Vi lever på en endelig planet og derfor er de ressourcer vi kan tage i anvendelse selvfølgelig også begrænsede af denne endelighed. Alligevel synes idealet om en konstant fortsættelse af den økonomiske vækst at have karakter af et ganske fasttømret dogme som kun alt for sjældent spørges ind til og problematiseres. Hvad er eksempelvis målet med konstant økonomisk vækst? Hvorfor har vores samfund brug for at blive rigere i material forstand? Hvori består det bæredygtige i dette vækstideal i lys af den konstante forøgelse af belastning på biosfæren og dens begrænsede bæreevne?
Det er derfor opmuntrende at Information igår publicerede en kronik af Enhedslistens parlamentarikere Frank Aaen og Per Clausen hvori det herskende vækstparadigme indenfor mainstream-økonomien problematiseres. De skriver:
"Forestillingen om vækst som samfundets højeste værdi og et ubetinget gode er nok den mest udbredte borgerlige ‘sandhed’, som en ny regering må gøre op med.
Alle vismændene betragter vækst som så essentielt, at det end ikke er til diskussion. Det må vi gøre op med, og det kan bl.a. ske ved at inkludere økologiske og socialistiske økonomer blandt vismændene.
Vores vismandsreform skal altså ikke ses som et opgør med borgerlige smagsdommere, sådan som det er blevet udlagt i pressen. Det skal ses i sammenhæng med vores forslag om en bæredygtighedskommission.
Baggrunden for begge forslag er, at vi ønsker at gå fra et fokus på økonomi og vækst til et fokus på demokrati og bæredygtighed."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar