Let's be honest: you'll never win the lottery.
On the other hand, the chances are pretty good that you'll slave away at some miserable job the rest of your life. That's because you were in all likelihood born into the wrong social class. Let's face it -- you're a member of the working caste. Sorry!
As a result, you don't have the education, upbringing, connections, manners, appearance, and good taste to ever become one of us. In fact, you'd probably need a book the size of the yellow pages to list all the unfair advantages we have over you. That's why we're so relieved to know that you still continue to believe all those silly fairy tales about "justice" and "equal opportunity" in America.
Of course, in a hierarchical social system like ours, there's never been much room at the top to begin with. Besides, it's already occupied by us -- and we like it up here so much that we intend to keep it that way. But at least there's usually someone lower in the social hierarchy you can feel superior to and kick in the teeth once in a while. Even a lowly dishwasher can easily find some poor slob further down in the pecking order to sneer and spit at. So be thankful for migrant workers, prostitutes, and homeless street people.
Always remember that if everyone like you were economically secure and socially privileged like us, there would be no one left to fill all those boring, dangerous, low-paid jobs in our economy. And no one to fight our wars for us, or blindly follow orders in our totalitarian corporate institutions. And certainly no one to meekly go to their grave without having lived a full and creative life. So please, keep up the good work!
You also probably don't have the same greedy, compulsive drive to possess wealth, power, and prestige that we have. And even though you may sincerely want to change the way you live, you're also afraid of the very change you desire, thus keeping you and others like you in a nervous state of limbo. So you go through life mechanically playing your assigned social role, terrified what others would think should you ever dare to "break out of the mold."
Naturally, we try to play you off against each other whenever it suits our purposes: high-waged workers against low-waged, unionized against non-unionized, Black against White, male against female, American workers against Japanese against Mexican against.... We continually push your wages down by invoking "foreign competition," "the law of supply and demand," "national security," or "the bloated federal deficit." We throw you on the unemployed scrap heap if you step out of line or jeopardize our profits. And to give you an occasional break from the monotony of our daily economic blackmail, we allow you to participate in our stage-managed electoral shell games, better known to you ordinary folks as "elections." Happily, you haven't a clue as to what's really happening -- instead, you blame "Aliens," "Tree-hugging Environmentalists," "Niggers," "Jews," Welfare Queens," and countless others for your troubled situation.
We're also very pleased that many of you still embrace the "work ethic," even though most jobs in our economy degrade the environment, undermine your physical and emotional health, and basically suck your one and only life right out of you. We obviously don't know much about work, but we're sure glad you do!
Of course, life could be different. Society could be intelligently organized to meet the real needs of the general population. You and others like you could collectively fight to free yourselves from our domination. But you don't know that. In fact, you can't even imagine that another way of life is possible. And that's probably the greatest, most significant achievement of our system -- robbing you of your imagination, your creativity, your ability to think and act for yourself.
So we'd truly like to thank you from the bottom of our heartless hearts. Your loyal sacrifice makes possible our corrupt luxury; your work makes our system work. Thanks so much for "knowing your place" -- without even knowing it!
http://www.informationclearinghouse.info/article20833.htm
tirsdag den 23. september 2008
mandag den 22. september 2008
søndag den 21. september 2008
lørdag den 20. september 2008
Et nyt paradigme tak,
Ideen om at mennesket har undergået et historisk fald fra et tidligere og mere ophøjet kulturstade, må siges at være et besynderligt standpunkt, for hvorfor skulle det evolutionære princip, som ledte fra big bang til skabelsen af planeter, encellet liv, flercellet liv, pattedyr og ultimativt til tænkende pattedyr, pludselig stoppe, eller sågar udskiftes af et devolutionært princip, i det øjeblik mennesket træder ind på scenen? Dette er for mig at se et standpunkt der er vanskeligt at forsvare.
Vores kulturelle udvikling er i dag både moralsk og teknoøkonomisk overlegen set ift. til tidligere tiders, men det betyder selvfølgelig ikke, at alle nutidige mennesker er alle fortidige mennesker overlegne moralsk set, for næppe mange er Jesus eller Nagarjuna moralsk overlegne, mens det imidlertid betyder, at stort set alle voksne mennesker i vores nutidige samfund, har adgang til teknologier som er vores forfædres overlegne. For at eksemplificere hvad der menes, kunne man tage en hvilken som helst krise, hvor vores vestlige kulturs teknologiske udvikling parret med nogles moralske udvikling, udmønter sig i, at mennesker fra alle socioøkonomiske lag i Danmark kan tage til eksempelvis Darfur for at hjælpe nødstedte, hvilket ville være utænkeligt og umuligt for langt størstedelen af vores forfædre, der simpelthen ikke ville have midlerne eller indsigten i sådanne forhold på den anden side af planeten, til at træffe sådanne valg. Dette kan kun lade sig gøre fordi vi i dag ser en række individer i den vestlige verden, som både moralsk opfatter alle mennesker som individer der har krav på en ordentlig tilværelse, altså en decideret verdenscentrisk moral, parret med det forhold, at vi har gennemgået en teknologisk udvikling der gør en sådan transnational godgørenhed mulig. At dømme ud fra hvordan andre folkeslag i meget af verdenslitteraturen betegnes som enten oprigtige fjender, eller indehavere af potentielt brugbare resourcer som kan underlægges det stærke eller udvalgte folkeslag, gør endvidere at man nok også gør klogest i, at betvivle om tidligere tiders dominante etnocentriske eller kulturcentriske moralkodekser, udgør højere og finere menneskelige livsytringer, som på alle punkter er enhver form for nutidig moral overlegen, som det undertiden høres hævdet af romantikere, der postulerer den såkaldte menneskelige afvikling.
Den verdenscentriske moral, som omhandler universelle menneskerettigheder og global social retfærdighed, og som blandt andet findes udtrykt i neologismen globalidaritet, udtrykker en anskuet nødvendighed for global solidaritet og omfordeling. Hvor menneskerettighederne finder sit udgangspunkt i oplysningstiden, udfoldedes tanker om global social retfærdighed først for alvor indenfor de seneste hundrede år, men dette betyder selvfølgelig ingenlunde, at vi ikke også finder den egocentriske moral og den etnocentriske eller grupperorienterede moral på vore geografiske og kulturelle breddegrader, idet disse moralske udviklingstrin selvfølgelig også findes i vores kultur. Den etnocentriske moral synes endda at være den mest fremherskende i befolkningen i dag, hvilket både ses i argumentation vedrørende velfærdsstatens bevaring gennem begrænsning af indvandring, samt i den kulturelle og nationale selvforherligelse, der ligger og gemmer sig som den uudtalte hjemmel, i nationalkonservatives had- og frygtorienterede demagogiske praksis. Men hvad betyder det så? Det betuyder, at vi befinder os på et unikt historisk stade, hvor uhørt mange ift. til tidligere tider i dag besidder en moral som går på tværs af nationale og kulturelle skel og som følgelig omfatter hele menneskeheden, eller i den mere ekstreme form, alle dyrs ret til liv, eller biosfæren betragtet som noget helligt.
Derfor bør man altså ikke drage den konklusion, at der med ovenstående er tale om en ukritisk selvforherligelse af vores nuværende kulturelle stade, for det lader til at forholde sig således, at der med enhver evoltionær komplicering også indtræder nye og mere komplekse patologier, hvilket populært sagt betyder, at hunde får kræft, mens atomer ikke gør det. Dette er ligeledes tilfældet for vores moderne højteknologisk baserede samfund, som i sig bærer kimen til alt fra teknologisk effektiviserede muligheder for etniske udresninger, til den totale udryddelse af jordisk liv som vi kender det, forårsaget af det nutidige omfang af masseødelæggelsesvåben, som rummer denne kapacitet i sig. Problemet er altså her, at den generelle moralske udvikling ikke har fulgt med den teknologiske. Vi så selvfølgelig dette udmønte sig så rædselsvækkende i det tyvende århundrede, hvor Hitler, Mussolini, Stalin, Mao og en lang række amerikanske præsidenter, med en enten egocentrisk eller etnocentrisk/kulturcentrisk verdensanskuelse, forårsagede et ubegribeligt omfang af død og lidelse, ligesom vi i nutiden ser denne form for moral manifesteret i den jødiske undertrykkelse af det palæstinensiske folk.
Her stopper patologien imidlertid ikke, for den nuværende systemkrise er et udtryk for hvorledes vores rationelt og materialistisk dominerede kultur, har udviklet sig til dels at skabe en, i forhold til tidligere tiders mennesker, uhørt grad af materiel velstand, men samtidig også har forårsaget at mennesket er blevet fremmedgjort ift. det som måske er det allermest fundamentalt menneskelig, vores åndelighed. Dette har i høj grad at gøre med den kulturelle udvikling som fandt sit fodfæste i oplysningstiden, og som derfra, frem til nutiden, har udviklet sig. Rationalismen og dennes tætte beslægtning med materialismen, har forvoldt et verdensbillede som både er paradoksalt og patologisk. Det paradoksale består i, at rationalismen og dennes postulerede afstandstagen til metafysikken, som det blandt andet findes udtrykt i den gamle marxistiske vending, at “religion er opium for folket”, har ophøjet rationalismen til en status af ophøjethed og ubetvivlelighed, som nærmest må betragtes som grænsende til det religiøse, mens man i den mere højreorienterede del af spekktret, ser opbakning til den statssanktionerede folkekirkes døde religion, hvor de religiøse erfaringer er fortidige og afsluttede, hvorfor folkekirkekristendommen, egentlig mestendels er at betragte som levende religiøsitet, degenereret til dogmatik og forkyndende etik. Etik som der kan argumenteres for rent rationelt. Rationalismen har altså ophøjet sig selv til nærmest religiøs status, og er derfor at betragte som religionens arvtager, høres det undertiden hævdet.
Det patologiske består i, at rationalismen, specielt hvor denne kobles med hardcore materialisme, har reduceret mennesket til en krop med en kapacitet for rationel mental virksomhed, mens den biosfære som er menneskedyrets livsgrundlag, er reduceret til en blot og bar ressource. Konsekvenserne af denne reduktionisme er inden for de seneste årtier blevet rædselsvækkende tydelige, og vi befinder os derfor i dag i en unik historisk situation, hvor det idag er bedrøvende sandsynligt, at store dele af menneskeheden og klodens mangfoldighed af dyreliv, er udryddelsestruede, primært grundet menneskabte omstændigheder. Dette er den mest begrænsende form for dogme. Desværre for os selv er det også langt den mest udbredte, hvorfor den også kun sjældent høres betegnet med ord som indoktrinering og lignende, selvom den netop er den allermest grundlæggende form for indoktrinering, idet vi sjældent er bevidste om vores gensidige indoktrinering af hinanden, og fordi den begrænser os til at se verden som empirisk realitet og derfor fuldstændig afskærer os fra at se verdens transcendentale aspekt.
Til dette problemkompleks findes ingen lette løsninger, for det er bestemt ikke tilstrækkeligt med et systemskifte, selvom dette selvfølgelig, givet den nuværende situation, må siges at være yderst ønskværdigt og nødvendig. Det der er brug for er et paradigmeskifte.
Vores kulturelle udvikling er i dag både moralsk og teknoøkonomisk overlegen set ift. til tidligere tiders, men det betyder selvfølgelig ikke, at alle nutidige mennesker er alle fortidige mennesker overlegne moralsk set, for næppe mange er Jesus eller Nagarjuna moralsk overlegne, mens det imidlertid betyder, at stort set alle voksne mennesker i vores nutidige samfund, har adgang til teknologier som er vores forfædres overlegne. For at eksemplificere hvad der menes, kunne man tage en hvilken som helst krise, hvor vores vestlige kulturs teknologiske udvikling parret med nogles moralske udvikling, udmønter sig i, at mennesker fra alle socioøkonomiske lag i Danmark kan tage til eksempelvis Darfur for at hjælpe nødstedte, hvilket ville være utænkeligt og umuligt for langt størstedelen af vores forfædre, der simpelthen ikke ville have midlerne eller indsigten i sådanne forhold på den anden side af planeten, til at træffe sådanne valg. Dette kan kun lade sig gøre fordi vi i dag ser en række individer i den vestlige verden, som både moralsk opfatter alle mennesker som individer der har krav på en ordentlig tilværelse, altså en decideret verdenscentrisk moral, parret med det forhold, at vi har gennemgået en teknologisk udvikling der gør en sådan transnational godgørenhed mulig. At dømme ud fra hvordan andre folkeslag i meget af verdenslitteraturen betegnes som enten oprigtige fjender, eller indehavere af potentielt brugbare resourcer som kan underlægges det stærke eller udvalgte folkeslag, gør endvidere at man nok også gør klogest i, at betvivle om tidligere tiders dominante etnocentriske eller kulturcentriske moralkodekser, udgør højere og finere menneskelige livsytringer, som på alle punkter er enhver form for nutidig moral overlegen, som det undertiden høres hævdet af romantikere, der postulerer den såkaldte menneskelige afvikling.
Den verdenscentriske moral, som omhandler universelle menneskerettigheder og global social retfærdighed, og som blandt andet findes udtrykt i neologismen globalidaritet, udtrykker en anskuet nødvendighed for global solidaritet og omfordeling. Hvor menneskerettighederne finder sit udgangspunkt i oplysningstiden, udfoldedes tanker om global social retfærdighed først for alvor indenfor de seneste hundrede år, men dette betyder selvfølgelig ingenlunde, at vi ikke også finder den egocentriske moral og den etnocentriske eller grupperorienterede moral på vore geografiske og kulturelle breddegrader, idet disse moralske udviklingstrin selvfølgelig også findes i vores kultur. Den etnocentriske moral synes endda at være den mest fremherskende i befolkningen i dag, hvilket både ses i argumentation vedrørende velfærdsstatens bevaring gennem begrænsning af indvandring, samt i den kulturelle og nationale selvforherligelse, der ligger og gemmer sig som den uudtalte hjemmel, i nationalkonservatives had- og frygtorienterede demagogiske praksis. Men hvad betyder det så? Det betuyder, at vi befinder os på et unikt historisk stade, hvor uhørt mange ift. til tidligere tider i dag besidder en moral som går på tværs af nationale og kulturelle skel og som følgelig omfatter hele menneskeheden, eller i den mere ekstreme form, alle dyrs ret til liv, eller biosfæren betragtet som noget helligt.
Derfor bør man altså ikke drage den konklusion, at der med ovenstående er tale om en ukritisk selvforherligelse af vores nuværende kulturelle stade, for det lader til at forholde sig således, at der med enhver evoltionær komplicering også indtræder nye og mere komplekse patologier, hvilket populært sagt betyder, at hunde får kræft, mens atomer ikke gør det. Dette er ligeledes tilfældet for vores moderne højteknologisk baserede samfund, som i sig bærer kimen til alt fra teknologisk effektiviserede muligheder for etniske udresninger, til den totale udryddelse af jordisk liv som vi kender det, forårsaget af det nutidige omfang af masseødelæggelsesvåben, som rummer denne kapacitet i sig. Problemet er altså her, at den generelle moralske udvikling ikke har fulgt med den teknologiske. Vi så selvfølgelig dette udmønte sig så rædselsvækkende i det tyvende århundrede, hvor Hitler, Mussolini, Stalin, Mao og en lang række amerikanske præsidenter, med en enten egocentrisk eller etnocentrisk/kulturcentrisk verdensanskuelse, forårsagede et ubegribeligt omfang af død og lidelse, ligesom vi i nutiden ser denne form for moral manifesteret i den jødiske undertrykkelse af det palæstinensiske folk.
Her stopper patologien imidlertid ikke, for den nuværende systemkrise er et udtryk for hvorledes vores rationelt og materialistisk dominerede kultur, har udviklet sig til dels at skabe en, i forhold til tidligere tiders mennesker, uhørt grad af materiel velstand, men samtidig også har forårsaget at mennesket er blevet fremmedgjort ift. det som måske er det allermest fundamentalt menneskelig, vores åndelighed. Dette har i høj grad at gøre med den kulturelle udvikling som fandt sit fodfæste i oplysningstiden, og som derfra, frem til nutiden, har udviklet sig. Rationalismen og dennes tætte beslægtning med materialismen, har forvoldt et verdensbillede som både er paradoksalt og patologisk. Det paradoksale består i, at rationalismen og dennes postulerede afstandstagen til metafysikken, som det blandt andet findes udtrykt i den gamle marxistiske vending, at “religion er opium for folket”, har ophøjet rationalismen til en status af ophøjethed og ubetvivlelighed, som nærmest må betragtes som grænsende til det religiøse, mens man i den mere højreorienterede del af spekktret, ser opbakning til den statssanktionerede folkekirkes døde religion, hvor de religiøse erfaringer er fortidige og afsluttede, hvorfor folkekirkekristendommen, egentlig mestendels er at betragte som levende religiøsitet, degenereret til dogmatik og forkyndende etik. Etik som der kan argumenteres for rent rationelt. Rationalismen har altså ophøjet sig selv til nærmest religiøs status, og er derfor at betragte som religionens arvtager, høres det undertiden hævdet.
Det patologiske består i, at rationalismen, specielt hvor denne kobles med hardcore materialisme, har reduceret mennesket til en krop med en kapacitet for rationel mental virksomhed, mens den biosfære som er menneskedyrets livsgrundlag, er reduceret til en blot og bar ressource. Konsekvenserne af denne reduktionisme er inden for de seneste årtier blevet rædselsvækkende tydelige, og vi befinder os derfor i dag i en unik historisk situation, hvor det idag er bedrøvende sandsynligt, at store dele af menneskeheden og klodens mangfoldighed af dyreliv, er udryddelsestruede, primært grundet menneskabte omstændigheder. Dette er den mest begrænsende form for dogme. Desværre for os selv er det også langt den mest udbredte, hvorfor den også kun sjældent høres betegnet med ord som indoktrinering og lignende, selvom den netop er den allermest grundlæggende form for indoktrinering, idet vi sjældent er bevidste om vores gensidige indoktrinering af hinanden, og fordi den begrænser os til at se verden som empirisk realitet og derfor fuldstændig afskærer os fra at se verdens transcendentale aspekt.
Til dette problemkompleks findes ingen lette løsninger, for det er bestemt ikke tilstrækkeligt med et systemskifte, selvom dette selvfølgelig, givet den nuværende situation, må siges at være yderst ønskværdigt og nødvendig. Det der er brug for er et paradigmeskifte.
lørdag den 13. september 2008
fredag den 12. september 2008
Søren Pinds Censurmaskine
Man må åbenbart ikke spørge ind til, hvad Søren Pind (venstres udenrigsordfører som mener at McCain er det bedste valg for USA) synes det siger om McCains forholden sig til oplysningstidens fornuftstradition - nn tradition som liberalister ellers over en bred kam traditionelt har set sig som de primære arvtagere af - at han tilsyneladende er omringet af religiøse freaks, og netop har valgt en vicepræsidentkandidat som ønsker at indføre kreationismeundervisning i skolen, har spurgt ind til hos en bibliotekar i Alaske hvad der skulle til for at forbyde bøger som ikke stemmer overens med hendes og vennernes religiøse verdensbillede, og som ikke aner noget som helst om udenrigspolitik. Det var for tungt et spørgsmål for Pind, så den kommentar røg ikke gennem censurmaskinen på hans blog.
Det ledte mig til at skrive et nyt indlæg:
Denne gang kom det gennem censuren.
Palin er selvfølgelig imod abort fordi hun er fundamentalist, men bemærk at Pind også bruger en henvisning til en religiøs autoritet i hans egne refleksioner over hvorvidt abort bør være legalt, hvilket han mener det bør, da han henviser til Paulus. "Det var vist Paulus, der bemærkede, at vi er skabninger - ikke skabere...".
Pind svarer ikke tilbage.
Vel vidende at det nok ikke kommer til at blive publiceret som kommentar, skriver jeg et tredje indlæg, og denne gang tager jeg fløjlshandskerne af, idet jeg gør rede for hvor forstyrrende hans lovprisning af Reagan er i lyset af Reagan-administrationens talrige forbrydelser, og i lyset af, at hans indlæg starter med bedrevidende at have som formuleret intention, at der vist lige er et par ting omkring amerikanske forhold som han bliver nødt til at slå fast, finder jeg det på sin plads at skrive, at det nok ville klæde ham hvis han selv gjorde sig den ulejlighed at åbne en historiebog.
Jeg pointerer
At Reagan-administrationen aktivt støttede Saddam Hussein’s angrebskrig mod Iran som kostede hundredetusinder iranere livet, og at man derudover solgte Saddam Hussein ingredienserne til de kemiske våben han under denne krig anvendte mod iranerne og senere mod kurderne, sidstnævnte uden at man i øvrigt fra Reagan-administrationens side slog hånden af ham.
At man samtidig med at støtte Saddam solgte våben til iranerne, og at indtjeningen herfra blev brugt til armere de nicaraguanske contraer. Den såkaldte Iran-Contra skandale.
At Reagan-administrationen er den eneste vestlige regering nogensinde der er dømt ved domstolen i Haag for hvad der i sin essens er statsterror dvs. de uhyrlige forbrydelser der blev begået mod den nicaraguanske befolkning. [jeg glemte at nævne at ift. indbyggertal svarede antallet af mord til hvis 2,5 millioner amerikanere var blevet dræbt, hvilket er flere end der tilsammen er faldet i alle krige USA har deltaget i nogensinde.]
At man bevæbnede mujahedinerne i Afghanistan, og derefter skred da man ikke længere havde brug for dem i proxy-krigen mod USSR, og man efterlod dermed afghanerne med en flok gale fundamentalister bevæbnet til tænderne. [hvordan det gik, er vist ikke den store hemmelighed.]
At man så gennem fingre med at Muhammed Zia ul-Haq forsøgte at oparbejde en atomar våbenkapacitet i Pakistan, selvom Zia ul-Haq havde kuppet sig til magten og var en ekstremist der ønskede en gennemgribende islamisering af det pakistanske samfund.
Indlægget afsluttes med at jeg skriver, at Pind bør klappe sig selv på skulderen, for hans markedsføring af Reagan som en af de største præsidenter i det forrige århundrede, siger - i lyset af hans administrations talrige forbrydelser – ikke så lidt om Pinds format som politiker og ikke mindst udenrigsordfører.
Selvom alt ovenstående kan bakkes ethundrede procent op af troværdigt bevismateriale, fik det selvfølgelig ikke lov at komme gennem Pinds censurmaskine.
Det får mig til at undre mig, for så er der to muligheder, enten ved Pind godt alt det jeg har nævnt og taler derfor mod bedre vidende eller også støtter han blindt USAs republikanske ledere, fortidige som kommende, udelukkende fordi han mener at være ideologisk beslægtet med dem. Begge dele er rimelig skræmmende når man tager hans ordførerstilling i betragtning.
Det ledte mig til at skrive et nyt indlæg:
Den amerikanske professor i semantik George Lakoff som blandt andet har skrevet en af de mest interessante bøger, The Political Mind, om de værdisæt som danner fundament for retorikken og den førte politik på begge fløje i USA, har skrevet en interessant artikel med titlen The Palin Choice, som rammer hovedet på sømmet hvad det de religiøse konservative i USA angår, han skriver:
"...Election campaigns matter because who gets elected can change reality. But election campaigns are primarily about the realities of voters' minds, which depend on how the candidates and the external realities are cognitively framed. They can be framed honestly or deceptively, effectively or clumsily. And they are always framed from the perspective of a worldview.
The Obama campaign has learned this. The Republicans have long known it, and the choice of Sarah Palin as their Vice-Presidential candidate reflects their expert understanding of the political mind and political marketing. Democrats who simply belittle the Palin choice are courting disaster. It must be t aken with the utmost seriousness.
The Democratic responses so far reflect external realities: she is inexperienced, knowing little or nothing about foreign policy or national issues; she is really an anti-feminist, wanting the government to enter women's lives to block abortion, but not wanting the government to guarantee equal pay for equal work, or provide adequate child health coverage, or child care, or early childhood education; she shills for the oil and gas industry on drilling; she denies the scientific truths of global warming and evolution; she misuses her political authority; she opposes sex education and her daughter is pregnant; and, rather than being a maverick, she is on the whole a radical right-wing ideologue.
All true, so far as we can tell......
[....] Conservative family values are strict and apply via metaphorical thought to the nation: good vs. evil, authority, the use of force, toughness and discipline, individual (versus social) responsibility, and tough love. Hence, social programs are immoral because they violate discipline and individual responsibility. Guns and the military show force and discipline. Man is above nature; hence no serious environmentalism. The market is the ultimate financial authority, requiring market discipline. In foreign policy, strength is use of the force. In fundamentalist religion, the Bible is the ultimate authority; hence no gay marriage. Such values are at the heart of radical conservatism. This is how John McCain was raised and how he plans to govern. And it is what he shares with Sarah Palin. Palin is the mom in the strict father family, upholding conservative values. Palin is tough: she shoots, skins, and eats caribou. She is disciplined: raising five kids with a major career. She lives her values: she has a Downs-syndrome baby that she refused to abort. She has the image of the ideal conservative mom: pretty, perky, feminine, Bible-toting, and fitting into the ideal conservative family. And she fits the stereotype of America as small-town America. It is Reagan's morning-in-America image. Where Obama thought of capturing the West, she is running for Sweetheart of the West...."
Hvad siger Pind til denne Analyse? Og mener han, at Palin som ønsker at forbyde piger der er blevet gravide fordi deres egne fædre har voldtaget dem i, at få en abort, er i god tråd med hans egen opfattelse af hvad retten til liv involverer. Hendes popularitet er ærlig talt ret uinteressant i denne henseende, da den ikke kan ses som legitimation af noget som helst.
Denne gang kom det gennem censuren.
Palin er selvfølgelig imod abort fordi hun er fundamentalist, men bemærk at Pind også bruger en henvisning til en religiøs autoritet i hans egne refleksioner over hvorvidt abort bør være legalt, hvilket han mener det bør, da han henviser til Paulus. "Det var vist Paulus, der bemærkede, at vi er skabninger - ikke skabere...".
Pind svarer ikke tilbage.
Vel vidende at det nok ikke kommer til at blive publiceret som kommentar, skriver jeg et tredje indlæg, og denne gang tager jeg fløjlshandskerne af, idet jeg gør rede for hvor forstyrrende hans lovprisning af Reagan er i lyset af Reagan-administrationens talrige forbrydelser, og i lyset af, at hans indlæg starter med bedrevidende at have som formuleret intention, at der vist lige er et par ting omkring amerikanske forhold som han bliver nødt til at slå fast, finder jeg det på sin plads at skrive, at det nok ville klæde ham hvis han selv gjorde sig den ulejlighed at åbne en historiebog.
Jeg pointerer
At Reagan-administrationen aktivt støttede Saddam Hussein’s angrebskrig mod Iran som kostede hundredetusinder iranere livet, og at man derudover solgte Saddam Hussein ingredienserne til de kemiske våben han under denne krig anvendte mod iranerne og senere mod kurderne, sidstnævnte uden at man i øvrigt fra Reagan-administrationens side slog hånden af ham.
At man samtidig med at støtte Saddam solgte våben til iranerne, og at indtjeningen herfra blev brugt til armere de nicaraguanske contraer. Den såkaldte Iran-Contra skandale.
At Reagan-administrationen er den eneste vestlige regering nogensinde der er dømt ved domstolen i Haag for hvad der i sin essens er statsterror dvs. de uhyrlige forbrydelser der blev begået mod den nicaraguanske befolkning. [jeg glemte at nævne at ift. indbyggertal svarede antallet af mord til hvis 2,5 millioner amerikanere var blevet dræbt, hvilket er flere end der tilsammen er faldet i alle krige USA har deltaget i nogensinde.]
At man bevæbnede mujahedinerne i Afghanistan, og derefter skred da man ikke længere havde brug for dem i proxy-krigen mod USSR, og man efterlod dermed afghanerne med en flok gale fundamentalister bevæbnet til tænderne. [hvordan det gik, er vist ikke den store hemmelighed.]
At man så gennem fingre med at Muhammed Zia ul-Haq forsøgte at oparbejde en atomar våbenkapacitet i Pakistan, selvom Zia ul-Haq havde kuppet sig til magten og var en ekstremist der ønskede en gennemgribende islamisering af det pakistanske samfund.
Indlægget afsluttes med at jeg skriver, at Pind bør klappe sig selv på skulderen, for hans markedsføring af Reagan som en af de største præsidenter i det forrige århundrede, siger - i lyset af hans administrations talrige forbrydelser – ikke så lidt om Pinds format som politiker og ikke mindst udenrigsordfører.
Selvom alt ovenstående kan bakkes ethundrede procent op af troværdigt bevismateriale, fik det selvfølgelig ikke lov at komme gennem Pinds censurmaskine.
Det får mig til at undre mig, for så er der to muligheder, enten ved Pind godt alt det jeg har nævnt og taler derfor mod bedre vidende eller også støtter han blindt USAs republikanske ledere, fortidige som kommende, udelukkende fordi han mener at være ideologisk beslægtet med dem. Begge dele er rimelig skræmmende når man tager hans ordførerstilling i betragtning.
tirsdag den 9. september 2008
onsdag den 27. august 2008
søndag den 24. august 2008
Centalisering af økonomisk magt.
Tre eksempler fra toppen af Fortune 500 på hvor voldsomt og eksplosivt profitten er steget hos toppen af poppen over de sidste 52 år.
Profit målt millioner dollars 1955 / 2007:
General Electric: 212.6 / 20,829.0
Exxon Mobil: 584.8 / 39,500.0
Boeing: 37.0 / 2,215.0
Profit målt millioner dollars 1955 / 2007:
General Electric: 212.6 / 20,829.0
Exxon Mobil: 584.8 / 39,500.0
Boeing: 37.0 / 2,215.0
lørdag den 16. august 2008
fredag den 15. august 2008
tirsdag den 12. august 2008
fredag den 8. august 2008
Abonner på:
Opslag (Atom)