Verdensfredens Garanter.

FNs Sikkerhedsråds fem faste (atomvåbenbevæbnede) medlemsstater er samtidig de mest våbenproducerende og -eksporterende lande. De ophørte enten for kort tid siden med at være imperialistiske (Frankrig, UK) eller er det fortsat (Kina, Rusland og USA). Desuden er ingen af dem ligefrem kendt for at føre en menneskerettighedsopretholdende udenrigspolitik og kun Rusland og Kina er, så vidt vides, ikke pt. i gang med større kamphandlinger udenfor egne grænser.

Hattedamet etikette og arbejderkamp.

Vi står overfor en økonomisk betinget global masseudryddelse af dyre- og plantearter og diverse potentielle økologiske dommedagscenarier, i en verden hvor den politiske styring er så meget i lommen på økonomiske kræfter og så mentalt belejret af den herskende kapitalistiske ideologi, at udsigterne til gangbare løsninger ovenfra, på vores fælles udfordringer, bliver stadig sværere at få øje på.  

På det lokale plan domineres den politiske teaterscene ligeledes af en overklassestyrkende - og derfor arbejderklassesvækkende - nyliberal styringsideologi, som tilgodeser overklassens tilsyneladende umættelige trang til materiel akkumulation, snarere end samfundets svagestes behov. Forskellene på at være styret af VK(O) og SRSF er efterhånden svære at få øje på. Seks ud af Folketingets otte partier er tilsyneladende enige om det meste.

Den europæiske parlamentariske socialisme, med dens selvindlysende forkærlighed for politisk styring ovenfra, har siden murens og USSRs fald, samlet set produceret politiske resultater ift. venstreorienterede mærkesager, som man er undskyldt hvis man ikke er i stand til at udpege. Og Johanne, fra det ellers så kritiske - og mestendels politisk impotente - Enhedslisten, bruger sin 1. Maj tale på at opdrage befolkningen og belære os om gode manerer. Vi siger tak til Johanne for introduktionen til hendes tantede regelbog for politisk aktivisme og civil ulydighed. Det er lige det vi har brug for i denne svære tid!