lørdag den 3. september 2011
fredag den 2. september 2011
Dagens Citat: Étienne de La Boétie
I should like merely to understand how it happens
that so many men, so many villages, so many cities, so
many nations, sometimes suffer under a single tyrant
who has no other power than the power they give him;
who is able to harm them only to the extent to which
they have the willingness to bear with him; who could
do them absolutely no injury unless they preferred to
put up with him rather than contradict him.
- Étienne de La Boétie, 1564
torsdag den 1. september 2011
Dagens Citat: Derrick Jensen.
“Who determines that money is more valuable than life? Who determines that those with money are more powerful? What is money in the end? It is paper. It is metal. It cannot be eaten. The paper can be burned for heat. But it is nothing. It is nothing except what we make of it. It is nothing except what we pretend it to be.”
- Derrick Jensen, The Culture of Make Believe, p. 381.
onsdag den 31. august 2011
EU arms exports to Libya: who armed Gaddafi?
The Guardian has done a bit of datamining at one of The European Union's sites and discovered some rather interesting facts revealing how much money various members of the European arms industry have earned by selling weapons to Gadaffi.
Below are some key revelations:
The EU granted export licenses for €834.5m worth of arms exports in the first five years after the arms embargo was lifted in October 2004
2009 is the highest amount ever: €343.7m
Italy is the top exporter, with €276.7m over the five years
The UK got off to a big start in 2005, with €58.9m of the €72.2m total.
UK licenses over the five years are worth €119.35m
Malta saw some €79.7m of guns go through the Island en route to Libya in 2009 - apparently sold via an Italian company.
The Guardian: "EU arms exports to Libya: who armed Gaddafi?"
MI5 told Blair Iraq was no threat to UK
"Baroness Manningham-Buller disclosed that she had warned the then Labour Prime Minister that the UK would be at greater risk of terrorist attacks if he pursued military action against Saddam Hussein’s regime.
The former director general of the domestic security service, who retired in 2007, described the Iraq conflict as a “distraction” from efforts to tackle al Qaida and warned that more terrorist attacks on British soil seemed likely.
Her comments, in an interview to mark the start of her three Reith Lectures, which will be broadcast on BBC Radio 4 this week, represent the most outspoken criticisms to date of the 2003 conflict by such a senior figure in the intelligence services.
Mr Blair, and his former communications director, Alastair Campbell, have faced repeated criticism over the Labour government’s public case for military action.
Downing Street infamously claimed that Iraq could deploy weapons of mass destruction (WMD) within 45 minutes of an order to do so, although no evidence of such a WMD programme was ever found."
The Telegraph: "MI5 told Blair Iraq was no threat to UK."
tirsdag den 30. august 2011
Terrortruslen: Årtiets største svindelnummer.
Den amerikanske advokat og samfundsrevser Glenn Greenwald, forklarer i dagens blogindlæg hvorfor han mener, at den stærkt overdrevne terrortrussel er det største svindelnummer i det nye årtusinde, idet den bruges til at berige store multinationale selskaber i det militær-industrielle kompleks for befolkningens penge, altimens teltbyer opstår overalt i USA og nationen er håbløst forgældet.
"Exaggerating, manipulating and exploiting the Terrorist threat for profit and power has been the biggest scam of the decade; only Wall Street's ability to make the Government prop it up and profit from the crisis it created at the expense of everyone else can compete for that title. Nothing has altered the mindset of the American citizenry more than a decade's worth of fear-mongering So compelling is fear-based propaganda, so beholden are our government institutions to these private Security State factions, and so unaccountable is the power bestowed by these programs, that even a full decade after the only Terrorist attacks on U.S. soil, its growth continues more or less unabated."
Læs resten på Greenwalds blog.
mandag den 29. august 2011
lørdag den 27. august 2011
Quote of the day: Charles Eisenstein.
“In a world in which nothing matters, the most atrocious events are no longer horrifying; the most piteous victims no longer stir our compassion; the most frightening possibilities, like nuclear war and ecological destruction, no longer frighten us. Sometimes we explain it away as “compassion fatigue”, but really it is a disconnection from reality. None of it seems real. We sit back, benumbed, watching the world slide slowly toward a precipice as if it were an on-screen enactment. Similarly, we watch the years of our own lives march on, indifferent to the preciousness of each passing moment. Only once in a while an alarm goes off; we panic for a moment with a thought like, “This is real! This is my life! What am I here for?” And then our environment tempts us back into stupor.”
Charles Eisenstein, The Ascent of Humanity p. 321.
fredag den 26. august 2011
US Diplomats Are Pushing Monsanto's Dubious Products.
According to Truth-out: "Dozens of United States diplomatic cables released in the latest WikiLeaks dump on Wednesday reveal new details of the US effort to push foreign governments to approve genetically engineered (GE) crops and promote the worldwide interests of agribusiness giants like Monsanto and DuPont..."
Via Truth-out.org.
Derfor brænder jeg min stemmeseddel.
De fleste synes at være enige om, at demokrati er en god ting. Medbestemmelse og muligheden for at påvirke dagsordenen ved at gøre sin stemme gældende, er vel i de flestes bevidsthed at foretrække frem for ingen medbestemmelse. Det er derfor også ganske interessant, at virkelighedens Danmark kun afspejler denne konsensus i et ganske lille omfang. I langt de fleste af de institutioner, hvor vi tilbringer størstedelen af vores tilværelse, er muligheden for medbestemmelse og for at påvirke dagsordenen iøjnefaldende lav. Såvel på arbejdspladserne, som i gymnasierne og på universiteterne er mulighederne for at påvirke beslutningsprocesserne så begrænsede, at de nærmest ikke eksisterer overhovedet.
I det politiske rum er de flestes reelle mulighed for indflydelse begrænset til at sætte et kryds ud for det mindste onde en gang hvert fjerde år, og så håbe på, at de folk man lader repræsentere ens holdninger, gør et bare nogenlunde godt stykke arbejde. Selv indenfor flere af de etablerede politiske partier, som vel burde være de mest demokratiske organisationer i en repræsentativt demokratisk orden, er der en ganske betænkelig tendens til topstyring. Der kan vel endvidere næppe herske tvivl om, at der gennem de seneste ti år er blevet ført en så høj grad af blokpolitik, at næsten halvdelen af borgerne ikke har været reelt repræsenteret i lovgivningsprocessen og den førte politik, i langt størstedelen af det nye årtusinde.
En ganske anseelig del af den gældende lovgivning bliver desuden slet ikke vedtaget i Danmark, men derimod i EU-regi, hvor de praktiske muligheder den enkelte har for at påvirke lovgivningsprocessen og derfor reglerne som vi skal underkaste os, er forsvindende små. Ikke engang det folkevalgte Europaparlament kan foreslå nye love. Det er udelukkende EU-kommissionen som kan det. En kommission som ingen blandt de europæiske folk har valgt. At der hersker en stor grad af demokratisk underskud i den Europæiske Union vidner alle valgene om, idet det kun er en lidt over halvdelen af de stemmeberettigede europæere der går til stemmeboksene når der er valg. Den europæiske forfatningstraktat der blev nedstemt af flere EU-lande, er genopstået med få kosmetiske ændringer. For at undgå at befolkningerne nedstemte den blev den simpelthen vedtaget udenom folkelige afstemninger af de siddende magthavere. Dette var for eksempel tilfældet i Danmark. At disse magthavere næppe har læst traktaten endsige forstået den, kan der næppe herske tvivl, da den er fuldstændig ulæselig og uforståelig og ville kræve årevis at decifrere og forstå for selv eksperter.
De grundlovssikrede rettigheder som i teorien udgør kernen i vores påståede demokratiske orden, har endvidere, sammen med borgernes retssikkerhed, været under et så voldsomt pres gennem de seneste mange år, at man nok gør klogt i at betvivle hvorvidt vores såkaldte repræsentanter overhovedet besidder en tilstrækkelig grad af demokratisk sindelag. Med terrortruslen som belæg har maghaverne i de seneste år taget så mange foruroligende skridt i retning af politistaten, at de friheder generationerne før os kæmpede hårdt for at opnå, i dag er så meget på retræten, at man bør frygte de måske en dag helt vil forsvinde. Denne frygt graveres yderligere af, at befolkningen lader til at være så optagede af at blive underholdt af dansende aber og klovne med balloner, at kun et mindretal læser aviserne og endnu færre har et overblik over omfanget af truslerne mod vores frihed. Uden en opvakt og velinformeret befolkning, som forstår at forholde sig kritisk til magthaverne i det politiske rum, er betingelserne for en retfærdig, engageret og oplyst politisk orden, hvor der værnes om friheden og retfærdigheden, ikke på nogen måde opfyldt. Denne problemstilling bliver desuden endnu værre af, at befolkningens vagthund det meste af tiden ligger sovende i sit hundehus, idet kun et fåtal af medierne overhovedet har beskæftiget sig med disse problemstillinger i noget nær respektindgydende grad.
Al tale om egentligt folkestyre er derfor, med ovenstående in mente, vanskeligt overhovedet at tage alvorligt. Befolkningen er i praksis medbestemmende i så lille en grad, i vores samfunds forskellige rum og institutioner, at ordet 'folkestyre' nærmest må siges at være blevet meningsløst i lys af den herskende politiske og økonomiske orden. I stedet for at være kollektivt medbestemmende og ansvarligt selvforvaltende, har vi i stedet lagt administrationen af vores liv og fælles fremtid, i hænderne på de mestendels visionsløse karrierepolitikere, der lader til at bekymre sig mere om komme til magten, end om at være i handlingsmæssig overenstemmelse med deres partiers erklærede programmer.
At stemme på det mindste onde ved det kommende valg, er derfor ikke noget jeg har tænkt mig at spilde min tid på, da denne afmægtige handling er med til at opretholde illusionen om, at vi lever i et samfund baseret på medbestemmelse og folkeligt styre. Jeg har derfor tænkt mig at brænde min stemmeseddel offentligt på vaglaftenen.
I det politiske rum er de flestes reelle mulighed for indflydelse begrænset til at sætte et kryds ud for det mindste onde en gang hvert fjerde år, og så håbe på, at de folk man lader repræsentere ens holdninger, gør et bare nogenlunde godt stykke arbejde. Selv indenfor flere af de etablerede politiske partier, som vel burde være de mest demokratiske organisationer i en repræsentativt demokratisk orden, er der en ganske betænkelig tendens til topstyring. Der kan vel endvidere næppe herske tvivl om, at der gennem de seneste ti år er blevet ført en så høj grad af blokpolitik, at næsten halvdelen af borgerne ikke har været reelt repræsenteret i lovgivningsprocessen og den førte politik, i langt størstedelen af det nye årtusinde.
En ganske anseelig del af den gældende lovgivning bliver desuden slet ikke vedtaget i Danmark, men derimod i EU-regi, hvor de praktiske muligheder den enkelte har for at påvirke lovgivningsprocessen og derfor reglerne som vi skal underkaste os, er forsvindende små. Ikke engang det folkevalgte Europaparlament kan foreslå nye love. Det er udelukkende EU-kommissionen som kan det. En kommission som ingen blandt de europæiske folk har valgt. At der hersker en stor grad af demokratisk underskud i den Europæiske Union vidner alle valgene om, idet det kun er en lidt over halvdelen af de stemmeberettigede europæere der går til stemmeboksene når der er valg. Den europæiske forfatningstraktat der blev nedstemt af flere EU-lande, er genopstået med få kosmetiske ændringer. For at undgå at befolkningerne nedstemte den blev den simpelthen vedtaget udenom folkelige afstemninger af de siddende magthavere. Dette var for eksempel tilfældet i Danmark. At disse magthavere næppe har læst traktaten endsige forstået den, kan der næppe herske tvivl, da den er fuldstændig ulæselig og uforståelig og ville kræve årevis at decifrere og forstå for selv eksperter.
De grundlovssikrede rettigheder som i teorien udgør kernen i vores påståede demokratiske orden, har endvidere, sammen med borgernes retssikkerhed, været under et så voldsomt pres gennem de seneste mange år, at man nok gør klogt i at betvivle hvorvidt vores såkaldte repræsentanter overhovedet besidder en tilstrækkelig grad af demokratisk sindelag. Med terrortruslen som belæg har maghaverne i de seneste år taget så mange foruroligende skridt i retning af politistaten, at de friheder generationerne før os kæmpede hårdt for at opnå, i dag er så meget på retræten, at man bør frygte de måske en dag helt vil forsvinde. Denne frygt graveres yderligere af, at befolkningen lader til at være så optagede af at blive underholdt af dansende aber og klovne med balloner, at kun et mindretal læser aviserne og endnu færre har et overblik over omfanget af truslerne mod vores frihed. Uden en opvakt og velinformeret befolkning, som forstår at forholde sig kritisk til magthaverne i det politiske rum, er betingelserne for en retfærdig, engageret og oplyst politisk orden, hvor der værnes om friheden og retfærdigheden, ikke på nogen måde opfyldt. Denne problemstilling bliver desuden endnu værre af, at befolkningens vagthund det meste af tiden ligger sovende i sit hundehus, idet kun et fåtal af medierne overhovedet har beskæftiget sig med disse problemstillinger i noget nær respektindgydende grad.
Al tale om egentligt folkestyre er derfor, med ovenstående in mente, vanskeligt overhovedet at tage alvorligt. Befolkningen er i praksis medbestemmende i så lille en grad, i vores samfunds forskellige rum og institutioner, at ordet 'folkestyre' nærmest må siges at være blevet meningsløst i lys af den herskende politiske og økonomiske orden. I stedet for at være kollektivt medbestemmende og ansvarligt selvforvaltende, har vi i stedet lagt administrationen af vores liv og fælles fremtid, i hænderne på de mestendels visionsløse karrierepolitikere, der lader til at bekymre sig mere om komme til magten, end om at være i handlingsmæssig overenstemmelse med deres partiers erklærede programmer.
At stemme på det mindste onde ved det kommende valg, er derfor ikke noget jeg har tænkt mig at spilde min tid på, da denne afmægtige handling er med til at opretholde illusionen om, at vi lever i et samfund baseret på medbestemmelse og folkeligt styre. Jeg har derfor tænkt mig at brænde min stemmeseddel offentligt på vaglaftenen.
Dagens Citat: David Hume.
"Nothing appears more surprising to those, who consider human affairs with a philosophical eye, than the easiness with which the many are governed by the few; and the implicit submission, with which men resign their own sentiments and passions to those of their rulers. When we enquire by what means this wonder is effected, we shall find, that, as FORCE is always on the side of the governed, the governors have nothing to support them but opinion. It is therefore, on opinion only that government is founded; and this maxim extends to the most despotic and military governments, as well as to the most free and most popular."
- David Hume: “Of the First Principles of Government.”
Abonner på:
Opslag (Atom)