fredag den 12. september 2008

Lipstick on a pig

Søren Pinds Censurmaskine

Man må åbenbart ikke spørge ind til, hvad Søren Pind (venstres udenrigsordfører som mener at McCain er det bedste valg for USA) synes det siger om McCains forholden sig til oplysningstidens fornuftstradition - nn tradition som liberalister ellers over en bred kam traditionelt har set sig som de primære arvtagere af - at han tilsyneladende er omringet af religiøse freaks, og netop har valgt en vicepræsidentkandidat som ønsker at indføre kreationismeundervisning i skolen, har spurgt ind til hos en bibliotekar i Alaske hvad der skulle til for at forbyde bøger som ikke stemmer overens med hendes og vennernes religiøse verdensbillede, og som ikke aner noget som helst om udenrigspolitik. Det var for tungt et spørgsmål for Pind, så den kommentar røg ikke gennem censurmaskinen på hans blog.

Det ledte mig til at skrive et nyt indlæg:


Den amerikanske professor i semantik George Lakoff som blandt andet har skrevet en af de mest interessante bøger, The Political Mind, om de værdisæt som danner fundament for retorikken og den førte politik på begge fløje i USA, har skrevet en interessant artikel med titlen The Palin Choice, som rammer hovedet på sømmet hvad det de religiøse konservative i USA angår, han skriver:

"...Election campaigns matter because who gets elected can change reality. But election campaigns are primarily about the realities of voters' minds, which depend on how the candidates and the external realities are cognitively framed. They can be framed honestly or deceptively, effectively or clumsily. And they are always framed from the perspective of a worldview.

The Obama campaign has learned this. The Republicans have long known it, and the choice of Sarah Palin as their Vice-Presidential candidate reflects their expert understanding of the political mind and political marketing. Democrats who simply belittle the Palin choice are courting disaster. It must be t aken with the utmost seriousness.

The Democratic responses so far reflect external realities: she is inexperienced, knowing little or nothing about foreign policy or national issues; she is really an anti-feminist, wanting the government to enter women's lives to block abortion, but not wanting the government to guarantee equal pay for equal work, or provide adequate child health coverage, or child care, or early childhood education; she shills for the oil and gas industry on drilling; she denies the scientific truths of global warming and evolution; she misuses her political authority; she opposes sex education and her daughter is pregnant; and, rather than being a maverick, she is on the whole a radical right-wing ideologue.

All true, so far as we can tell......

[....] Conservative family values are strict and apply via metaphorical thought to the nation: good vs. evil, authority, the use of force, toughness and discipline, individual (versus social) responsibility, and tough love. Hence, social programs are immoral because they violate discipline and individual responsibility. Guns and the military show force and discipline. Man is above nature; hence no serious environmentalism. The market is the ultimate financial authority, requiring market discipline. In foreign policy, strength is use of the force. In fundamentalist religion, the Bible is the ultimate authority; hence no gay marriage. Such values are at the heart of radical conservatism. This is how John McCain was raised and how he plans to govern. And it is what he shares with Sarah Palin. Palin is the mom in the strict father family, upholding conservative values. Palin is tough: she shoots, skins, and eats caribou. She is disciplined: raising five kids with a major career. She lives her values: she has a Downs-syndrome baby that she refused to abort. She has the image of the ideal conservative mom: pretty, perky, feminine, Bible-toting, and fitting into the ideal conservative family. And she fits the stereotype of America as small-town America. It is Reagan's morning-in-America image. Where Obama thought of capturing the West, she is running for Sweetheart of the West...."

Hvad siger Pind til denne Analyse? Og mener han, at Palin som ønsker at forbyde piger der er blevet gravide fordi deres egne fædre har voldtaget dem i, at få en abort, er i god tråd med hans egen opfattelse af hvad retten til liv involverer. Hendes popularitet er ærlig talt ret uinteressant i denne henseende, da den ikke kan ses som legitimation af noget som helst.


Denne gang kom det gennem censuren.

Palin er selvfølgelig imod abort fordi hun er fundamentalist, men bemærk at Pind også bruger en henvisning til en religiøs autoritet i hans egne refleksioner over hvorvidt abort bør være legalt, hvilket han mener det bør, da han henviser til Paulus. "Det var vist Paulus, der bemærkede, at vi er skabninger - ikke skabere...".

Pind svarer ikke tilbage.

Vel vidende at det nok ikke kommer til at blive publiceret som kommentar, skriver jeg et tredje indlæg, og denne gang tager jeg fløjlshandskerne af, idet jeg gør rede for hvor forstyrrende hans lovprisning af Reagan er i lyset af Reagan-administrationens talrige forbrydelser, og i lyset af, at hans indlæg starter med bedrevidende at have som formuleret intention, at der vist lige er et par ting omkring amerikanske forhold som han bliver nødt til at slå fast, finder jeg det på sin plads at skrive, at det nok ville klæde ham hvis han selv gjorde sig den ulejlighed at åbne en historiebog.

Jeg pointerer

At Reagan-administrationen aktivt støttede Saddam Hussein’s angrebskrig mod Iran som kostede hundredetusinder iranere livet, og at man derudover solgte Saddam Hussein ingredienserne til de kemiske våben han under denne krig anvendte mod iranerne og senere mod kurderne, sidstnævnte uden at man i øvrigt fra Reagan-administrationens side slog hånden af ham.

At man samtidig med at støtte Saddam solgte våben til iranerne, og at indtjeningen herfra blev brugt til armere de nicaraguanske contraer. Den såkaldte Iran-Contra skandale.

At Reagan-administrationen er den eneste vestlige regering nogensinde der er dømt ved domstolen i Haag for hvad der i sin essens er statsterror dvs. de uhyrlige forbrydelser der blev begået mod den nicaraguanske befolkning. [jeg glemte at nævne at ift. indbyggertal svarede antallet af mord til hvis 2,5 millioner amerikanere var blevet dræbt, hvilket er flere end der tilsammen er faldet i alle krige USA har deltaget i nogensinde.]

At man bevæbnede mujahedinerne i Afghanistan, og derefter skred da man ikke længere havde brug for dem i proxy-krigen mod USSR, og man efterlod dermed afghanerne med en flok gale fundamentalister bevæbnet til tænderne. [hvordan det gik, er vist ikke den store hemmelighed.]

At man så gennem fingre med at Muhammed Zia ul-Haq forsøgte at oparbejde en atomar våbenkapacitet i Pakistan, selvom Zia ul-Haq havde kuppet sig til magten og var en ekstremist der ønskede en gennemgribende islamisering af det pakistanske samfund.

Indlægget afsluttes med at jeg skriver, at Pind bør klappe sig selv på skulderen, for hans markedsføring af Reagan som en af de største præsidenter i det forrige århundrede, siger - i lyset af hans administrations talrige forbrydelser – ikke så lidt om Pinds format som politiker og ikke mindst udenrigsordfører.

Selvom alt ovenstående kan bakkes ethundrede procent op af troværdigt bevismateriale, fik det selvfølgelig ikke lov at komme gennem Pinds censurmaskine.

Det får mig til at undre mig, for så er der to muligheder, enten ved Pind godt alt det jeg har nævnt og taler derfor mod bedre vidende eller også støtter han blindt USAs republikanske ledere, fortidige som kommende, udelukkende fordi han mener at være ideologisk beslægtet med dem. Begge dele er rimelig skræmmende når man tager hans ordførerstilling i betragtning.

søndag den 24. august 2008

Centalisering af økonomisk magt.

Tre eksempler fra toppen af Fortune 500 på hvor voldsomt og eksplosivt profitten er steget hos toppen af poppen over de sidste 52 år.

Profit målt millioner dollars 1955 / 2007:

General Electric: 212.6 / 20,829.0
Exxon Mobil: 584.8 / 39,500.0
Boeing: 37.0 / 2,215.0

torsdag den 7. august 2008

Sam Harris: The Clash Between Faith and Reason

Ny bog: Det Hvide Hus vidste at der IKKE var masseødelæggelsesvåben i Irak, forudgående for invasionen.

Den prisvindende amerikanske undersøgende journalist og forfatter, Ron Suskind, som gjorde sig bemærket for nogle år siden, med sin interviewbog The Price of Loyalty hvori den afhoppede finansminister Paul O’Neill udtrykte sig stærkt kritisk overfor den administration der tidligere havde været hans arbejdsgiver. Bogen var blandt de første hvori en højst plausible kilde gav udtryk for at krigen mod Irak var på tegnebrættet længe før den 11. september, idet man allerede umiddelbart efter magtovertagelsen talte om at foretage et angreb på landet i Det Hvide Hus, men nok om det.

Ron Suskind er aktuel med en ny bog i hvilken man kan læse CIA-folk udtale, at Bush-administrationen allerede to måneder forud for invasionen af Irak, vidste at der ikke befandt sig nogle masseødelæggelsesvåben i landet. I nedenstående klip omtaler Suskind sin nye bog:

Højrefløjens Inkongruens og Intolerance

Det er egentlig en smule "morsomt", at folk der understøtter den repressive højrefløjspolitik der har sønderbombet et islamisk land og jaget millioner på flugt og dræbt op mod 1 million muslimer - og som fortsat og ubetinget støtter op om en allieret, som de facto er den primære årsag til den fortsatte israelske undertrykkelse af palæstinenserne, ligesom den er den primære finansiør af det mest undertrykkende islamiske regime i verden, det Saudi-Arabiske, der iflg. den fransk-libanesiske mellemøstekspert Gilbert Achar til sammenligning får det Iranske præstestyre til at ligne en kvindefrigørelsesbevægelse - kan blive ved med at bilde dem selv ind at de i virkeligheden bekæmper undertrykkelse og frihedsindskrænkende grupperinger.

Man skulle umiddelbart tro, at det bedste man kunne gøre for at undgå at undertrykkelse fandt sted, var at lade være med at støtte det hvorend det foregik, men nå nej, det er jo ikke undertrykkelse når det er vestlige lande der foretager det, ligesom det ikke er aggresivitet men selvforsvar, når verdens usammenligneligt bedst udrustede militære kapacitet overfalder et land, hvis befolkning man havde pint og udsultet i over et årti inden man storsindigt gik ind for at "befrie" dem.

Diskursen fortsætter ufortrødent uanset virkeligheden. Demagoger vil have det til at se ud som om at muslimerne er den primære trussel mod befolkningens frihed, for med almuens opmærksomhed retorisk afledt fra den førte politik, kan man fortsætte med at indføre politistaten.

Til jer ude på højrefløjen der påstår at have jeres frihed kær, spørg jer selv:

Var det muslimer der indførte anti-terrorlovgivningen, det hidtil mest omfattende indhug i individets retssikkerhed og personlige frihed, på et tidspunkt hvor Danmark næppe var mere udsat for et terrorangreb end man havde været de forudgående tyve år?

Var det muslimer der indførte visitationszoner i HELE København i vintermånedederne i år, som udløste den hidtil voldsommeste kollektive afstraffelse, hvor man mistænkeliggjorde og visiterede i hundredevis af tilfældige på blot ET DØGN, under påskud af, at det hele jo var for vores egen sikkerheds skyld?

Er det muslimer der ønsker at kameraovervåge så godt som alt hvad man kan slippe afsted med?

Var det muslimer der indførte logningsbekendtgørelsen som har til hensigt at overvåge vores elektroniske kommunikation og adfærd, i et omfang som ville få Orwell til at vende sig i graven?

Var det muslimer der konfiskerede computerne hos Dagbladet Arbejderen, fordi avisen som led i dækningen af en verserende sag havde valgt at trykke en opfordring fra Foreningen Oprør, selvom dette iflg, flere eksperter i jura konstituerede et lovbrud?

Svaret på alle ovenstående spørgsmål er - i det tilfælde at nogen fortsat skulle være i tvivl - selvfølgelig et rungende NEJ!, men alligevel bliver den skingre nationalkonservative - og her bliver man stadig mere og mere i tvivl om hvilken orden det EGENTLIG er man fra disses side ønsker at bevare - ved med at påstå at sønderbombede muslimer der for størstedelens vedkommende har befundet sig i en defensiv position i, i hvert fald, halvandet århundrede, er den aggressive og frihedsindskrænkende part.

Lad mig slutte med at citere en mand som i disse tider citeres alt for lidt:

"Der er kun en gud, nemlig min, din er en afgud. Der findes kun en korrekt handlemåde, nemlig min, din er ondskab.

Der findes kun en sandhed, nemlig min, din er - utvivlsomt bevidst - løgn. Det er kristendommens arv, det er det spøgelse der går igen, i racisme og homofobi.

I Islam er det endnu levende, og det skræmmer os. Det bør det også.

Vi må sætte de islamiske fundamentalister stolen for døren, siger man. Ja, det må vi, men man lærer ikke nogen tolerance ved intolerance.

Lad muslimen få fred med sin gud, og vi med vores - eventuelt gudløshed - det må vi garantere ham. Det må han garantere os.

Og vi må stole på ham, ligesom han må stole på os. Troskyldighed kan gøre os uforsigtige, men mistro fører altid før eller siden til krig.

Prædiker han fred, må vi tage den fremstrakte hånd. Prædiker han krig, må vi undsige ham som alle krigsmagere.

(...)

Alle mennesker har krav på respekt, uanset hvad de tænker og føler, så længe de respekterer denne ret hos andre og ikke volder dem skade. Det er og bør være en forbrydelse at have seksuel omgang med en mindreårig, ikke at være pædofil.

Det er børnelærdom eller burde være det, og var det, inden nogen overhovedet havde tænkt på kristendom, Islam eller demokrati. Egoisme og intolerance kan gemme sig bag religion eller ideologi - I Vesten gemmer vi kapitalisme og imperialisme bag kristendom og demokrati.

Hvis muslimen ikke forstår og accepterer tolerance og respekt for andre menneskers tænkemåde og livsform, er det vores medmenneskelige pligt at lære ham den. Uheldigvis bliver vi nok nødt til at lære den selv først."

citat: Erwin Neutzsky-Wulff

tirsdag den 5. august 2008

Buckminster Fuller / Geodesic Domes







http://en.wikipedia.org/wiki/Geodesic_dome
http://en.wikipedia.org/wiki/Buckminster_Fuller