"....Når der f.eks tales om vores krigsdeltagelse, er der glatte, vandkæmmede, som oftest unge eller yngre "eksperter" i studiet. IKKE, eller meget sjældent, forældre til faldne eller soldater med erfaring fra diverse kamppladser. Når der tales økonomi, er det altid velklædte, veluddannede, veltalende knivskarpe jakkesæt, som HAR mælk og rugbrød og penge nok til endnu mere mælk og rugbrød, der udtaler sig i eksperternes sted. Det er konstant som at betragte sjælløse robotter tale om deres egne gigabytes eller foretrukne maskinolie: ingen indlevelse, ikke én sveddråbe på "ekspertens" pande og absolut ingen menneskelig indignation. Bare fravær. Fravær og mekanisk upersonlig afliring af behageligt velkendte "kendsgerninger". Som en slags kontrolleret udgave af Fluernes Herre, bare i flottere tøj og med de veltrænede røvbalder i designermøbler nu:
barnemennesker med barneholdninger der bestemmer hvad "tegnene" betyder, for alle de mange frygtsomme, mindre heldige børn, der aldrig kommer til, eller som har alt for travlt med at bore fingerneglene ned i afgrundens kant, til at kunne koncentrere sig om HVAD der egentlig sniksnakkes om, inde i skærmens flimrende flimmer. Og imens brænder hele verden naturligvis til slagger allevegne.
Hvor er vores indignerede debattører på TV? Vores bekymrede, vrede politikere? Vores eksperter - som står ved deres rådvildhed og ikke bare kolporterer illusionen om ET eller andet jakkesæts tankesæts snarlige overhøjhed? Hvor fanden er MENNESKELIGHEDEN? Hvor er tvivl, ærlighed og det vi med et lidt fortærsket ord kan kalde ægthed? Hvor er originalerne, fritænkerne, fuckfingrene, de som ikke bare bringer flere ens, fabrikfremstillede trækul til kedsommelighedens sløvt osende Webergrill?
(...) Det vi har fået, i det moderne runestens-landskab, er fuldkommen ens studieværter der taler med fuldkommen ens gæster, om fuldstændig det samme. Og bevares, de SER behagelige ud, de er som regel også behagelige at høre på - fordi de aldrig siger noget som ikke er selvindføjet og vi derfor altid falder fra, efter nogle sekunder. Altid, alle steder. Og det, synes jeg, er en utilgivelig svaghed i såvel det primitive som det såkaldt ædle samfund. Det er naturligvis også én af hovedårsagerne til den allestedsnærværende apati og opgivenhed. Danmark er blevet en bager med tretusinde slags fuldstændigt ens kager og millionvis af ligeglade, apatiske kunder, der bare shopper fra vugge til grav, med krummer i mundvigene og glasagtige, ligeglade øjne.

Det er en ny tids skoledukse der styrer på alle fronter, ulidenskabelige omega-hanner og hunner, der burde prøve noget LSD og lidt analsex. Og måske at være hjemløse et par måneder. Vores politikere har aldrig arbejdet, de har aldrig sultet eller frygtet for næste måneds husleje. Vores "eksperter" - uanset indenfor HVAD - har aldrig strejfet væk fra den slagne vej, de har tilsyneladende aldrig deltaget i NOGET som helst, der ikke bekræftede de vinkler og holdninger de allerede havde i forvejen - og de fleste af dem, kommer de samme 2-3 steder fra og har (tilsyneladende) også samme skrædder. Vi har fået en ny adel, et velklædt normativt demokratur, bestående af upassionerede levebrøds-eksperter, hvis eneste raison d'etre tilsyneladende er dette: at opretholde et stadigt, maskinelt flow af endnu mere levebrød, ind i de glat snurrende maskiner de selv og deres holdninger er."
- Keith Thomas Lohse aka. Mit Navn Er Keith: Fugl Føtex.
- Keith Thomas Lohse aka. Mit Navn Er Keith: Fugl Føtex.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar