Viser opslag med etiketten Øst-Timor folkemordet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Øst-Timor folkemordet. Vis alle opslag

torsdag den 25. november 2010

Dokumentation: Carter-administrationens støtte til Suharto.

Året er 1978. De Indonesiske styrker fortsætter, i strid med det internationale samfunds bestemmelser, militæroperationerne man i 1975 påbegyndte da Indonesien invaderede og besatte Øst-Timor. Umiddelbart sammenfaldende med at man fra indonesiske side planlægger et massivt luftbombardament af Øst-Timor mhp. at nedkæmpe den væbnede separatistbevægelse, anmoder Jimmy Carters vicepræsident Walter Mondale den 26. April i et memorandum til præsidenten, om Carters tilladelse til at sælge en eskadrille A-4 kampfly til Suharto-styret. Walter Mondale begrunder anmodningen med, at det vil gavne amerikanske interesser: "Eftersom det underliggende formål med mit besøg er at bekræfte, at vi ønsker at samarbejde med Indonesien, mener jeg en positiv respons til Suharto vil være i vores interesse." Selvom Mondale i briefingen nævner, at der under besøget vil blive talt om menneskerettigheder med Suharto, er der ingen nævnelse af situationen på det besatte Øst-Timor i memoet.

tirsdag den 23. november 2010

Dokumentation: Nixons støtte til Suharto

I et dokument klassificeret som "Top Secret/Sensitive" lærer vi om et møde den 26. Maj 1970 der finder sted i Det Hvide Hus. Mødet er mellem Richard Nixon og den indonesiske præsident Suharto som er på sit første statsbesøg til USA. Til mødet, hvor også Henry Kissinger er tilstede, byder Richard Nixon den indonesiske leder velkommen og tilføjer, at han anser Suharto for en gammel ven. Nixon spørger ind til hvordan det forholder sig med landets revolutionære bevægelser, hvortil Suharto svarer at "their strength can be said to have been nullified ... Tens of thousands of these have been interrogated and placed in detention." Studenterbevægelsen i landet er nu iflg. Suharto "active participants in the New Order" hvilket man har opnået fordi "they have received indoctrination concerning the ideas of the New Order". Nixon spørger herefter ind til Suhartos tanker angående "U.S. programs in Indonesia" hvortil Suharto svarer: "Our achievement has been based upon the hard work of our government and people but the assistance which we have received from friendly countries has been particularly helpful. We are aware that the U.S. Government faces many problems and we are thankful for the increases in aid that have been possible in the past. " Til dette svarer Nixon: "As always we are interested in supporting your economic progress and in these efforts we do so without any strings attached and without interference in your internal affairs. When you became President in Indonesia it was a difficult and dangerous time in Indonesia. We wanted to help then and we continue on the same basis." Suharto takker Nixon for hans respekt for "our non-aligned status" og forklarer herefter Nixon, at Indonesiens militær er skrøbeligt, da det militære udstyr stammer fra Rusland og Kina, hvorfor man fra russisk og kinesisk side kender til landets militære svagheder, samt, at det er vanskeligt at skaffe reservedele nu hvor Indonesien har erklæret sig neutralt. Nixon lader til at forstå problematikken idet han siger: "To maintain your non-alignment, you must be strong enough to defend such neutrality. During your visit here I would like your Chief of Staff to meet appropiate people to determine the needs of Indonesia and the appropriate role of the U.S." og Nixon tilføjer "We know your intentions are only for the purposes of defense and that you have no intention of attacking others ... We will follow through. It is our desire to help but not hurt your position. We understand that the internal political situation in Indonesia is very complex and that your country is in a critical geographical position. Please feel free to speak ... with me concerning any aspect of our economic program, private investment, Export-Import Bank or military assistance. Our primary interest is a free and independent Indonesia." Suharto slutter mødet af med disse ord: "I am very happy with our cooperation in an atmosphere of mutual respect."