Om ideologi.

Enhver ideologi er et forsøg på en altomfattende verdensforklaring og netop deri ligger fælden, for når vi forsøger at forklare verdens enorme mangfoldighed indenfor rammeværket af en altomfattende ideologi, reducerer vi simultant vores perspektiv på tilværelsen og verden, til hvad vi kan få til at passe ind i det kognitive rammeværk som den ideologiske overbevisning udgør. Information der ikke passer ind i det ideologiske koordinatsystem ser vi bort fra, mens information der opretholder vores tro på, at den verdensforklaring vi nu engang er tilhængere af, er den eneste egentligt sande, til gengæld ganske let plottes ind i den ideologiske matrice vi opererer indenfor.

Vi er alle vidner til dette fænomen ofte. Når religiøse mennesker af monoteistisk observans eksempelvis tager skarp afstand fra evolutionsteorien er det et udtryk for dette, idet den darwinistiske evolutionsteori er uforenelig med de hellige bøgers skabelsesberetning og den deraf udledte teori om intelligent design, hvorfor evolutionsteorien altså snarere end at beskræfte rigtigheden af de monoteistiske religioners dogmatik, i stedet afkræfter dens krav på endegyldig sandhed. Et andet eksempel på hvordan information der ikke passer ind i verdensanskuelsen bortfiltreres, kan i denne tid ses hos dele af den yderste amerikanske højrefløj, hvor man gør et stort nummer ud af, at drage den klimatologiske konsensus omkring den globale opvarmning i tvivl, fordi det der vidt og bredt indenfor naturvidenskaben betragtes som kendsgerninger, ikke passer sammen med et ideologisk tankesæt, hvor uendelig forøgelse af rigdom og akkumulering af ressourcer betragtes som et ubetvivleligt gode.

At hævde, at ideologiske overbevisninger har været kilde til megen splid og splittelse op gennem menneskets civilisationshistorie og fortsat den dag i dag, er næppe at tage munden for fuld. Eksemplerne på dette er så talrige, at ingen i besiddelse af blot et minimum af dannelse kan være i tvivl om dette udsagns rigtighed, men selvom det burde være åbenlyst for enhver, at ideologierne skaber splittelse, had og vold, ja endda truer menneskehedens og andre livsformers kollektive eksistensgrundlag, forsyner vores samfund os kun i ringe grad med de nødvendige kognitive våben til at forsvare os mod at blive tilfangetagne i ideologiernes kvælende spindelvæv. Ideologisk overbevisning er ikke blot en stopklods for tænkningens frie udfoldelse, men også en grænsebom der sørger for, at vores empati og lydhørhed sjældent tilfalder folk hvis meninger og holdninger ikke befinder sig indenfor det rum af mening og betydninger som den ideologisk overbeviste befinder sig indenfor.

Skal vi gøre os forhåbninger om fredelig og positiv sameksistens med hinanden og den biosfære der er garanten for vores eksistens, bliver vi derfor nødt til at sætte en stopper for den vold, splittelse og splid som den ideologiske bevidsthed afstedkommer og i stedet skabe rammerne for, at et nyt, mere inklusivt og holistisk verdensbillede opstår og vinder udbredelse. Et nyt verdensbillede som har en ydmyghed indbygget i sig, i forståelsen af, at enhver afbildning af væren og vores tilværelse i verden, nødvendigvis må være begrænset og ufuldstændig. Et verdensbillede hvor der derfor er plads til mange perspektiver og erkendelsesveje, som alle komplementerer hinanden i en søgen mod positiv kollektiv evolution og den videst mulige genforening af mennesket og verden.