mandag den 28. februar 2011

Dagens citat: Stig Dalager.

Mens vækstkurven i nationaløkonomien er for nedadgående og hundredtusinder af husejere som teknisk insolvente sidder fanget i en gældsfælde oven på den overophedede økonomi under Fogh Rasmussens kortsigtede lederskab, er vækstkurven for skandalesager omkring den nedslidte regering for opadgående:

Lederen af Det Konservative Folkeparti, Lene Espersen, måtte gå af som følge af dårlige udenrigsministerielle prioriteringer og i bedste fald vildledende ministersvar i Folketinget; Lars Løkke Rasmussen har klare forklaringsproblemer omkring en sandsynlig overbetaling til private hospitaler; Bertel Haarder gik amok på en TVA-journalist, fordi han stiller et uskyldigt kritisk spørgsmål i forbindelse med Haarders embedsførelse; tidligere forsvarsminister Søren Gade forlod sin ministerpost i skyggen af flere lækagesager, og efter hans afgang anklages han af sin tidligere spindoktor for at have lækket statshemmeligheder om jægerkorpset; Henriette Kjær, der en gang tidligere måtte forlade en ministerpost på grund af ægtemandens økonomiske uregelmæssigheder, måtte trække sig som ordfører i Det Konservative Folkeparti på grund af angiveligt endnu flere af slagsen; tidligere videnskabsminister Helge Sander synes at være dybt involveret i den voksende skandale omkring hjerneforskeren Milena Penkowa – en skandale, der i sig selv er ved at blive et symptom på den elite- og konkurrencementalitet og den demokratisk udhulede ledelse af universiteterne, som regeringen har fremmet.
Fra kronikken "De trækker stikket til folkestyret ud"

Ingen kommentarer: