i det mindste for folk som ikke er liberalister): Artsudryddelse, overfiskeri, afskovning, udpining, menneskeskabt global opvarmning og omfattende forurening er alle konsekvenser af denne bizarre logik og det siger sig selv, at følgevirkningerne af ovennævnte fænomener er omfattende lidelse og destruktion af habitater for både dyr og mennesker.
Liberalismen er det ideologiske grundlag for den industrialiserede kapitalistiske civilisation, som jo altså er global, hvorfor det ikke betyder det store om et givent land har en liberalistisk politisk tradition, så længe det økonomiske system er kapitalistisk. Idéen om uendelig vækst, individet der er hævet over naturen og biosfæren som et rent ressourcelager er alle liberalistiske i deres ophav, men i dag så indlejrede i den globaliserede kapitalistiske logik, at man kan have svært ved at se skoven for bare træer.
Liberalister er ganske rigtigt meget frihedsorienterede i deres egen selvforståelse, men denne er sjældent forenelig med hvad man rent faktisk støtter op om. Man ser tydeligt i eksempelvis Liberal Alliance, hvad det er for en frihed man mestendels ønsker sig, nemlig den økonomiske frihed til at akkumulere i det uendelige og simultant friheden fra at være bundet af nogen former for kollektiv ansvarlighed hvad ressourcefordeling angår. Man har altså ikke noget problem med at støtte op om regeringen og deres støtteparti, som i alle henseender har forsøgt at indskrænke den enkeltes frihed gennem snart ti år, så længe man kan få nogle politikker gennemført, som sørger for, at nogle af de rigeste mennesker der nogensinde har levet, får mulighed for at betale lidt mindre i skat. Det er nemlig den største uretfærdighed, at man ikke har friheden til at spise guldbelagt kaviar hver dag, mens mange tusinder dør dagligt af sult.
Liberalister har ikke noget problem med totalitære magtkonstruktioner, så længe disse udelukkende befinder sig i den økonomiske sfære. De fleste liberalister mener ikke der er nogen grund til at regulere multinationale selskaber, der jo skal være frie til at akkumulere i det uendelige, da dette skaber den økonomiske vækst som man mener er et ubetinget gode. Man støtter altså op om en verdensøkonomi der er fuldstændig domineret af multinationale selskaber som i deres organisationsstrukturer er bygget som totalitære stater. I disse selskaber går kommandolinjen kun en vej, nemlig oppefra og ned og ordrer fra toppen skal følges slavisk eller også finder man sig et andet sted at være. I den liberalistiske optik er dette okay da der ikke er tale om tvang, forstået på den måde, at virksomhederne ikke tvinger nogen til at arbejde for sig, hvorfor de arbejdende altså er gået frivilligt med til de forhold de nu engang er underlagt på deres arbejdsplads.
Den enes frihed er den andens ufrihed på en endelig planet bestående af endelige ressourcer. Opkøber de formuende landjorden i et fattigt land, hvilket sker lige nu mange steder i Afrika, vil det selvsagt begrænse andres muligheder for at komme til at blive jordbesiddende, da prisen uundgåeligt vil stige. Har nogle så mange penge, at de kan købe sig til indflydelse og få indført de politikker som er mest gavnlige for deres egoistiske interesser, vil det selvsagt yde strukturel vold på alle de som ikke samtidig kan få deres interesser repræsenteret. Når liberalister altså postulerer, at de er frihedens vogtere er det en sandhed med nogle ret alvorlige modifikationer, idet liberalismens ideologi når den indlejres i den økonomiske tænkning, alt for ofte er årsag til det komplet modsatte, nemlig tvang og vold.
